1. Lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

2. Planloven

Lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

(Planlægning for kolonihaver og fremskaffelse af jord til kolonihaveformål)

§ 1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I hovedstadsområdet skal regionplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed, og Hovedstadens Udviklingsråd skal yderligere fastsætte retningslinjer for
1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen herfor,
2) vandforsyningen og spildevandsafledningen og
3) antallet af kolonihaver og deres placering, jf. § 6 d.«

2. Efter § 6 c indsættes:
»§ 6 d. Regionplanen for hovedstadsområdet skal indeholde retningslinjer for udlæg af arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene i regionen, og som sikrer, at der er udlagt arealer til kolonihaver, der kan erstatte haver, som forventes nedlagt.
Stk. 2. Ved kolonihaver forstås havelodder, der er omfattet af lov om kolonihaver.«

3. I § 11, stk. 4, ændres »og rekreative områder« til: », kolonihaveområder og andre rekreative områder«.

4. I § 11, stk. 5, nr. 6, indsættes efter »fritidsformål«: », herunder kolonihaveområder, jf. § 11 c,«.

5. Efter § 11 b indsættes:
»§ 11 c. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen.
Stk. 2. Ved kolonihaveområder og kolonihaver forstås de arealer og havelodder, der er omfattet af lov om kolonihaver.«

6. I § 15, stk. 2, nr. 18, ændres »og« til: »,«.

7. I § 15, stk. 2, nr. 19, ændres »lovgivningen« til: »lovgivningen, og«.

8. Efter § 15, stk. 2, nr. 19, indsættes som nyt nummer:
»20) oprettelse af haveforeninger for nye kolonihaveområder, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at vedtage bestemmelser, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen, om opsigelse eller ophævelse af brugsretskontrakter og haveafståelser.«

§ 2

I lov om offentlig fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordkøbsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 18, nr. 3, udgår »eller«.

2. I § 18, nr. 4, ændres »havekolonier.« til: »havekolonier samt erstatningsjord til genetablering af nedlagte havekolonier, eller«.

3. I § 18 indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) for at sikre opretholdelse af eksisterende havekolonier.«

4. I § 20, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Endvidere kan der til fremskaffelse af jord til de i § 18, nr. 4 og 5, omhandlede formål pålægges forkøbsret for staten på ejendomme beliggende såvel i landzone som i byzone.«

5. I § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres »Forkøbsretten« til: »En forkøbsret, der er pålagt med henblik på fremskaffelse af jord til de i § 18, nr. 1 og 2, omhandlede formål,«.

6. Efter § 20, stk. 3, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. En forkøbsret, der er pålagt med henblik på fremskaffelse af jord til de i § 18, nr. 4 og 5, omhandlede formål, kommer dog ikke til anvendelse ved de i stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte erhvervelser.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Forslag til planer, der er offentliggjort før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler

Bekendtgørelse af lov om planlægning

Herved bekendtgøres lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 477 af 7. juni 2001 om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven, § 3 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, lov om regionale faglige kulturmiljøråd, lov om planlægning og lov om påligningen af indkomstskat til staten, § 32 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner og lov nr. 383 af 6. juni 2002 om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2003, jf. § 78 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 3 i lov nr. 383 af 6. juni 2002, der gengives i bekendtgørelsens slutning.

Kapitel 1

Formål

§ 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2. Loven tilsigter særlig,

1)   at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte amtskommuner og kommuner,

2)   at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,

3)   at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource,

4)   at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og

5)   at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Kapitel 2

Landsplanlægning

§ 2. Miljøministeren er ansvarlig for den sammenfattende fysiske landsplanlægning og for, at der foretages de undersøgelser, som er nødvendige herfor.

Stk. 2. Efter nyvalg til Folketinget afgiver miljøministeren en redegørelse om landsplanarbejdet til Folketingets Miljø‑ og Planlægningsudvalg.

Stk. 3. Miljøministeren udgiver under inddragelse af berørte landsdækkende miljø-, erhvervs-, arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer mindst hvert 4. år en eller flere rapporter, der redegør for miljøtilstanden i Danmark samt for natur- og miljøpolitikken.

§ 3. Miljøministeren kan til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven.

Stk. 2. Miljøministeren kan tillægge regler efter stk. 1 retsvirkning som regionplaner. Ministeren kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at bygge‑ og anlægsarbejder, der er forudsat i en regel efter stk. 1, kan iværksættes uden kommune‑ og lokalplan og uden tilladelse efter § 35, stk. 1.

Stk. 3. Miljøministeren kan i særlige tilfælde pålægge Hovedstadens Udviklingsråd, amtsråd og kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse, herunder tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold.

Stk. 4. Miljøministeren kan i særlige tilfælde beslutte at overtage Hovedstadens Udviklingsråds, amtsråds og kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

§ 3 a. Ophævet.

§ 4. I forbindelse med forsøg, der tilsigter at fremme lovens formål, kan miljøministeren yde økonomisk støtte og fritage Hovedstadens Udviklingsråd, amtsråd og kommunalbestyrelser for at overholde lovens regler.

Stk. 2. Når et forsøg, der indebærer en fravigelse fra lovens regler, er godkendt, bekendtgøres der i Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning om, hvor borgerne kan gøre sig bekendt med forsøgstilladelsen.

§ 5. Miljøministeren kan pålægge Hovedstadens Udviklingsråd, amtsråd og kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for landsplanarbejdet. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Stk. 2. Offentlige myndigheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder skal give oplysninger om forberedelse eller udførelse af undersøgelser, planlægning og større anlægsdispositioner, som kan få betydning for landsplanlægningen.

Stk. 3. Private virksomheder skal efter anmodning fra miljøministeren give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når de påtænker at etablere større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad.

Kapitel 2 a

Planlægning i kystområderne

§ 5 a. Landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed.

Stk. 2. Miljøministeren skal følge udviklingen og anvende beføjelserne i §§ 3, 29 og 59 til at sikre, at nationale planlægningsinteresser i kystområderne varetages efter denne lov.

Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne og sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i §§ 5 b, 6 a, 11 a, 16, stk. 3 og 5, 29 a og 35, stk. 3.

Stk. 4. For de kystnære dele af byzonerne, der ligger ud til kysterne, eller som indgår i et samspil med kystlandskabet, gælder bestemmelserne i §§ 11 a, stk. 1, 2 og 4, og 16, stk. 4 og 5.

§ 5 b. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder,

1)   at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering,

2)   at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,

3)   at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, jf. dog stk. 2,

4)   at ferie‑ og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie‑ og fritidsbebyggelser, og

5)   at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

Stk. 2. Miljøministeren kan indtil 30. juni 2001 fastsætte regler efter § 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 3, således at mindre arealer i sommerhusområde inden for kystnærhedszonen kan overføres til byzone ved lokalplan. Ved vurderingen af, hvilke arealer der kan tillades overført til byzone, skal ministeren tage hensyn til arealernes betydning for varetagelsen af de nationale planlægningsinteresser i kystområderne og arealernes beliggenhed i forhold til den overordnede bystruktur i regionen.

Kapitel 2 b

Planlægning til butiksformål

§ 5 c. Planlægningen skal

1)   fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer,

2)   sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, og

3)   fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.

§ 5 d. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by. I store byer og i sammenhængende byområder i hovedstadsområdet kan der udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af en bydel.

Stk. 2. Uden for den centrale del af en by eller bydel, jf. stk. 1, kan der dog udlægges,

1)   mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende,

2)   arealer til butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller en bydel,

3)   arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler og

4)   arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i den centrale del af byen.

Stk. 3. Særlig pladskrævende varegrupper er grupper af varer, som i sig selv er store eller som kræver store udstillingsarealer, som for eksempel biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer.

§ 5 e. Miljøministeren afgiver hvert andet år en redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen belyser og vurderer udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen på baggrund af bestemmelserne i §§ 1, 5 c og 5 d.

§ 5 f. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, medregnes.

Kapitel 3

Regionplanlægning

§ 5 g. Hovedstadens Udviklingsråd er regionplanmyndighed i hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd. Bornholms Kommunalbestyrelse er regionplanmyndighed på Bornholm. I den øvrige del af landet er amtsrådet regionplanmyndighed.

§ 6. For hovedstadsområdet og hver af amtskommunerne i den øvrige del af landet skal der foreligge en regionplan. For Bornholm skal der foreligge en region- og kommuneplan. En regionplan og region- og kommuneplanen for Bornholm skal omfatte en periode på 12 år.

Stk. 2. Regionplanlægningen og region- og kommuneplanlægningen for Bornholm må ikke stride mod regler eller beslutninger efter § 3.

Stk. 3. Regionplanen og region- og kommuneplanen for Bornholm skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i hovedstadsområdet henholdsvis i amtskommunen og på Bornholm indeholde retningslinier for:

1)   arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,

2)   beliggenheden af større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større tekniske anlæg,

3)   beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,

4)   de i § 6 c nævnte anlæg,

5)   den regionale detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,

6)   varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder,

7)   beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,

8)   varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser,

9)   beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder,

10) beliggenheden af arealer til fritidsformål,

11) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden,

12) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder, indsatsområder, samt en prioritering af indsatsområderne,

13) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og

14) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3.

Stk. 4. I hovedstadsområdet skal regionplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed, og Hovedstadens Udviklingsråd skal yderligere fastsætte retningslinjer for

1)   fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen herfor,

2)   vandforsyningen og spildevandsafledningen og

3)   antallet af kolonihaver og deres placering, jf. § 6 d.

Stk. 5. Regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm kan omhandle andre forhold end nævnt i stk. 3 og 4.

Stk. 6. Regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte planlægning og administration.

Stk. 7. Redegørelsen for den del af regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm, der indeholder retningslinier for de i § 6 c nævnte anlæg, skal indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

Stk. 8. Redegørelsen for den del af regionplanen, på Bornholm region- og kommuneplanen, der indeholder retningslinjer for butiksstørrelser, skal indeholde oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.500 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.

§ 6 a. Regionplanmyndigheden skal ved revisionen af regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm, jf. § 22, stk. 1, tilvejebringe regionale retningslinjer for kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5a, stk. 1, og 5 b.

Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede godkendte eller vedtagne, uudnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle.

Stk. 3. På et kortbilag til redegørelsen efter § 6, stk. 6, skal de eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen vises, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse. Redegørelsen skal endvidere beskrive den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder.

§ 6 b. Regionplanmyndigheden skal tilvejebringe regionplanretningslinjer for

1)   beliggenheden af og de maksimale bruttoetagearealer for butikker, når butiksstørrelserne overstiger 3.000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.500 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker, og

2)   beliggenheden af og det maksimale bruttoetageareal for byggeri til butiksformål i bydelscentre og aflastningsområder, jf. § 5 d, stk. 1, 2. pkt., og § 5 d, stk. 2, nr. 4, når det samlede bruttoetageareal i et område overstiger 3.000 m 2 .

Stk. 2. I hovedstadsområdet skal Hovedstadens Udviklingsråd yderligere fatsætte regionplanretningslinjer om beliggenheden af de centrale byområder i regionen.

§ 6 c. Større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. § 6, stk. 7.

Stk. 2. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinierne i regionplanen henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholm, påhviler det regionplanmyndigheden snarest at tilvejebringe et forslag til regionplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter § 35 ikke kan opnås.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er omfattet af stk. 1, ikke må påbegyndes uden regionplanmyndighedens tilladelse.

§ 6 d. Regionplanen for hovedstadsområdet skal indeholde retningslinjer for udlæg af arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene i regionen, og som sikrer, at der er udlagt arealer til kolonihaver, der kan erstatte haver, som forventes nedlagt.

Stk. 2. Ved kolonihaver forstås havelodder, der er omfattet af lov om kolonihaver.

§ 7. Efter anmodning fra regionplanmyndigheden skal myndigheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder give de oplysninger, der er nødvendige for regionplanlægningen.

Stk. 2. Der skal gives regionplanmyndigheden lejlighed til at udtale sig, inden en statslig myndighed eller en koncessioneret eller tilsvarende virksomhed træffer beslutning om beliggenheden eller udførelsen af større anlæg eller institutioner inden for regionplanmyndighedens område.

Stk. 3. Private virksomheder skal give regionplanmyndigheden de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når de påtænker at etablere de i § 6 c omhandlede anlæg inden for regionplanmyndighedens område.

§ 7 a. Det påhviler Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner at tilvejebringe og stille de oplysninger til rådighed for Hovedstadens Udviklingsråd, som er nødvendige for regionplanlægningen, herunder for vurderingen af de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med de i § 6 c nævnte anlæg.

§ 8. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der er omfattet af § 6 c. Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er dog altid undtaget. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige, for at en miljømæssig vurdering kan foretages.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af

1)   afgørelser om, at et anlæg er omfattet eller ikke er omfattet af bestemmelserne i § 6 c,

2)   beslutninger om, at et forslag til regionplanretningslinier for et anlæg, der er omfattet af bestemmelserne i § 6 c, ikke vedtages,

3)   beslutninger om, at et forslag, der er offentliggjort, ikke vedtages endeligt, og

4)   afgørelser om, at en tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 6 c, stk. 3, meddeles eller ikke meddeles.

§ 9. Amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser skal virke for gennemførelse af regionplanens henholdsvis region- og kommuneplanen for Bornholms retningslinier for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Deres planlægning og anlægsvirksomhed må ikke stride mod regionplanlægningen for disse forhold.

§ 10. En amtskommune kan yde lån til finansiering af

1)   en kommunes overtagelse af fast ejendom efter § 8 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 9. juli 1991, og

2)   erhvervelse af fast ejendom, etablering af anlæg, bygninger og andre foranstaltninger til virkeliggørelse af region‑ og kommuneplanlægningen.

Stk. 2. Lån i henhold til stk. 1, nr. 2, kan ydes til kommuner og fælleskommunale selskaber samt til private virksomheder, der forestår forsynings‑ og servicevirksomhed m.v. af almen karakter i amtskommunen, såfremt vedkommende kommunalbestyrelse meddeler garanti for lånet.

Stk. 3. Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner kan yde lån til finansiering af erhvervelse af fast ejendom, etablering af anlæg, bygninger og andre foranstaltninger til virkeliggørelse af kommuneplanlægningen. Lån kan ydes til kommunale forsyningsvirksomheder og fælleskommunale selskaber samt til private virksomheder, der forestår forsynings‑ og servicevirksomhed m.v. af almen karakter i den pågældende kommune.

Stk. 4. Lån i henhold til stk. 1, nr. 2, og stk. 3 kan kun ydes til udgifter, der kan afholdes eller finansieres af kommuner. Der kan ikke ydes lån til finansiering af driftsudgifter.

Stk. 5. Udlån i henhold til stk. 1 og stk. 3 kan ikke overstige størrelsen af de likvide aktiver, som ved lovens ikrafttræden er i den pågældende amtskommunes, henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners, fond for frigørelses‑ og afståelsesafgift, tillagt forrentning og afdrag på de af fonden ydede lån.

Stk. 6. Lån ydet i henhold til stk. 1 og stk. 3 forrentes med en årlig rente svarende til markedsrenten. Amtsrådet, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner kommunalbestyrelsen, kan dog bevilge rentefrihed i indtil 5 år, hvor særlige forhold taler herfor. Amtsrådet, henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser, kan tillige bestemme, at nedbringelse af lån ikke skal påbegyndes før indtil 8 år efter lånets udbetaling. Lån til arealerhvervelser skal dog mindst afdrages i takt med indbetalingen af salgssummen ved afhændelse af arealerne.

Stk. 7. Tilsagn om lån kan højst meddeles for en 3-årig periode.

Kapitel 4

Kommuneplanlægning

§ 11. For hver kommune bortset fra Bornholm, jf. stk. 9, skal der foreligge en kommuneplan.

Stk. 2. Kommuneplanen må ikke stride mod regionplanlægningen for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter § 3.

Stk. 3. I kommuneplanen fastlægges for hele kommunen en hovedstruktur og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes indhold.

Stk. 4. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning, kolonihaveområder og andre rekreative områder.

Stk. 5. Rammerne for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til:

1)   fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål,

2)   bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer,

3)   byfornyelsen i eksisterende bysamfund,

4)   forsyningen med offentlig og privat service,

5)   institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold,

6)   områder til fritidsformål, herunder kolonihaveområder, jf. § 11 c,

7)   trafikbetjeningen,

8)   overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder og

9)   rækkefølgen for udbygning af arealer til byformål og sommerhusområder.

Stk. 6. Kommuneplanen kan indeholde retningslinier for andre forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen, herunder angivelse af bevaringsværdige bygninger.

Stk. 7. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse samt den hidtil udførte planlægning og administration.

Stk. 8. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. stk. 5, nr. 4, skal indeholde

1)   en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning,

2)   en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål,

3)   en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer,

4)   oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer, samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål,

5)   en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål og

6)   oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.500 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.

Stk. 9. For Bornholm skal der foreligge en region- og kommuneplan, jf. § 6, stk. 1. Planen skal fastlægge en hovedstruktur for de større bysamfund og fastsætte rammer for indholdet af lokalplaner for de i stk. 5 nævnte forhold. Planen kan indeholde retningslinjer for andre forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder angivelse af bevaringsværdige bygninger og arealer, der kan tilbageføres til landzone.

Stk. 10. Region- og kommuneplanen for Bornholm er regionplan og kommuneplan ved bestemmelser i lovgivningen, der tillægger henholdsvis regionplaner og kommuneplaner retsvirkninger.

§ 11 a. Kommunalbestyrelsen skal ved revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, foretage de nødvendige ændringer af planen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 a, stk. 1, og 5 b.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen, og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal af hensyn til bl.a. turismen og friluftslivet vurdere mulighederne for at forbedre større sammenhængende sommerhusområder.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på

1)   at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,

2)   at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer,

3)   at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og

4)   at offentligheden sikres adgang til kysten.

§ 11 b. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur og rammer for indholdet af lokalplaner for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 c og 5 d.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed

1)   fastsætte rammer for placering af arealer til butiksformål,

2)   fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål og

3)   fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker.

§ 11 c. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen.

Stk. 2. Ved kolonihaveområder og kolonihaver forstås de arealer og havelodder, der er omfattet af lov om kolonihaver.

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens, på Bornholm region- og kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog §§ 19 og 40.

Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens, på Bornholm region- og kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen, på Bornholm region- og kommuneplanen.

Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens, på Bornholm region- og kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, på Bornholm region- og kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Kapitel 5

Lokalplanlægning

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, region- og kommuneplanen for Bornholm, regionplanlægningen for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, eller regler eller beslutninger efter § 3.

Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge‑ eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Stk. 3. Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, på Bornholm region- og kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse.

Stk. 4. Når ejeren ønsker et areal overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse af et bygge‑ eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen, hvis arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til tilvejebringelse af lokalplan og kommuneplantillæg samt udgifterne ved kommunens overtagelse af arealet efter § 8 i lov om frigørelsesafgift af fast ejendom m.v. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år efter, at arealet er overført til byzone.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse, når en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan indeholder nærmere regler om udstykningen eller bygge- eller anlægsarbejdet.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af kommunalbestyrelsernes beføjelser og pligter efter stk. 1 og 2 for så vidt angår forhold, der er reguleret efter anden lovgivning.

§ 14. Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbudet kan højst nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbudet på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbudets gyldighed.

§ 15. En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger.

Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:

1)   overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer, som planen omfatter,

2)   områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål,

3)   ejendommes størrelse og afgrænsning,

4)   vej-og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning, herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og med henblik på adskillelse af trafikarterne,

5)   beliggenhed af spor- og ledningsanlæg, herunder til elforsyning,

6)   bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres,

7)   bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af boligtætheden,

8)   anvendelse af de enkelte bygninger,

9)   udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer,

10) bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område, der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse,

11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse,

12) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal,

13) oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder, erhvervsområder eller områder for fritidsbebyggelse, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg,

14) bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres,

15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom,

16) ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, og hvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af § 18,

17) sammenlægning af lejligheder i eksisterende boligbebyggelse,

18) isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj,

19) forbud mod større byggearbejder på eksisterende bebyggelse, således at sådanne arbejder kun kan udføres med kommunalbestyrelsens tilladelse eller efter krav fra en offentlig myndighed med hjemmel i lovgivningen, og

20) oprettelse af haveforeninger for nye kolonihaveområder, herunder om medlemspligt og om foreningens ret og pligt til at vedtage bestemmelser, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen, om opsigelse eller ophævelse af brugsretskontrakter og haveafståelser.

Stk. 3. I en lokalplan for et område, som overgår til byformål eller til sommerhusbebyggelse, skal der optages bestemmelser til sikring af de forhold, der er nævnt i stk. 2, nr. 2‑4.

Stk. 4. En lokalplan for et område, der skal forblive i landzone, kan indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter § 35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Der kan knyttes betingelser til bestemmelsen.

Stk. 5. Uden for landsbyer kan en lokalplan for landzonearealer, der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke indeholde bestemmelser efter stk. 2, nr. 3, 6, 8 eller 9.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der i lokalplaner kan optages bestemmelser om andre forhold end nævnt i stk. 2.

Stk. 7. Miljøministeren kan i overensstemmelse med anden lovgivning fastsætte regler om, at tilladelser og dispensationer, som er nødvendige for en lokalplans virkeliggørelse, anses for meddelt ved lokalplanens gennemførelse. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra sådanne lokalplaner og om andre myndigheders ret til at fremsætte indsigelse mod forslag til sådanne lokalplaner.

Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål.

§ 16. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området.

Stk. 2. Redegørelsen skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur‑ og friluftsmæssige interesser.

Stk. 4. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.

Stk. 5. Lokalplanforslag for anlæg, der er omfattet af § 6 c, er undtaget fra reglerne i stk. 3, 4 og 6.

Stk. 6. I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør etablering af butikker, skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold.

§ 17. Når et forslag til lokalplan er offentliggjort efter § 24, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.

Stk. 2. Efter udløbet af fristen efter § 24 kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at en ejendom, der er omfattet af planforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde m.v., jf. § 13, stk. 2.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 2 kan ikke meddeles, så længe en indsigelse efter §§ 29 eller 29 a opretholdes eller i tilfælde, hvor miljøministeren har truffet beslutning efter § 3, stk. 4.

Stk. 4. Stk. 1 finder kun anvendelse indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er offentliggjort efter § 30 og højst i et år efter forslagets offentliggørelse.

§ 18. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter § 30, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i §§ 19 eller 40.

§ 19. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, jf. dog § 40.

Stk. 2. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Stk. 3. En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med regler eller beslutninger efter § 3 eller en aftale med en statslig eller en regional myndighed, kan kun fraviges med miljøministerens henholdsvis den pågældende myndigheds samtykke.

§ 20. Dispensationer efter § 19 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger, efter at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til:

1)   ejere og brugere i det område, der er omfattet af planen,

2)   naboerne til den omhandlede ejendom og andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, herunder det regionale faglige kulturmiljøråd og

3)   de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, jf. § 59, stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive orienteret om ansøgninger.

Orienteringen skal indeholde oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2 uger.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke

1)   hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1‑3, nævnte personer og foreninger,

2)   ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3, til opførelse af mere end et énfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf. byggelovens § 10 A.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal give underretning om afgørelsen til dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger efter at være orienteret i henhold til stk. 1.

§ 21. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en grundejerforening eller med de pågældende grundejeres samtykke en beboerforening til at meddele dispensationer som omhandlet i § 19, stk. 1. Grundejer- eller beboerforeningen skal foretage orientering og underretning efter reglerne i § 20.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen kan betinge en dispensation fra bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner om parkeringsarealer på egen grund af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond.

Kapitel 6

Planers tilvejebringelse og ophævelse

§ 22. Regionplaner skal revideres hvert fjerde år. Region-, kommune- og lokalplaner kan i øvrigt tilvejebringes og ændres efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Før udarbejdelse af et forslag til regionplan eller ændringer hertil indkalder regionplanmyndigheden ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.

Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 2 skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Regionplanmyndigheden fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v., jf. dog § 23, stk. 3.

Stk. 4. Region- og kommuneplanen for Bornholm tilvejebringes, revideres og ændres efter reglerne for regionplaner. Ved mindre ændringer i planens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v.

§ 23. I forbindelse med revisioner efter § 22, stk. 1, 1. pkt., skal regionplanmyndigheden tillige udarbejde en beretning om den hidtidige planlægning og de påtænkte ændringer i planen samt en vurdering af udviklingen.

Stk. 2. Beretningen offentliggøres samtidig med indkaldelsen efter § 22. Beretningen sendes til miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

Stk. 3. Regionplanmyndigheden fastsætter en frist på mindst 8 uger for afgivelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til beretningen.

Stk. 4. Regionplanmyndigheden skal forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold.

§ 23 a. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen sendes den vedtagne strategi til miljøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres, samt til det regionale faglige kulturmiljøråd.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om enten

1)   at kommuneplanen skal revideres,

2)   at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige temaer eller områder i kommunen, eller

3)   at kommuneplanen vedtages for en ny 4 års periode.

Stk. 3. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende den i stk. 2 nævnte revisionsbeslutning tilført kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med strategien med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi.

Stk. 5. Efter udløbet af fristen efter stk. 4 tager kommunalbestyrelsen stilling til de fremkomne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed vedtage ændringer af den offentliggjorte strategi.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse af, om der er vedtaget ændringer af strategien, og sender et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til de myndigheder, som er nævnt i stk. 1.

§ 23 b. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen udarbejde sådanne forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslutning om i strategien.

§ 23 c. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommunplanen, der ikke er truffet beslutning om i en strategi, der er vedtaget og offentliggjort efter reglerne i § 23 a. Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer og forslag m.v.

Stk. 2. Indkaldelsen af ideer og forslag skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v.

§ 23 d. Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2, forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Det kan ske enten i forbindelse med offentliggørelsen af strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring af kommuneplanen.

§ 23 e. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med offentliggørelsen af den i § 23 a nævnte strategi foretage ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge af ændringer i regionplanen eller lovgivningen, når ændringen er bindende for kommuneplanlægningen og ikke giver råderum for kommuneplanlægningen.

§ 23 f. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over planens indhold og en sammenskrivning af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte.

§ 24. Efter regionplanmyndighedens henholdsvis kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag offentliggøres dette med tilhørende redegørelse. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelse af kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i § 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i § 17.

Stk. 2. Ethvert medlem af det kommunale råd, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.

Stk. 3. Regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget.

§ 25. Samtidig med offentliggørelsen efter § 24 sendes planforslaget til miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget.

Stk. 2. Forslag til kommuneplaner og lokalplaner, der omfatter områder med kulturmiljøinteresser, skal samtidig med offentliggørelsen sendes til det regionale faglige kulturmiljøråd.

§ 26. Samtidig med offentliggørelsen efter § 24 af et forslag til lokalplan skal kommunalbestyrelsen give skriftlig underretning herom til:

1)   ejerne af de ejendomme, der er omfattet af forslaget, og lejerne i og brugerne af disse ejendomme,

2)   ejerne af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområde og lejerne i og brugerne af sådanne ejendomme i den udstrækning, hvor forslaget efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for dem, og

3)   de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og klageberettigede landsdækkende foreninger og organisationer, jf. § 59, stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive underrettet om lokalplanforslag.

Stk. 2. Hvis forslaget indeholder bestemmelser om servitutbortfald efter § 15, stk. 2, nr. 16, skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt give underretning herom til de påtaleberettigede efter servitutdokumentet.

Stk. 3. Underretningen skal oplyse om fristen efter § 24, stk. 3, og indeholde eventuelle mindretalsudtalelser efter § 24, stk. 2, samt oplyse om reglerne i § 17.

§ 27. Efter udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, kan regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt, jf. dog § 3, stk. 4, og §§ 28, 29, 29a og 29 b. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen.

Stk. 2. Vedtagelsen kan gøres betinget af gennemførelsen af de nødvendige ændringer i kommune‑ og regionplan.

Stk. 3. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et regionplanforslag skal miljøministeren have lejlighed til at udtale sig. Regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette offentliggøres m.v. efter reglerne i §§ 24‑26.

§ 28. Et planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29, 29 a, eller 29 b har modsat sig dette skriftligt over for regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, eller § 27, stk. 3. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. Uafklarede spørgsmål efter stk. 1 kan af parterne indbringes for miljøministeren.

Stk. 3. Indsigelser efter stk. 1 skal være begrundede.

§ 29. Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser fremsætte indsigelse efter § 28 over for et forslag til regionplan og ændringer til en regionplan.

Stk. 2. Regionplanmyndigheden skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, såfremt planforslaget er i strid med regler eller beslutninger efter § 3 eller regionplanlægningen for de emner, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning for regionplanlægningens formål.

Stk. 3. Regionplanmyndigheden skal underrette miljøministeren om indsigelser efter stk. 2, § 29 a og § 29 b. Ophæver regionplanmyndigheden en indsigelse, skal miljøministeren ligeledes underrettes.

Stk. 4. En statslig myndighed kan fremsætte indsigelse efter § 28 mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager.

Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår retningslinjer i region- og kommuneplanen for Bornholm, der er fastsat efter § 6, stk. 3 og 5. Stk. 2 og 3 og § 29 a gælder ikke for regionplanmyndigheden på Bornholm.

§ 29 a. Regionplanmyndigheden skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner for arealer i kystnærhedszonen, såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 a eller § 16, stk. 3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

§ 29 b. En regionplanmyndighed kan fremsætte indsigelse efter § 28 mod en anden regionplanmyndigheds forslag til regionplaner og ændringer til regionplaner, hvis regionplanmyndigheden vurderer, at forslaget kan have væsentlig betydning for regionplanmyndighedens planlægning for den regionale detailhandelsstruktur, jf. § 6, stk. 3, nr. 5, og § 6 b.

§ 30. Regionplanmyndigheden henholdsvis kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse om den endelige vedtagelse af planen og sender denne til de myndigheder, som er nævnt i § 25. Planen skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 2. Den offentlige bekendtgørelse om kommuneplaner og ændringer hertil og lokalplaner skal indeholde oplysning om reglerne i henholdsvis § 12, stk. 2 og 3, og § 18.

§ 31. Samtidig med offentliggørelsen efter § 30 af en lokalplan sender kommunalbestyrelsen et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til

1)   ejere af ejendomme, der er omfattet af planen,

2)   enhver, der rettidigt har fremsat indsigelser m.v. mod planforslaget, og

3)   de myndigheder, der er nævnt i § 25, og de foreninger, der er nævnt i § 26, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen lader lokalplanen tinglyse på de ejendomme, der er omfattet af planen.

§ 32. Et forslag til lokalplan bortfalder, hvis det ikke er vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen.

Stk. 2. En lokalplan bortfalder, hvis den ikke er offentligt bekendtgjort efter § 30 inden 8 uger efter den endelige vedtagelse.

§ 33. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve byplanvedtægter og lokalplaner for arealer, der tilbageføres til landzone, og lokalplaner for landzonearealer, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig.

Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 kan først træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor på mindst 8 uger.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver underretning om beslutninger efter stk. 1 til vedkommende ejere, miljøministeren og regionplanmyndigheden.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen lader ophævede byplanvedtægter og lokalplaner aflyse fra tingbogen.

Kapitel 6 a

Lokal Agenda 21

§ 33 a. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for amtskommunens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Strategien skal indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:

1)   Mindskelse af miljøbelastningen,

2)   fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,

3)   fremme af biologisk mangfoldighed,

4)   inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og

5)   fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæsige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til miljøministeren.

§ 33 b. Miljøministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i amtskommuner og kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisationer.

Kapitel 7

Zoneinddelingen og landzoneadministrationen

§ 34. Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner.

Stk. 2. Byzoner er

1)   områder, som i en byudviklingsplan er udlagt til bymæssig bebyggelse,

2)   områder, som i en bygningsvedtægt er udlagt som byggeområder til bymæssig bebyggelse,

3)   områder, som i en byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål, og

4)   områder, som i en lokalplan er overført til byzone.

Stk. 3. Sommerhusområder er

1)   områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, og

2)   områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde.

Stk. 4. Landzoner er de områder, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3.

§ 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog §§ 36‑38.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om VVM-pligt i § 6 c, stk. 1, eller reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan først meddeles, når de fornødne retningslinier i regionplanen er endeligt vedtaget og den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort.

Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. § 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

Stk. 4. Uden for landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanen, og områder, der er omfattet af en lokalplan, kan en tilladelse efter stk. 1 først meddeles, efter at kommunalbestyrelsen har indhentet en udtalelse fra regionplanmyndigheden og i hovedstadsområdet tillige amtsrådet. Udtalelsen skal så vidt muligt afgives inden 2 uger efter regionplanmyndighedens henholdsvis amtsrådets modtagelse af sagen. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal regionplanmyndigheden henholdsvis amtsrådet underrette kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Tilladelser efter stk. 1 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 og 5 gælder ikke, hvis det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 4 nævnte myndigheder og naboerne.

Stk. 7. Ansøgeren og regionplanmyndigheden skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1.

Stk. 8. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.

Stk. 9. Tilladelser efter stk. 1 skal offentliggøres. Offentliggørelse kan dog undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan.

Stk. 10. Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.

§ 36. Tilladelse efter § 35, stk. 1, kræves ikke til:

1)   Udstykning efter landbrugslovens § 8, stk. 4, til samdrift med en bestående landbrugsejendom.

2)   Udstykning af en skovejendom efter landbrugslovens § 4, stk. 2.

3)   Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs‑ eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, jf. dog stk. 2.

4)   Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til landbrug eller skovbrug eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet.

5)   Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det omfang, dette er bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i denne lov.

6)   Indvinding af råstoffer i jorden.

7)   Byggeri, der efter bygningsreglement for småhuse er fritaget for krav om byggetilladelse, og som ikke medfører oprettelse af en ny bolig.

8)   Byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for krav om byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio- og tv-modtagelse.

9)   Til- og ombygning af helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m 2 .

10) Helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig.

11) Udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter jordkøbsloven til et regionalt jordkøbsnævns formål.

12) Opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper.

13) Byggeri til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning.

Stk. 2. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen af bygninger som omhandlet i stk. 1, nr. 3, 12 og 13, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. For så vidt angår gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften.

Stk. 3. Der kan kun i særlige tilfælde meddeles tilladelse efter § 35, stk. 1, til frastykning af en bolig, der er opført på en landbrugsejendom i henhold til bestemmelsen i stk. 1, nr. 12.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 12 og 13, gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven.

§ 37. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til håndværks‑ og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig, jf. dog stk. 3, samt lager‑ og kontorformål m.v. på betingelse af:

1)   at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om‑ eller tilbygges i væsentligt omfang, og

2)   at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år.

Stk. 2. I tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan der endvidere etableres et mindre ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Er der flere tidligere landbrugsbygninger på en ejendom, kan der kun etableres en bolig efter stk. 1 i én af disse bygninger.

Stk. 4. Der kan ikke efter stk. 1 indrettes mindre butikker og en bolig i tidligere landbrugsbygninger, der er beliggende inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen.

§ 38. Anvendelse af bygninger til den virksomhed, der er nævnt i § 37, må kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om betingelserne efter § 37 er opfyldt. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan bygningerne tages i brug.

Kapitel 8

Sommerhusområder

§ 38 a. En ejendom i et sommerhusområde må, medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer, der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og 41. En anvendelse, der er lovligt påbegyndt senest den 12. juni 1999, kan dog fortsætte, men retten hertil bortfalder, når den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. § 56, stk. 2.

§ 39. I sommerhusområder må der, medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer m.v., der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse opføres eller indrettes mere end én bolig på en selvstændigt matrikuleret ejendom.

§ 40. En bolig i et sommerhusområde må bortset fra kortvarige ferieophold m.v. ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet, jf. § 56, stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbudet i stk. 1. En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke længere anvendes til helårsbeboelse.

§ 41. En pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år. Retten til helårsbeboelse bortfalder dog, hvis der nedlægges forbud mod, at boligen anvendes til helårsbeboelse efter reglerne om boligtilsyn i kapitel 9 i lov om byfornyelse. Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger, der benyttes til helårsbeboelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Ved pensionist forstås en person på 67 år og derover, en person over 60 år, der oppebærer pension eller efterløn, samt en førtidspensionist i henhold til lov om social pension.

Stk. 3. En pensionists ægtefælle, samlever eller nært beslægtede kan sammen med pensionisten benytte boligen til helårsbeboelse. Efter pensionistens død kan ægtefællen, samleveren eller den nært beslægtede fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse. Ved fraflytning bortfalder denne ret.

Stk. 4. Dør pensionisten uden at efterlade sig en ægtefælle eller samlever, har en anden person, der har haft fælles husstand med pensionisten, ret til at fortsætte med at benytte boligen til helårsbeboelse.

Stk. 5. Retten efter stk. 3 og 4 bortfalder ved fraflytning.

Kapitel 9

Servitutter

§ 42. En ejer af fast ejendom kan kun med forudgående samtykke fra kommunalbestyrelsen gyldigt pålægge ejendommen servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Samtykke efter 1. pkt. kan ikke meddeles i tilfælde, hvor der som følge af § 13, stk. 2, skal tilvejebringes en lokalplan.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 skal påføres servitutdokumentet. Hvis samtykke meddeles, eller hvis ejendommen ejes af kommunen, skal påtegningen udtrykkeligt angive, at tilvejebringelse af en lokalplan ikke er påkrævet.

§ 43. Kommunalbestyrelsen kan ved påbud eller forbud sikre overholdelsen af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan.

§ 44. Bestemmelserne i §§ 42 og 43 finder ikke anvendelse på servitutter, der er pålagt af offentlige myndigheder med hjemmel i lovgivningen.

Kapitel 10

Tilbageførsel

§ 45. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbageføre arealer fra byzone eller sommerhusområde til landzone i overensstemmelse med kommuneplanen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter ansøgning fra vedkommende ejer tilbageføre et areal fra byzone eller sommerhusområde til landzone, når arealet grænser til landzone, og når tilbageførslen er ubetænkelig ud fra planlægningsmæssige hensyn.

Stk. 3. Beslutning efter stk. 1 kan først træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være mindst 8 uger.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen giver særskilt underretning om beslutninger efter stk. 1 og 2 til vedkommende ejere og til miljøministeren og regionplanmyndigheden. Endvidere underrettes panthavere og andre indehavere af tinglyste rettigheder over ejendommene.

Stk. 5. Underretning til ejere og panthavere skal indeholde oplysning om reglerne i § 46.

§ 46. Ved tilbageførsel af privat ejede arealer til landzone efter § 45 kan der ydes erstatning for udgifter, ejeren har afholdt med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone.

Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen sker under hensyn til forholdene på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning efter § 45, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Krav om erstatning efter stk. 1 skal fremsættes skriftligt over for kommunalbestyrelsen senest 12 uger efter, at ejeren har fået meddelelse om kommunalbestyrelsens beslutning efter § 45, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen underretter regionplanmyndigheden og miljøministeren om erstatningskravet.

Stk. 4. Mindelig overenskomst om erstatningens størrelse skal tiltrædes af miljøministeren og regionplanmyndigheden. Opnås mindelig overenskomst ikke senest 8 uger efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist, skal kommunalbestyrelsen indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje, jf. § 50.

Stk. 5. Staten og regionplanmyndigheden betaler hver 1/3 af kommunens udgifter til erstatning og sagsomkostninger.

Kapitel 11

Ekspropriation, overtagelse m.v.

§ 47. Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Stk. 2. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stk. 3. Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje § 45 og §§ 47‑49 tilsvarende anvendelse.

§ 48. Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Stk. 2. Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en del af en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren forlange den pågældende del af ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Hvis restejendommen ikke kan udnyttes på rimelig måde som selvstændig ejendom, kan ejeren forlange hele ejendommen overtaget af kommunen.

Stk. 3. Overtagelsespligten efter stk. 1 og 2, 1. pkt., påhviler dog kun kommunen, hvis det pågældende areal ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme.

§ 49. Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når en ejendom helt eller delvis er omfattet af et forbud mod større byggearbejder, jf. § 15, stk. 2, nr. 19.

§ 50. Taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje fastsætter erstatning for ekspropriation efter § 47 og for tilbageførsel efter § 46. Disse myndigheder afgør endvidere spørgsmål om berettigelsen af krav efter §§ 48 og 49.

Stk. 2. Om sagernes behandling for taksationsmyndighederne og erstatningens fastsættelse og udbetaling m.v. finder §§ 51‑56 og §§ 59‑67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Kapitel 12

Tilsyn

§ 51. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, påser overholdelsen af § 6 c og regler, der med hjemmel i § 6 c, stk. 3, og § 8 er fastsat for administrationen af § 6 c.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i tilfælde, hvor amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd efter stk. 2 er tilsynsmyndighed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Stk. 6. På Bornholm er tilsynsmyndigheden efter loven i alle tilfælde Bornholms Kommunalbestyrelse.

§ 51 a. Kommunalbestyrelsen skal hvert år pr. 1. oktober påbyde enhver, som er registreret i CPR med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som den pågældende ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse, jf. §§ 40 og 41, inden 14 dage efter påbudets meddelelse

1)   at fraflytte boligen og

2)   at dokumentere fraflytningen over for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Tilsvarende påbud skal kommunalbestyrelsen meddele enhver, som i perioden fra 1. oktober til 1. marts bliver registreret i CPR med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som den pågældende ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse, jf. §§ 40 og 41. Påbud efter 1. pkt. meddeles senest 14 dage efter, at den pågældendes bopæl er blevet registreret i CPR.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen registrerer påbud efter stk. 1 og 2 i CPR samtidig med påbudets meddelelse og sletter denne registrering, når påbudet er efterkommet og den pågældende er registreret i CPR med en anden bopæl. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om registreringen.

Stk. 4. Efterkommes et påbud efter stk. 1 eller 2 ikke rettidigt, skal kommunalbestyrelsen straks indgive anmeldelse til politiet.

Stk. 5. Efterkommes et påbud efter stk. 1 eller 2 ikke rettidigt, skal kommunalbestyrelsen endvidere pålægge den pågældende daglige tvangsbøder. Undlader den pågældende herefter fortsat at efterkomme påbudet, skal kommunalbestyrelsen foretage inddrivelse af tvangsbøderne. Inddrivelsen foretages mindst hver 4. uge for påløbne, ikke betalte tvangsbøder, første gang senest 4 uger efter, at pålæggelsen af tvangsbøder er påbegyndt. Tvangsbøderne tilfalder den pågældende kommune. Der er udpantningsret for tvangsbøderne.

Kapitel 13

Administrative bestemmelser m.v.

§ 52. Miljøministeren bistår amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og kommunalbestyrelser med vejledning efter denne lov.

Stk. 2. Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål om fysisk planlægning.

Stk. 3. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 53. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

§ 54. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter loven. Der er udpantningsret for gebyrer.

§ 55. Betingelser, der er knyttet til en tilladelse eller en dispensation efter denne lov og bestemmelser efter § 37, stk. 2, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, henholdsvis kommunalbestyrelsen lader betingelser af varig interesse tinglyse på ejendommen på ejerens bekostning. Der er udpantningsret for det udlagte beløb.

§ 56. En tilladelse eller dispensation efter denne lov bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Stk. 2. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom på en måde, som er i strid med § 38 a, en lokalplan eller en efter § 68, stk. 2, opretholdt plan, eller som ville kræve tilladelse eller dispensation efter denne lov, bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

§ 57. Miljøministeriets, amtsrådets, Hovedstadens Udviklingsråds og kommunalbestyrelsens personale og personer med bemyndigelse fra de pågældende myndigheder har uden retskendelse adgang til enhver ejendom i tilsynsøjemed, jf. § 51, og efter forudgående underretning til ejeren eller brugeren for at foretage tekniske forarbejder til forberedelse af beslutninger efter denne lov.

Stk. 2. Legitimation skal forevises efter anmodning.

Stk. 3. Politiet yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.

Kapitel 14

Klage og søgsmål

§ 58. Til Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af § 79 i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, kan påklages:

1)   Kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 35, stk. 1.

2)   Kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 47, stk. 1.

3)   Amtsråds, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråds og på Bornholm kommunalbestyrelsens, afgørelser om tilladelser efter regler fastsat af miljøministeren i henhold til § 6 c, stk. 3.

4)   Amtsråds, Hovedstadens Udviklingsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser om andre forhold, der er omfattet af denne lov, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 58 a. Foreningers afgørelser efter § 21, stk. 1, kan påklages til kommunalbestyrelsen.

§ 59. Klageberettiget efter § 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2. Klageberettiget efter § 58, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af,

1)   at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og

2)   at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.

§ 60. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage efter § 58, stk. 1, nr. 1, indgives til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Andre klager indgives til Naturklagenævnet.

Stk. 3. Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3 og 4, kan Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd, meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge‑ eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde dette standset.

Stk. 4. En tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 1 og 2, har opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 5. Naturklagenævnet påser, at den, som har modtaget en tilladelse, underrettes om klagen. Når klage indgives til kommunalbestyrelsen, underretter kommunalbestyrelsen straks den, der har modtaget en tilladelse, om klagen.

§ 61. Når det er foreneligt med planlægningsmæssige hensyn og med hensynet til offentlighedens medvirken i planlægningen, kan Naturklagenævnet i forbindelse med afgørelse af en klagesag efter § 58, stk. 1, se bort fra reglerne om tilladelse efter § 35, stk. 1, lokalplaner og dispensationer, når klagen vedrører en foranstaltning, der er udført.

§ 62. Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser, hvorom der er udfærdiget offentlig bekendtgørelse, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.

Stk. 2. Søgsmål til prøvelse af afgørelser, der er truffet af en forening efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen, jf. § 21, stk. 1, kan ikke anlægges, før klageadgangen til kommunalbestyrelsen, jf. § 58 a er udnyttet.

Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v. kan gøres gældende under et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensation er meddelt efter reglerne i §§ 19 eller 40.

Stk. 4. Spørgsmål, der kan prøves af taksationsmyndighederne, jf. § 50, kan ikke indbringes for domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 5. Søgsmål om ekspropriation efter denne lov anlægges ved den landsret, under hvilken ejendommen er beliggende.

Kapitel 15

Lovliggørelse og straf

§ 63. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.

Stk. 2. De i § 51 nævnte myndigheder kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbudet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden den i dommen fastsatte frist og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan vedkommende myndighed foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning. Der er udpantningsret for beløbet.

§ 64. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1)   overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v.,

2)   overtræder § 35, stk. 1, § 39 og § 40, stk. 1,

3)   tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller dispensation m.v. efter loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller planer eller tilsidesætter kommunalbestyrelsens bestemmelser efter § 37, stk. 2, eller

4)   undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Der kan i regler fastsat efter § 6 c, stk. 3, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i sådanne regler.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 65. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. § 41 træder dog i kraft den 1. oktober 1991. § 67, stk. 1, nr. 5, træder i kraft ved miljøministerens bekendtgørelse for så vidt angår ophævelse af § 3, stk. 3, om nedsættelse af Tilbudspligtnævnet i lov nr. 328 af 18. juni 1969 om tilbudspligt 1) .

§ 66. Sager, der er indbragt for miljøministeren, Planstyrelsen, Miljøankenævnet eller Tilbudspligtnævnet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Det samme gælder forslag til planer, når forslaget er offentliggjort før den 1. januar 1992. Forslag til planer kan dog færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, hvis forslaget er offentliggjort før den 1. juli 1992.

§ 67. Ved lovens ikrafttræden ophæves:

1)   Lov om lands‑ og regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 22. december 1989,

2)   lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989,

3)   lov om by‑ og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 22. december 1989,

4)   lov nr. 123 af 1. april 1980 om ekspropriation til byudvikling,

5)   lov nr. 328 af 18. juni 1969 om tilbudspligt,

6)   lov nr. 305 af 30. juni 1922 om visse bestemmelser om parcelsalg,

7)   kapitel 2 og § 12, stk. 3, i lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1989,

8)   §§ 2 og 3 i lov nr. 207 af 25. maj 1983 om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., og

9)   § 24, stk. 1, nr. 1 og 2, stk. 3 og stk. 5, §§ 27, 28 a-28d samt § 28 f, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 3, i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden foretages følgende ændringer:

1)   I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 16. september 1988, som senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, ændres i § 7, stk. 1, “lov om kommuneplanlægning” til: “lov om planlægning”.

2)   I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september 1985, som senest ændret ved lov nr. 138 af 7. marts 1990, ændres i § 8 A “by- og landzonelovens § 2 A” til: “lov om planlægning § 45”.

3)   I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984, som senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, ændres i § 4 A og § 14, stk. 5, “lov om by- og landzoner” til: “lov om planlægning”.

§ 68. Region-, kommune- og lokalplaner, der er tilvejebragt efter de hidtidige planlove, opretholdes, indtil de ændres efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Følgende planer m.v. i henhold til den hidtidige bygge- og byplanlovgivning bortfalder i den udstrækning, de er uforenelige med en lokalplan, og kan i øvrigt ophæves ved bestemmelser herom i en lokalplan: Byplanvedtægter, markplaner, reguleringsplaner, udredningsplaner, retningsplaner, magelægsplaner, beslutninger om friholdelse af et område for bebyggelse samt beslutninger om bevaring af bebyggelsers ydre fremtræden.

§ 69. Bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger efter hidtidig planlovgivning, jf. § 67, stk. 1, nr. 1-8, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter med hjemmel i denne lov.

Stk. 2. Frikommuneregulativer, der er godkendt efter de i § 67, stk. 1, nr. 9, nævnte bestemmelser, bevarer deres gyldighed indtil udgangen af 1993.

§ 70. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 93, stk. 1, i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse er sålydende:

§ 93. Loven træder i kraft den 1. juli 1992 2) .

§§ 2 og 3 i lov nr. 920 af 25. november 1992 om ændring af lov om planlægning er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1993 3) .

§ 3. Klagesager, der er indbragt for miljøministeren eller Planstyrelsen før 1. januar 1993, færdigbehandles af Naturklagenævnet efter reglerne i denne lov.

§ 3 i lov nr. 185 af 14. april 1993 om ændring af lov om planlægning m.v. er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. maj 1993 4) .

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden opløses de i planlovens § 10 nævnte fonde for frigørelses‑ og afståelsesafgift, og fondenes midler tilfalder amtskommunerne, henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 3. Lån i henhold tilsagn, der er afgivet inden lovens ikrafttræden, skal uanset stk. 2 udbetales på de i tilsagnet fastsatte vilkår.

§ 2 i lov nr. 270 af 6. maj 1993 om ændring af lov om planlægning er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 5) .

Stk. 2. Miljøministeren fremsætter forslag om revision af planlægningslovens § 3 a inden udgangen af folketingsåret 1994-95.

§ 3 i lov nr. 252 af 6. maj 1993 om ændring af byggeloven og planlægningsloven er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1993 6) .

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2 og § 2 har virkning for ansøgninger om dispensation, som meddeles efter lovens ikrafttræden.

§ 2 i lov nr. 293 af 27. april 1994 om ændring af lov om planlægning er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 7) .

§ 3, stk. 1, i lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. august 1994 8) , jf. dog stk. 2 9) .

§§ 2 og 3 i lov nr. 236 af 2. april 1997 er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 10) .

§ 3. Indkvarteringssteder, der er etableret med fritagelse efter § 3 a, stk. 1, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994, som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, kan anvendes til indkvartering af asylansøgere, personer med midlertidig opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., personer fra det tidligere Jugoslavien, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 5, samt personer med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6. Fritagelsen for at overholde planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af planer m.v. gælder, uanset at bebyggelsen i en periode ikke har været anvendt til indkvartering af de nævnte personer. Ibrugtagelse af bebyggelsen til anden anvendelse er ikke omfattet af fritagelsen, men skal behandles efter planlovens bestemmelser.

§§ 2, 3 og 4 i lov nr. 324 af 14. maj 1997 er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 11) . Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7 12)  samt i § 3 har virkning for planer, der vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3 og 4 13)  har virkning for regionplanlægning fra og med regionplanrevision 2001 samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at tilvejebringe regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5 og 9 14) , har virkning for forslag til planer, der fremsættes efter lovens ikrafttræden.

§ 3. Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret ved denne lov er tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen henholdsvis i Københavns og Frederiksberg kommuner kan der kun tilvejebringes regionplanretningslinier for detailhandelscentre, der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i lov om planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen henholdsvis i Københavns og Frederiksberg kommuner, kan der kun kommune-, eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er udlagt til centerformål inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden. Der kan dog endvidere kommune- og lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1 - 3, som affattet i denne lov.

Stk. 3. I region-, kommune- og lokalplanlægning efter stk. 1 og 2 kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker på mere end 3.000 m 2 for dagligvarebutikker eller 1.000 m 2 for udvalgsvarebutikker.

Stk. 4. Ved en kommuneplanrevision, der gennemføres, før der er tilvejebragt regionplanretningslinier for den samlede detailhandelsstruktur, jf. stk. 1, kan eksisterende rammer for lokalplanlægningen uanset stk. 2 opretholdes, i det omfang de er grundlag for en gældende lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af butikker.

§ 4. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 3 i denne lov.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 3, i lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse.

§ 3 i lov nr. 400 af 10. juni 1997 om ændring af jordkøbsloven og lov om planlægning er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1997 15) .

Stk. 2. Reglerne for Den Sønderjyske Jordfond finder anvendelse, indtil forsøget er ophørt efter reglerne herom.

§ 3, stk. 1, i lov nr. 428 af 10. juni 1997 om ændring af lov om bygningsfredning og lov om planlægning er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. december 1997 16) .

§ 5 i lov nr. 478 af 1. juli 1998 er sålydende:

§ 5. Loven træder i kraft den 15. juli 1998 17) .

§ 4, stk. 1, i lov nr. 479 af 1. juli 1998 er sålydende:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. august 1998 18) .

§§ 2-4 i lov nr. 1022 af 23. december 1998 er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1999 19) .

Stk. 2. 20)  Kommunalbestyrelsens forpligtelser efter § 51 a i lov om planlægning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder kun i forhold til personer, som efter den 20. oktober 1998 bliver registreret i CPR med bopæl i en bolig i et sommerhusområde, som den pågældende ikke lovligt kan anvende til helårsbeboelse, jf. §§ 40 og 41 i lov om planlægning.

§ 3. 21)  Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra forbudet mod anvendelse af en bolig i et sommerhusområde til helårsbeboelse, jf. § 40, stk. 1, i lov om planlægning, til en person, som fra før den 21. oktober 1998 har været registreret i CPR med bopæl i en sådan bolig, og som ikke i henhold til samme lovs §§ 40 og 41 lovligt har kunnet anvende boligen til helårsbeboelse. En dispensation skal være tidsbegrænset til senest den 31. marts 2009.

Stk. 2. Ansøgning om dispensation efter stk. 1 indgives til kommunalbestyrelsen senest den 30. september 1999. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 skal træffes senest den 31. marts 2000.

Stk. 3. En dispensation efter stk. 1 omfatter tillige ethvert medlem af indehaverens husstand.

Stk. 4. En dispensation efter stk. 1 bortfalder ved fraflytning.

Stk. 5. 22)  Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klage skal være indgivet skriftligt til nævnet senest den 15. maj 2000.

Stk. 6. 23)  Bestemmelserne i § 58, stk. 2 og 3, § 59, § 60, stk. 3 og 5, og § 62, stk. 1, i lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse.

§ 4. Kommunalbestyrelsen indsender årligt oplysninger til miljøministeren om administrationen m.v. af reglerne i §§ 40 og 41, jf. §§ 51 og 51 a i lov om planlægning og § 3.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser efter stk. 1.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser til at orientere personer, der har dispensation fra forbudet mod helårsbeboelse i medfør af § 3.

§ 2 i lov nr. 368 af 2 juni 1999 om ændring af lov om planlægning er sålydende:

§ 2. Loven træder i kraft den 12. juni 1999 24) .

§ 13 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd er sålydende:

§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 2000 25) , § 6 dog først den 1. juli 2002.

Stk. 2. Ved det første valg af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme gruppeanmeldelse, som blev foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg ved konstitueringen efter det senest afholdte kommunalvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Regionplaner i hovedstadsområdet, der er tilvejebragt af de hidtidige regionplanmyndigheder i området, opretholdes, indtil de ændres.

Stk. 4. Regionplanforslag i hovedstadsområdet, der ikke er endeligt vedtaget den 1. juli 2000, og de den 1. juli 2000 uafsluttede sager inden for sagsområder, som overgår til Hovedstadens Udviklingsråd, færdigbehandles af Hovedstadens Udviklingsråd.

§ 2 i lov nr. 1106 af 29. december 1999 om ændring af lov om ændring af lov om planlægning er sålydende:

§ 2. 26)  Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for alle afgørelser truffet efter § 3, stk. 1, i lov nr. 1022 af 23. december 1998, som ændret ved lov nr. 371 af 2. juni 1999.

§ 3 i lov nr. 110 af 15. februar 2000 er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 27) , jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 3-5 og 12-14, samt § 2 træder i kraft den 1. juli 2000 ) 28) .

Stk. 3. Uanset § 23 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, kan kommunalbestyrelsen udarbejde forslag til kommuneplan uden at have vedtaget og offentliggjort en strategi, hvis der efter de hidtil gældende regler er offentliggjort en beretning og indkaldt ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.

§ 14 i lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove er sålydende:

§ 14. Loven træder i kraft den 15. september 2000 29) , jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Lovens regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i 1. instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger som ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for afslag, der meddeles efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 2, stk. 3, i lov om adgang til miljøoplysninger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har ikke virkning i forhold til materiale, der er indhentet før lovens ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke var eller kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den pågældende ikke har meddelt, at han eller hun accepterer udleveringen.

Stk. 4. § 2, stk. 4, i lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har ikke virkning for oplysninger om emissioner, som er kommet i myndighedernes besiddelse før lovens ikrafttræden.

§ 3 i lov nr. 477 af 7. juni 2001 om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 30) .

Stk. 2. Forslag til planer, der er offentliggjort før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

§ 5 i lov nr. 480 af 7. juni 2001 er sålydende:

§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2001 31) .

§ 78 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner er sålydende:

§ 78. Loven træder i kraft den 1. januar 2003 32) , jf. dog § 79, stk. 1.

Stk. 2. Regionplanen for Bornholm og kommuneplanerne for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkby Kommuner opretholdes, indtil de erstattes af en region- og kommuneplan for Bornholm efter lov om planlægning som ændret ved denne lov.

§§ 3-5 i lov nr. 383 af 6. juni 2002 om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd er sålydende:

§ 3. Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 33) , jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 12-14 og 20-23, træder i kraft den 1. september 2002, på Bornholm dog først den 1. januar 2003 34) .

Stk. 3. § 2 træder i kraft den 1. januar 2003.

§ 4. Sager om tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, der før 1. september 2002 er modtaget af amtsrådet eller Hovedstadens Udviklingsråd, færdigbehandles af disse myndigheder.

§ 5. Indtil der efter reglerne i lov om planlægning, som ændret ved denne lov, er tilvejebragt bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur og rammer for lokalplanlægningen om den samlede detailhandelsstruktur i kommunen,kan der kun kommune-og lokalplanlægges for butikker i overensstemmelse med retningslinjerne i regionplanmyndighedernes Regionplan 2001, herunder afgrænsningen af de centrale dele af byer og bydele samt aflastningsområder, jf. § 5 d, stk. 2, nr. 4, hvor der kan planlægges for butikker.

Stk. 2. Regionplanmyndigheden kan godkende mindre fravigelser fra bestemmelserne i stk. 1.

Miljøministeriet, den 11. september 2002

Hans Chr. Schmidt