Sankt Hans aften 2006-2019

Simon Simonsen fra Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation holder Sankt Hans-tale 2019

Sankt Hans-aften med tale, musik og dans

Sankt Hans tale 2019 - af Simon Simonsen, Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation.

Sankt Hans tale 2018 - af Klaus Mygind, formand for SF i Københavns Borgerrepræsentation

Sankt Hans tale 2017 - af Anne Mette Omø Carlsen, medlem af BR for Enhedslisten

Sankt Hans tale 2016 - af Socialborgmester Jesper Christensen, medlem af BR for Socialdemokratiet (A)

Sankt Hans tale - 2015 af Ayfer Baykal, medlem af BR for SF (F)

Sankt Hans tale - 2014  af John Andersen, medlem af BR for Enhedslisten (Ø)

Sankt Hans tale - 2013 af Overborgmester Frank Jensen, medlem af BR for Soc.d. (A) 

Sankt Hans tale - 2012 af JØRGEN ULLMAN
Sankt Hans tale - 2011 af JØRGEN ULLMAN
Sankt Hans tale - 2010 af JØRGEN ULLMAN
Sankt Hans tale - 2008 af JØRGEN ULLMAN
Sankt Hans tale - 2007 af JØRGEN ULLMAN
Sankt Hans tale - 2006 af JØRGEN ULLMAN
 Midsommervisen


Sankt Hans-tale 2019


I år skal vi have bål igen

 

Bålet er truet – men uden bål er der ikke meget sjov ved sankthans.

 

Bålet er truet når det skal være et digitalt bål, som i Københavns Havn havde de lavet et falsk bål af LED-lys,

 

Bålet er sørgeligt hvis det ikke er flammer.

 

Bålet mister betydning når der flere steder i landet reklamerers for CO2-neutrale bål.

 

Bålet er ikke neutralt – hverken i forhold til CO2 eller på anden måde.

 

Bålet er ild.

 

Bålet er fortærring.

 

Bålet er nyt liv.

 

Bålet er truet når vi ender med at stå og kigge på vores sankthans-app i stedet for at mødes om flammerne

 

Vi har brug for bålet

 

Vi samles om det, som vore forfædre har gjort i årtusinder siden isen forsvandt.

 

De tændte bål - for at varme sig.

 

De tændte bål - for at holde de vilde dyr væk.

 

De tændte bål - for at advare mod fjender.

 

Bålet varmer.

 

Bålet fortærer.

 

Bålet udsletter sig selv.

 

Bålet ligner os mennesker.

 

Der brænder en ild i os.

 

Vi brænder hver især for noget

 

vi brænder ud til sidst.

 

Bålet er ilden i os. Det er vores bestemmelse og vores livs mening.

 

Hvis vi ikke brænder for noget, så kan vi lige så godt lægge os til at dø.

 

Derfor taler man om kærlighedens ild.

 

--- ---

 

Midsommeren er den længste dag og korteste nat, og derfor har den en særlig magisk betydning.

 

Landet rundt synger vi den berømte midsommervise "Vi elsker vort land"

 

Sangen er en kærlighedserklæring til midsommeren

 

Det er alt det som det hele handler om: Midsommervisen,

 

Sankt Hans bålet i den lyse sommeraften,

 

og børnenes spænding, når flammerne når heksen.

 

Det er den stemning, vi om et øjeblik kan synke ind i.

Og vide, at intet er forandret –

at vi er i Danmark som i de gode gamle dage.

 

De vigtigste ting i tilværelsen forandrer sig ikke.

 

Vi fødes

 

Vi lever

 

Vi dør

 

Vi, der er samlet om bålet her

 

har alle de væsentlige ting fælles med dem,

 

der stod om bålet i tidligere tider.

---- ----

 

”Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde.” synger vi i midsommer visen.

 

Sådan er det fortsat.

 

Bålet blev også brugt til at bekæmpe ondskaben.

 

Bålet blev tændt for at skæmme onde troldmænd og hekse,

 

Bålet blev dengang set som skærsilden.  Man forestillede sig, når de tændte et bål under en kætter så man helvede.

 

Det gør vi ikke i dag.

 

Men vi brænder stadig bålet som et symbol på at jage ondskaben væk.

 

Ild skal der til.

 

Ild lutrer og renser, som både heksedoktorer og alkymister ved.

 

Ild fordriver det onde.

 

Ild skaber den ustoppelige brand, der renser skovbunden, så det hele kan spire igen på ny.

 

Alt skal brændes – for at genopstå i morgen i en bedre form.

 

Lad flammerne rense os.

 

--- ---

 

Det er ikke bare bålet, der gør Sankt Hans særlig.

 

Det er: at vi samles om bålet.

 

Vi er sammen på tværs af generationer.

 

Vi er sammen med forskellige forventninger.

 

Vi er sammen og børnen kan være længe oppe

 

For de travle forældre kan det være en anledning til at sætte mobilen på lydløs.

 

Og for de lidt ældre generationer kan det være en anledning til at mindes.

 

Men uanset hvem vi er.

 

Hvor gamle vi er.

 

Eller hvor vi kommer fra.

Så finder vi sammen om bålet.

 

”Vi elsker vort land – men ved midsommer mest”.

 

Sådan lyder det i midsommervisen.

 

For mig er midsommeren – Sankt Hans aften – en af de smukkeste.

 

Der er noget særligt dansk over det.

 

De lyse nætter.

 

Fællessangen.

 

Det er dejligt. Særligt i en tid, hvor fællesskab og sammenhold ikke er naturgivent.

 

Hvor det kan virke lettere at mure sig inde derhjemme end at være en del af et større fællesskab.

 

 

--- ---

Vi har bygget et stærkt samfund. Ikke et perfekt samfund.

 

Nutiden er bedre end fortiden.

 

Og fremtiden vil blive endnu bedre.

 

Men til alle tider gælder det, at uanset hvor fintmasket en velfærdsstat vi har – så kan det aldrig erstatte hverdagens hjertevarme.

 

Hjælpen til den ældre dame, som er faldet på fortovet.

 

Armen om drengen i klassen, som har allermest brug for det.

 

Det kan vi ikke deponere hos samfundet. Eller tænke: Der er nok andre, som hjælper.

 

Nej – den skal vi også selv udvise. I det små og i det store.

 

Og vores særlige sammenhold er kun stærkt, så længe vi er der for hinanden.

 

Har tillid til hinanden.

 

--- ---

 

Vi, der er her i aften, har valgt fællesskabet.

 

Vi behøver vi ikke ligne hinanden.

 

Og vi behøver heller ikke være enige om alting – ikke engang om det meste.

 

Det dejlige ved Danmark er, at selvom vi er uenige. Så er vi ikke uvenner.

 

Så kan vi finde sammen alligevel. Respektere hinandens forskelligheder og synspunkter.

 

Det var mit budskab i min båltale.,

 

 Og det kan vel ikke udtrykkes mere præcist end i midsommervisens sidste strofe:

 

”Vi vil fred her til lands. Sankte Hans. Sankte Hans. Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bliver tvivlende kolde”.

 

 

Det er noget særligt dansk, at der ikke er langt mellem folk.

 

At vi har tillid til hinanden.

 

Og at vi stiller op, når der er brug for hjælp. Uanset hvem man er.

 

Vi er mennesker først – alt andet derefter.

 

Det, tror jeg, ligger dybt i de fleste af os. Og det er bygget op gennem mange år.

 

En af byggestene blev lagt for 500 år siden, da Martin Luther startede reformationen. Og Danmark blev protestantisk – som det første samlede land i verden.

 

Én af Luthers pointer var, at alle er lige for Gud. Uanset om man er præst, biskop eller statsminister; når det – rigtig kommer til stykket – står ingen mennesker over andre.

 

Vi er alle frie til at tænke selv.

 

Diskutere. Kritisere.

 

Det er en vigtig dansk værdi. Den skal vi huske på. Bære med os i hjertet.

  Tak  


Sankt Hans-tale 2018

Tak for at jeg må komme her i dag.

Det er en særlig Sankt Hans Aften, når vi ikke må have bål. Men der sker alligevel tusind ting i København denne aften. Der er masser af Sankt Hans arrangementer, stor Beyonce-koncert i Parken, Copenhagen Hell Festival på Refshaleøen og der er 12.000 mennesker i Royal Arena til Andre Rieu koncert.

Der er liv i København. Vi har en by der fungerer. Det er jeg glad for som Borgerrepræsentant.

København er i vækst og vi diskuterer meget om vækst bare er godt i sig selv eller skal vi sige, at der skal være kvalitet i væksten. Jeg tænker, at vi meget højere skal se på, om der kommer livskvalitet ud af væksten. København er blevet en renere by, men København kan blive meget renere end den er i dag.

Væksten har også en bagside. København er blevet en mere opdelt by, en mere ulige by, selvom vi er mange lokalpolitikere, der kæmper for at det ikke skal ske.
Et konkret eksempel er på Islands Brygge, hvor jeg bor, var der for et stykke tid siden et nybygget rækkehus til salg til 19 mio.kr. og der var tilsyneladende nogen, der havde råd til at købe det. Samtidig har borgere, der sover under Langebro. Det er helt uholdbart.

I København er de udsatte borgere ikke sikret godt nok. Vi har flere hjemløse, endda mange unge hjemløse. Vi har en socialforvaltning, som er tvunget til besparelser, så vi har et lavere niveau i København på socialområdet end de seks største byer i Danmark. Vi har også fået meget hård og berettiget kritik af den måde, som borgerne er blevet behandlet i Beskæftigelsesforvaltningen omkring førtidspensionering. Vi havde for seks år siden ca. 1000 borgere årligt, der fik tilkendt førtidspensionering. Sidste år var det tal nede på 256. Det holder ikke. Der er kommet mange syge borgere i klemme.

Vi har de lyse aftener i København og vi har mange steder i København, hvor man kan nyde dem f.eks. her.

Man kan så spørge: Lysner eller mørkner det i politik i Danmark? Jørn fortalte før om historien og symbolikken omkring Sankt Hans bålet og skal man tage bålets symbolik alvorligt, kan vi jo spørge: Er der nogen, der bliver hekse eller kættere i vores samfund lige nu? Er der nogen vi ønsker at brænde af?  Når jeg ser på vores flygtningedebat, så er det jo tydeligt, at hvis jeg kom til Danmark som flygtning lige nu, så vil jeg opleve meget store signaler om, at jeg ikke er velkommen og jeg hurtigst muligt skulle se at komme afsted igen.  Jeg vil hurtigt komme til at føle mig som heks.

For ti år siden mistede sangerinden Natasja livet. Hun var bryggebo og derfor kendte jeg hende. Hun skrev allerede dengang:

Gi mig Danmark tilbage, ligesom i gamle dage
Gi mig frisindet igen, der lurer under byens tage
Gi mig København igen, min farverige gamle ven

Natasja udtrykker nogle værdier, som der har ligget i vores by, og som er kraftigt udfordret i vores tid i høj grad af den nationale politiske debat om, hvordan vi skal takle den flygtningespørgsmålet, som vi har fælles med hele Europa.

Jeg vil tro, at Natasja vil blive meget trist, hvis hun faldt ned her, ti år efter og så hvordan tingene er gået, for det er ikke bedre siden hun døde.

Men vores måde at modtage fremmede er - desværre - også en gammel problemstilling. Jeg kan jo se, at vi er en del tilstede her, som nok i halvfjerdserne har sunget med på Erik Clausens rammende sang:

                      Du er altid velkommen i Copenhagen
                      Rødgrød med fløde og en over nakken

    For tiden er det også som om, at selve demokratiet – de grundlæggende rettigheder, ytringsfriheden og de internationale konventioner, som er skabt på baggrund af tidligere tiders rædsler, der er blevet til Hekse.

Hekse, som nogen har lyst til at brænde på et bål.

Landets statsminister vil udfordre Grundloven – finde dens grænse, så vi kan gøre så meget som muligt for at stoppe flygtninges adgang til Danmark.

Det er helt absurd.

Demokratiet er styrken i vores samfund

-          Det er vores fælles værdier

-          Det er grundlaget for et godt fællesskab.

 

Vi skal udvide demokratiet og ikke indskrænke det

  I min opgang flyttede en finsk/svensk familie ind over for mig. De havde stemmeret den dag, de flyttede ind. Nede på tredje bor en Iransk familie. De måtte vente tre år med at få stemmeret. Det er ikke demokratisk. På den måde inviterer vi ikke vores nye naboer ind i fællesskabet.

Som modtræk til al den diskussion om at indskrænke demokratiet, har vi i SF foreslået:

-          At vi skal eksperimentere med 16 års valgret ved næste kommunevalg.

-          At alle borgere skal have stemmeret til kommunevalget ligeså snart de har folkeregisteradresse i København.

Der har været meget debat om regeringens ghetto-plan og her er   SF blevet kritiseret for også at sige, der er nogle områder, hvor der skal ske noget andet. Der er nogle problemstillinger, der skal gøres noget ved.

I SF har vi sagt, at vi ønsker den blandede by. Vi ønsker ikke udsatte boligområder. Vores politik i Borgerrepræsentationen har de sidste 10-15 år været at gøre alt, hvad vi kunne for at skabe den blandede by.
Vi går ikke ind for, at man skal indskrænke rettighederne for borgerne i Danmark, men vi går ind for at vi skal ændre byen, så vi ikke har udsatte boligområder – ghettoer om man vil. Det drejer sig om styring og fordeling, men det handler også om, hvad vi gør selv. Problemet i København er, at vi har for få lejligheder i de forskellige bydele, der kan anvises til mennesker, der er kommet i knibe, blevet ramt arbejdsløshed, sygdom osv.

For nylig, da vi havde generalforsamling i min andelsforening, stillede jeg forslag om, at vi i andelsforeningen, der har 40 lejligheder, stillede en lejlighed til rådighed for kommunen. Så kunne kommunen få anvisningsretten. Hvis alle andre ejerforeninger og andelsforeninger og private udlejere gjorde det samme, så ville vi i København kunne sikre, at familier og især dem med børn de kunne få et sted at bo.

Mit forslag gik ud på i første omgang at undersøge muligheden for at vi stillede en lejlighed til rådighed. Desværre blev forslaget nedstemt med 23 stemmer imod, 4 for og 3 undlod. Det var et tankevækkende resultat. Vis ikke min andelsforening skal vi tage et socialt ansvar. Hvem skal så?

Et gammelt politisk slogan siger, at vi skal tænke globalt og handle lokalt. Det bestræber vi os på i København og selvfølgelig i særdelshed i SF – det vil jeg nok altid sige!
Den globale problemstilling for er klimakrisen. Her har vi i København sat som mål, at København skal være den første CO2 neutrale hovedstad i verden i 2025. det mål skal vi holde fast i og gøre alt, hvad vi kan for at nå. Det sker ikke automatisk. Vi har prøvet at planlægge og gennemføre en række indsatser, men vi kan nu se, at der skal mere til.
I SF vil vi gøre følgende:

-          Vi skal forøge cyklismen

-          Vi skal begrænse biltrafikken i København

-          Vi skal forbedre den kollektive trafik

-          Vi skal producere mindre affald i vores by og skal genbruge affald og brænde mindre af og

-          Vi skal gøre byen grønnere og ikke bygge på vild natur og her vil jeg selvfølgelig henvise til problemstillingen om Amager Fælled, som er en helt afgørende politisk sag i lige nu.

Jeg står her med et postkort. Det viser den nye Metrocityring i København. Metrocityringen vil komme til at transportere 400.000 passagerer hver dag. En af de ting, som vi skal gøre, når metrocitylinjen åbner til september 2019 er, at vi skal skabe plads i byens gader til ophold til fodgængere, cyklister, erhvervstrafik og nødvendigt individuel bilkørsel. Vi skal sørge for, at bilpendlere tager Metroen. Vi skal gøre det nemmere at skifte fra bil til offentlig transport uden for byen og så tage S-tog og metro til byen og cykle det sidste stykke.
Der må ikke ske det, at den forøgede plads på gaderne blot overtages af andre bilpendlere. Byen må ikke sande til i endnu flere biler. SF stillede i torsdags forslag om, at der nu laves en plan for trafikinitiativer, der flytter bilpendlere over i metro. Et initiativ kan være at lukke Kgs. Nytorv for gennemkørende personbiltrafik. Kgs. Nytorv får den absolut bedste metrodækning.

En anden problemstilling er ren luft.
Vi stoppe for brug af kul og olie på vores kraftværker. Vi er langt fremme med vores fjernvarme i København. Vi skal sætte stop for dieselbilers forurening i byen nu. De må ikke forurene mere end benzinbiler og kørsel med benzin- og dieselbiler i København skal udfases over de næste 10-15 år. 

En af de store forureningskilder i København er krydstogtskibene i havnen, som I her i dette koloniområde må være påvirket af. Vi har i mange år sagt, at krydstogtskibene ikke må brænde tung dieselolie af, mens de ligger til kajs. Skibene skal bruge strøm, mens der er i havn. Det skal være en betingelse for at kunne lægge til i København.

Så har vi en problematik omkring brændovne, som er en stor forureningskilde. De brændovne, der må bruges, skal være af en kvalitet, så de ikke forurener. Det er en vigtig ting i kolonihaverne og villakvarterne i byen.

Luftforurening er et globalt spørgsmål. Derfor må vi også kræve, at alle andre byer gør en indsats mod luftforurening.

Vi har brug for flere grønne områder i København. Der bliver bygget som aldrig før og der er kamp om pladsen. Skal der være grønne områder eller skal der bygges boliger? SF har fået igennem, at der skal være parkområder i det nye Nordhavn, men det bliver en kamp, hvordan og hvor meget.

Det handler også om Amager Fælled, som jeg har arbejdet så meget med de sidste år. Her er spørgsmålet: Hvordan stopper vi byggeri på Amager Fælled og hvor skal boligerne så være? Skal det være i Nordhavn?  Men vi kan også spørge om ikke den øgede befolkningstilvækst i højere grad skal fordeles i hele hovedstadsområdet?  Vi skal have udarbejdet en samlet plan boligbyggeri i Hovedstadsområdet, så vi ikke bare bygger der, hvor der nu kan bygges.

Den sidste ting jeg vil pege på inden for det grønne og miljø er støj i byen. Det har vi diskuteret meget især med fokus på arrangementer i byen f.eks. Distortion. Det skal vi have ordentlige regler for, men jeg tænker, at koncerter og den slags er ok, hvis støjniveauet generelt og i hverdagen er passende i byen. Her hos jer er Lyngbyvej og byggeriet af Nordhavnsvej en støjkilde hver dag året rundt og den støj skal begrænses. Her skal der sættes ind med ny teknologi f.eks. støjdæmpende asfalt og støjvægge, nedsat hastighed i aften- og nattetimer og flere elbiler i alle støjplagede områder i København.

Til aller sidst vi jeg kort nævne en ting, som vi er gået med i i København i denne uge. Det er ”Børneløftet”. I ”Børneløftet” forpligter vi os til at have så god kvalitet i vuggestuer og børnehaver, at alle børn, når de når skolealderen, har forudsætninger sprogligt, fysisk og socialt for at følge undervisningen i skolen. Det er meget vigtigt, for vi kan se, at der nu er alt for stor forskel på børnenes forudsætninger, når de begynder i folkeskolen og når vi kigger på vores folkeskoler, kan vi se, at på 15 folkeskoler ud af 60 folkeskoler, lærer eleverne ikke nok. Der skal være kvaliteten af den daglige undervisning og vi skal sikre, at alle børn uanset, hvor de går i skole i Købehavn, får en folkeskoleuddannelse, så de kan komme videre i uddannelsessystemet. Det er en børnerettighed.

Demokratiet i København skal ligeledes forbedres. Vi er 600.000 mennesker. Vi har faktisk alt for få, der er engageret i københavnerpolitik. En vores opgaver de kommende år, er at skabe nye måder at lave demokrati på. København skal decentraliseret – ikke kun til de 12 lokaludvalg, men længere ud i byområderne, så borgerne lokalt træffer mange flere beslutningerne om deres lokalområde. Det er et vigtigt område for SF.

Jeg har her givet et billede af en hel masse ting, der sker i København og hvad SF står for. Der er rigtig mange spørgsmål, som vi har brug for at borgerne engagerer sig i.

Når vi står ved Sankt Hans, så har jeg det altid lidt vemodigt. Nu stopper det, at dagene bliver lysere, som vi har glædet os over det hver dag i foråret. Hvad så nu? Skal vi nu kun se på, at det bliver mørkere? Nej selvfølgelig ikke. Vi skal se frem til, at vi får en rigtig god og dejlig sommer her i København og forhåbentlig kan vi også glæde os over at vores fodboldlandshold løfter kvaliteten i deres spil ved VM, så de kan komme videre til ottendedelsfinalerne.

Rigtig god Sankt Hans aften      

    Skt. Hans-tale 2017

Sankt hans er en af de aftener på året jeg holder allermest af. 

Det er duften af bål, samvær med venner og familie, den særlige sommerduft af våd jord og de forkullede pølser og halvkolde flutes jeg altid ender med at spise. 

Jeg har holdt Sankt hans mange steder i København, lige fra Blågårdsplads, Enghaveparken til Utterslevmose og i dag her hos jer i haveforeningen Fremtiden. Og tak fordi jeg har fået lov at dele denne våde midsommeraften med jer. 

Sankt Hans er nærvær, samvær og fællesskab.

Sankt Hans er også altid lidt utilregnelig, hvor alt fra strålende sol til hagl og silende regn er muligt. Sådan lidt ligesom København. København - byen med nærvær, samvær og fællesskab. Og altid lidt utilregnelig. 

Jeg havde skrevet en lang tale om fattigdom i byen, vores delte by, kontanthjælpsreformer, der rammer hårdt, børn der vokser op uden frisk frugt og grønt og mennesker, der ikke har råd til medicin. Men så kiggede jeg ud af vinduet på mit arbejde og så den grå himmel, så himlen åbne sig og regnen der styrtede ned, og tænkte at vi havde brug for lidt mere varme og håb.

Mere nærvær, samvær og fællesskab. 

Vores by rummer så meget af lige netop det. I de her dage kører studenterne rundt, flere tusinde mennesker er samlet til Copenhell, lige her ovre i Fælledparken mødes folk og spiller fodbold og leger, og i aften mødes mange rundt omkring på pladser, i parker og i haver for at nyde samvær, bål og sang. 

Alle de mange fællesskaber, som vores by rummer skal vi gøre brug af. 

Jeg tror på, at når mennesker mødes kan 1+1 blive til 3. 

Jeg tror på fællesskabets styrke. De små fællesskaber og de store. 

Vi sidder inde på rådhuset og tager beslutninger på en masse menneskers vegne, det er vi valgt til og det brænder vi for. Men uden alle fællesskaberne her ude rundt i byen var det lige meget. 

Uden aktive borgere, der går sammen, protesterer, råber op, giver råd og nogen gange roser er politik ligegyldigt. 

Jeg, og resten af Enhedslisten vil en vej for København, hvor fællesskab, nærvær og samvær er i centrum. Det har vi arbejdet på de sidste mange år, og det vil vi gå til valg på til november. 

Her i eftermiddag var jeg inviteret i Lorry, for at kommentere på en sag om Charlotte. Charlotte er 54 år og svært handicappet, får hjemmehjælp 3 gange om ugen, men kommunen mener ikke, at hun er syg nok til førtidspension. 

De sager er der rigtig mange af i København. Sager, hvor syge borgere kommer i klemme i systemet og placeres ventende i årevis. 

Nu lovede jeg jo, at det ikke skulle blive for trist, men at vi skulle tale håb og varme. Kampen for syge borgeres rettigheder er faktisk et eksempel på, hvordan fællesskab kan fungere. 

Jeg har mødt Charlotte og mange andre i hendes situation, fordi de henvendte sig til mig og kom ind til møde på rådhuset. De har dannet foreningen, jobcentrenes ofre. Sammen med dem har jeg også mødt foreningen næstehjælperne, som yder konkret støtte til borgere ramt af regeringens fattigdomsreformer. De samler mad ind, efterlyser børnetøj og laver aktioner mod reformerne. 

God gammeldags aktivisme - god gammeldags solidaritet.

Det er samvær, nærvær og fællesskab og det er det vi kan i København.

Vi kan stå skulder ved skulder med de svageste og vise solidaritet.

Jeg ser det som en af mine fornemmeste opgaver at bringe deres stemmer ind på Rådhuset, og gøre alt hvad jeg kan, for at ændre den lovgivning der gør, at Charlotte sidder fast i kontanthjælpssystemet, at nogen børn i København vokser op i fattigdom, eller mennesker ikke har mulighed for at være en del af fællesskabet. 

Mine børn går i skole på Østerbro, de skal på ferie til Kroatien og de får nye vinterstøvler hver vinter. Fra min privilegerede position kan jeg godt yde solidaritet med andre. Jeg har overskuddet til at kigge op over mobiltelefonen og give noget til fællesskabet. Sådan har jeg det, og sådan har rigtig mange andre det heldigvis også. 

- Vi er ikke en flok: nok i os selv- fremmedhadende individer. 

- Vi vil gerne fællesskabet 

- Vi vil nærvær og samvær.

De eneste, der ikke vil er dem, der sidder inde på Christiansborg og forsøger at bilde os ind, at fællesskab er yt og solidariteten død. De har vist aldrig været rundt i vores by og set hvad vi kan. 

Nu skal vi tænde bålet, varme os ved ilden og hinanden. Tak for ordet og god midsommer 

 

 

Skt. Hans -tale  2016

  Skt. Hans er en af mine yndlingsaftener. Der er noget helt særligt ved at stå omkring et bål i selskab med gode venner. Jeg er rigtigt glad for, at jeg har fået lov til at komme her til jeres arrangement og for at jeg har fået lov sige et par ord.

 

København er en fantastisk by med mange muligheder for langt de fleste af os, der bor her. Og byen er i buldrende udvikling. Hvert år strømmer tusindvis af nye københavnere til, for at nyde godt af vores mange muligheder. Og nye boligkvarter skyder op som aldrig før.

 

Men uanset hvor rig, smuk og grøn byen er, vil der altid være nogle, der har sværere ved at tage del i de mange muligheder.

Der er desværre en tendens til at tro, at den sociale opgave bliver mindre efterhånden som byen bliver større og rigere. Det er forkert.

 

Når vi bliver flere københavnere bliver der også flere, der har brug for en ekstra hånd til at få hverdagen til at hænge sammen. Her er det vores opgave – min som socialborgmester og alle jer som naboer, bekendte og borgere i København – at få folk til at stoppe op og huske, at arbejdet med at få alle med, aldrig holder op.

 

At selvom byen drøner derudaf i iværksætterånd, nybyggeri og kulturliv, så er der nogle, der risikerer at blive ladt tilbage.

 

 

I mit arbejde som socialborgmester møder jeg mange af de københavnere, der har brug for en ekstra hånd.

 

Unge, der er vokset op i familier med misbrug og vold. Handicappede, der må kæmpe for at finde arbejde, og sindslidende, der lever med angst og isolation.

 

Noget af det, der tit slår mig, er hvor meget styrke og mod socialt udsatte kan finde frem på trods af alt det, de har oplevet. Forleden talte jeg for eksempel med en pige, der hedder Cindy.

 

 

 

Hendes forældre var sindslidende, og gennem hele barndommen var Cindy forsømt og ensom. Det var tæt på at ende rigtigt galt, men det gjorde det ikke. I dag er Cindy aktiv i Røde Kors og hun knokler helt alene med at vedligeholde en mobilapp, der hjælper andre tidligere anbragte med at håndtere alle de udfordringer udsatte unge møder.

 

Jeg talte også med Morten Pabe, som I måske har hørt om. Det er ham, der har skrevet en bog om sin opvækst i Urbanplanen. Hele hans opvækst med vold, svigt og kriminalitet er én lang optakt til katastrofe.

 

Men ligesom med Cindy udebliver katastrofen, og i dag er han en succesfuld forfatter.

 

Jeg spurgte dem begge to, hvad der havde givet dem styrke og mod til at finde en anden vej end den, den der umiddelbart var lagt ud for dem.

 

For Morten Pabes vedkommende var det en kæreste, der havde ændret hans livsbane. Midt i en hverdag, der sejlede i hashtåger havde han pludselig mødt én, han skule være noget for og som var noget for ham.

 

Og for Cindys vedkommende var det Ungdommens Røde Kors. Her havde hun fundet et fællesskab, hvor hun kunne hjælpe andre, der havde samme historie som hende selv.

 

Svarene overraskede mig sådan set ikke – tvært imod. De bekræftede mig i, at fællesskabet og andre menneskers tillid kan give overmenneskelige kræfter – også når alt håb ser ud til at være ude.

 

Fællesskabet og tilliden kan komme fra kæreste, en frivilligorganisation, en socialpædagog, en lærer, en nabo – det kan komme hvor som helst fra.

 

Det er sådan set ikke vigtigt. Det vigtige er, at vi giver rum til at fællesskaberne kan blomstre og udvikle sig. Og det vigtige er, at VI – os der står her i aften – kan være dem, der rækker hånden ud og hjælper nogen til at finde balancen.

 

Det kan for eksempel være som frivillige i organisationer. Der er rigtigt mange københavnere, der engagerer sig i at hjælpe udsatte børn og unge, flygtninge, sindslidende eller ældre.

Men det kan også være i det daglige ved at give lidt ekstra opmærksomhed til naboen, der har brug for det eller til den ensomme dreng i gården.

 

En af de fantastiske ting ved vores by, er nemlig, at vi har en lang tradition for at hjælpe hinanden, tage ansvar og involvere os i hinandens liv.

 

Og nu vil jeg ikke stå her og ødelægge jeres aften med politik. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at sige, at det lige præcis er det, det handler om, når jeg og flere andre siger, at regeringens politik er skadelig for fællesskabet.

 

Når vi bliver ved med at stramme skruen overfor borgere, der har det svært - arbejdsløse, handicappede, sindslidende og flygtninge osv. osv. så bliver de jo ikke bare fattigere. De bliver også presset ud af fællesskabet.

 

Tusinder af københavnere vil i de kommende år få sværere ved at betale husleje. Og der er desværre grund til at tro, at flere vil blive smidt ud af deres boliger.

 

Det er selvfølgelig for det første trist for dem, der bliver smidt på gaden og for dem, der ikke kan finde et sted at bo. Men det er også trist, fordi resultatet bliver en by, hvor vi ikke kender hinanden på tværs af sociale skel.

En by, hvor unge som Cindy og Morten skal vokse op i boligområder, hvor ingen har det nødvendige overskud til at række hånden ud.

 

Så galt håber jeg ikke det går. Og jeg glæder mig over, at regeringen for nylig tabte kampene om overførselsbidrag og planlov, som på hver sin måde ville have været ødelæggende for fællesskabet i København.

 

Det viser, at sammenhold og fællesskab ikke er noget, man vælter omkuld fra den ene dag til den anden – eller på en enkelt valgperiode.

 

Og på en aften som denne, hvor man står med gode venner omkring et bål, er det heldigvis på alle måder svært at være pessimist. Så lad os lade være med det

Lad os stedet glæde os over alt det, vi har, og alt det vi kan. Og lad os glæde os over, at unge som Cindy og Morten finder mod og styrke til at være med i byens fællesskab.

 

Så længe det lader sig gøre, bliver København ved med at være en fantastisk by.

 

Mange tak fordi jeg måtte komme. Hav en rigtigt god aften!


Sankt Hans-tale 2015

Nu står vi her på - hvad der vist ender med at være en af de mere [våde/varme/solrige] Skt. Hans aftener. Vi er sammen om en ældgammel dansk tradition, som vi fejrer hvert år den 23. juni. Oprindeligt fejrede man den kristne helgen Johannes Døberen – Det er faktisk ham, som vi kalder Sankt Hans. Men for de fleste danskere har denne aften nok ikke så meget et kristent islæt som den har et kulturelt, dansk islæt. Sankt Hans er for de fleste af os den traditionsrige fejring af, at nu er Midsommeren kommet. Vi stiller os sammen om et smukt bål - ligesom det, I har her i Haveforeningen i dag. Vi nyder følelsen af fællesskab og samhørighed med hinanden.

Og vi nyder tanken om de lange, lyse aftener. Og de korte nætter, som følger med Midsommeren. På det smukke Sankt Hans bål har vi som regel også placeret nogle grene og noget tøj, der er sat sammen på en måde, så det ligner en heks.

[Det kan jeg se, at I også har gjort her i dag].

Symbolet for heksen, der placeres øverst på bålet, hører med til den gamle tradition om at tænde bålet for at sende det onde væk. Og i mange år var det onde netop repræsenteret ved den mystiske og farlige kvinde - Heksen. I Middelalderen var afbrænding på bål en formelt anerkendt dødsstraf i Danmark. Det var en straf, som man blev dømt til ved en domstol. Og det var en meget smertefuld straf. Man gjorde sig umage med at sikre at offeret – oftest den kvindelige heks – nåede at mærke mest muligt af bålet brænde på sin krop, før hun døde. En voldsom og umenneskelig måde at tage et liv på. Straffen på bålet blev som vi alle ved særligt anvendt til den forbrydelse, man betegnede som hekseri. Man brændte heksene – de mystiske, stærke kvinder, fordi man var bange for dem. Bange for deres alternative tænkning og deres stærke kræfter. Den sidste hekseafbrænding foregik i Danmark i 1693. Det er heldigvis mange år siden i dag. Og det er egentlig tankevækkende på en dag som i dag at se tilbage på en tid, hvor kvinder blev brændt på et bål, fordi man var bange for deres kræfter.  For i år – år 2015 – har vi netop hyldet kvinderne og talt meget om kvindernes rettigheder og kamp. Vi har nemlig fejret 100 året for kvindernes ret til at stemme.  Samme år har vi også sagt farvel til vores første kvindelige statsminister. Men ved sin afgang forsvorede Helle Thorning Schmidt, at hun ikke blev den sidste kvindelige statsminister. Det tror jeg heller ikke, at hun bliver. Og gudskelov for det.

Der var engang, hvor ikke bare heksene, men alledem, som var lidt anderledes - blev hetztet og dræbt og sendt væk som det onde. Homoseksuelle, handicappede, børn født uden for ægteskabet. Bare for at nævne nogle få. På den bane er vi heldigvis nået langt i Danmark. Og selvom mange steder i verden stadig halter bagefter - så har udviklingen været mærkbar. Men der er stadig kampe at kæmpe. Også i Danmark. For kvinderne, der stadig ikke får samme løn som deres mandlige kolleger. Og som mobbes på baggrund af deres køn, når de agerer som folkevalgte politikere i offentligheden. For homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner, som stadig må leve med frygten for at blive udsat for hate crimes. Og med skammen over at ”springe ud” og fortælle omverden, hvem de er. Og for de mennesker, som kommer til vores land og banker på vores dør, fordi de er flygtet fra krig og grusomheder i verdens brændpunkter.

Der er stadig arbejde at gøre for at sikre mere rummelighed og plads til forskellighed i vores samfund. Plads til, at vi ikke alle er ens. Og plads til, at vi hjælper hinanden – Også dem, som ikke ligner os selv. Men vi er nået rigtig langt i Danmark. Evnen og lysten til at rumme hinanden går efter min mening i den rigtige retning. Det er nogle gange to skridt frem og ét tilbage. Men overordnet set er vi på rette vej. Danskerne bliver mere og mere vant til - og accepterer i højere grad, at nogle er ”anderledes”. Det er godt. Og det tegner godt for fremtiden. Det leder mig frem til at sige et par ord om Jeres dejlige haveforening her på Østerbro. Den hedder netop Haveforeningen Fremtiden. Det synes jeg er et dejligt navn. Og de grønne fællesskaber som den forening I har her, ERnetop fremtiden. Haveforeningerne er de små grønne oaser i byen. Her kan man trække sig tilbage og finde ro fra storbyens bilkøer, stress og larm. Man kan trække sig tilbage bag sin egen hæk og nyde sit eget eller sin families selskab. Eller man kan bare nyde roen, fuglekvidderen og det danske sommervejr. Men haveforeningerne repræsenterer ikke kun ro og livskvalitet for den enkelte. De er også i høj grad sociale enklaver, hvor man kommer hinanden ved. Haveforeninger er også fællesskab. Det er en fælles oase, som I passer godt på – sammen. Her drager I ikke kun omsorg for de fine grønne græsplæner og krydderurterne i bedene. I drager også omsorg for hinanden. I er en del af hinandens liv og verden. Og jeg kan forestille mig, at I nyder jeres haver allermest netop her omkring Midsommer. Så lad os denne aften ikke kun fejre Midsommeren og fejre, at vi ikke længere brænder kvinder på bålet.

Lad os også fejre, at der findes sådan nogle dejlige grønne oaser som jeres i en storby som København. De er vigtige for byen. Og det glæder mig at se, hvor meget I nyder jeres dejlige sted. Jeg vil ønske jer en rigtig god Sankt Hans aften og en god Midsommerfest. Tak for invitationen og tak for ordet!






Sankt Hans tale - 2014
Tak for invitation. I har jo herude en imponerende tradition for Sct Hans taler- så jeg blev meget beæret da Jørgen inviterede mig. For en måneds tid siden var jeg ude at besøge ham og se smørhullet her., som jeg ikke havde set før. I vores hele tiden voksende og nogle gange hæsblæsende hovedstad er kolonihave miljøerne mere end nogensinde før vigtige oaser – nogle steder også tidslommer på den fede måde -  ikke kun for dem, der bor der, men også for andre Københavnere, der gerne vil  opleve noget andet end forretningsstrøg, arkitekttegnede bygninger og cafe latte til 40 kr koppen og som sætter pris på byens mangfoldighed.

Jeg bor selv i Sydhavnen i en helårs – nu lovliggjort helårshaveforening Frederikshøj  med masser kolonihaver rundt omkring os – folk der kommer forbi siger tit, at de bruger haverne som en urban park. Derfor synes jeg også det er vigtigt ikke at hegne kolonihaverne for meget inde – de må gerne kunne være en del af byens rekreative areal.

Kolonihavebevægelsen har jo en lang historie fra den gang arbejderbevægelsen blev grundlagt. Kolonihaverne var almindelige arbejderes mulighed for at få lidt luft og dyrke noget grønt og som de kunne gå eller cykle til. Man kunne spørge : er det ikke noget der hører fortiden til?

I dag vi har store udfordringer med biltrængsel i København. Mange middelklassefamilier køber et sommerhus som de tager bilen til. Jeg synes kolonihave konceptet passer perfekt ind i målsætningerne om København som Co2 neutral om grøn hovedstad. Kolonihaven er et alternativ til modellen med at have et sommerhus som der oftest skal køres til i bil. Mange lever et mere eller mindre stresset liv –og  her må vi igen sige at kolonihavekonceptet  opfylder et behov for et sundere og mindre stresset liv.

Kolonihavetraditionen betyder også læring i praktisk demokrati – fællesskabet skal fungere og det har vi også brug for i et samfund, som nogle gange er præget af lidt for meget Mig og mig selv mentalitet.

Sidst men ikke mindst er kolonihaverne holdt udenfor profit og spekulationsøkonomien. Det betyder at alle kan være med. Et af tidens modeord – er social sammenhængskraft – som er det modsatte af social opsplitningen, dvs at vi ikke deler os fuldstændig op i enklaver, hvor vores naboer er ligesom os selv fx i forhold til indkomst. Kolonihaverne er i dag et frirum, hvor du både kan møde pensionisten, 3Feren, pædagogen og akademikeren. Kolonihaverne – især i en storby som København skaber  hele tiden den efterlyste sociale sammenhængskraft.

Det med at holde kolonihaverne udenfor profit og spekulationsøkonomien er ikke nogen selvfølge. En del partier har i mange år drømt om at få gjort om med kolonihaven loven som Svend Auken i sin tid fik gennemført. Kolonihave forbundet har heldigvis været rigtig dygtige til at sikre et politisk flertal i folketinget mod at overlade kolonihaverne til profitøkonomien.

I Københavns borgerrepræsentation var der her i foråret igen afstemning om hvorvidt kolonihavernes leje kunne skulle reguleres med inflationen eller om der skulle gås i retning af en markedsbestemt leje. Heldigvis der flertal for den rigtige løsning.  Jeg ved at I og kolonihaveforbundet har lagt et stort stykke arbejde for at arbejde for at fastholde opbakningen til kolonihaveideen i København.

Det var interessant at høre argumenterne for markedsleje i borgerrepræsentationen. Tilhængerne af markedslejen mener at lejen skal fastsættes udfra en fiktiv vurdering af hvad fx Goldman Sachs (dem der købte DONG aktierne) ville betale for jord til kommercielle formål. Liberalisterne mener det er udemokratisk hvis et flertal i befolkningen beslutter at holde noget udenfor markedskræfterne. Nogle af os mener omvendt at det er udemokratisk hvis markedsmekanisme skal sætte demokratiet ud af kraft.

I nullerne havde vi en periode med ren casinoøkonomi på boligmarkedet – de heldige i lotteriet kunne tjene meget mere end dem der tjente deres penge på at arbejde. Sjovt nok hørte vi ikke rigtig nogle borgerlige politikere dengang råbte vagt i gevær, fordi der kunne tjenes mange flere penge på boligprisstigningen end på at arbejde. Udviklingen betød også at dem der ikke havde vundet i lotteriet ofte slet ikke kunne betale en bolig i København. Senere fik vi boligboblen og finanskrisen. Vi slås stadig med eftervirkningerne af denne krise. Mange almindelige Københavnere hænger i dag på en større gæld end deres bolig er værd.

Nu er det jo Sct Hans og hvert sogn har sine hekse

Når der lidt senere skal brændes en heks af på Sankt Hans bålet kunne heksen være den liberalistiske ide om at alt her i samfundet skal overlades til finanskapitalen og markedskræfternes ufrie spil.

Tak for ordet og forsat god Sct Hans aften

 

Sankt Hans tale - 2013

Sankt Hans-tale til 6 haveforeninger

· København er netop blevet kåret som verdens bedste by at bo i.

· Det er det internationalt anerkendte magasin Monocle, der har sat os øverst på listen af 25 dejlige byer.

· Så måde vi har indrettet vores by på, -

· - og måden vi bruger vores tid på, -

· - og ikke mindst måden vi lever sammen på, -

· - bliver bemærket ude i verden.

· Med god grund.

· For der er meget, vi gør rigtigt i de vores samfund.

· Og der er sket rigtig meget – fra havnebade til metrobaner – i København siden 80’ernes og 90’ernes truende fallit.

· Andet – som vores kolonihaver – er bestået gennem både 80’ernes krise, og den krise vi har oplevet 30 år senere.

· Der er kort sagt rigtig meget at glæde sig over en Sankt Hans aften i Haveforeningen Fremtiden.

· Vi har en by, hvor folk, der holder af deres kolonihave i Lersøparken, -

· - og folk, der bedre kan lide Copenhell på Refshaleøen, -

· - og dem, der foretrækker kitesurfing ved Amager Strandpark

· - eller lige som jeg selv sejler kajak i havnen, -

· - vi kan bo side om side.

· En by hvor forskelligheden og mangfoldigheden først og fremmest er en styrke – og langt sjældnere et problem.

· Faktisk blev det fremhævet i begrundelsen for, at vi har verdens bedste by:

· At danskerne ikke længere er fremmedfjendske.

· At Danmark og danskerne har fået et respektfuldt samarbejde med udlandet og udlændinge.

· At Dansk Folkeparti er blevet sat uden for indflydelse.

· Ordret siger de om København, at:

· ”Det er et sted, hvor du kan være homoseksuel eller muslim - eller homoseksuel og muslim - og alle er ligeglade”.

· Det betyder noget.

· Ville I have lyst til at tage på ferie i en by, hvor I ville blive set ned på?

· Ville I have lyst til at flytte til et land, hvor I ikke følte jer velkommen?

· Nej vel. Derfor sætter jeg pris på, at der med vores nye regering er kommet et reelt ”frisk pust over Danmark”.

· Mangfoldigheden og forskelligheden i København ser man ikke kun i mellem mennesker, men også mellem bydele.

· København består af 10 forskellige kvarterer, som har hver deres særpræg.

· Der er forskel på at bo hos jer på Bispebjerg og hos mig på Bryggen.

· Eller tag bare brokvarterne.

· Alle kan sætte ord på Vesterbros kødby, Nørrebro kebabber og Østerbros cafeer.

· I ved om nogen, at det er afgørende, om I drejer mod Ø eller N, når I går ud af jeres havegang.

· Det er den forskellighed, som skaber en særlig stemning.

· Det er den, der gør at man aldrig bliver træt af at cykle gennem byen og iagttage livet.

· Og at alle kan finde netop deres sted i København.

· Lige som I har fundet jeres steder her i og omkring Lersøparken.

· Der er slet ingen tvivl om, at kolonihaverne er noget af det, der er med til at gøre byen skøn:

· De grønne oaser, de udgør i byen.

· Den profil af økologi og ”fra jord til bord” de repræsenterer.

· Den måde, de udstråler, at her kan man sætte tiden i stå og nyde livet midt i den travle storby.

· Det fællesskab og den frihed, der findes her.

· Og ikke mindst den dejlige historie, de har.

· Det er en historie, der hører med i den socialdemokratiske tradition, jeg er rundet af.

· Mit politiske forbillede og vores alle sammens gamle statsminister Anker Jørgensen er sågar født i et kolonihavehus.

· Min politiske mentor Svend Auken stod fadder til Kolonihaveloven, der reddede kolonihaverne fra stærke markedskræfter.

· Og jeg selv er utroligt glad for, at Svends niece – den nye miljøminister – nu har givet os lov at udleje kolonihaver under markedslejen.

· Kolonihaver skal også i fremtiden være et fritidstilbud til alle københavnere.

· For mig hører det med til fortællingen om verdens bedste storby.

· Men er alting så, som det skal være?

· Kan vi læne os tilbage i liggestolen og se på at blomsterne gror?

· Nej. Hvis I har bevæget jer rundt i København den seneste måneds tid, så har i måske set to forskellige plakater.

· Den første plakat handler om de resultater, vi har opnået i København de sidste 4 år.

· Der kan man læse om:

· At vi er så godt i gang med at bygge og renovere, at der kommer 15.000 arbejdspladser ud af det.

· At vi sammen med politiet går efter bandemedlemmerne én efter én.

· At vi har skaffet billig, sund og god mad til både børn og ældre.

· At vi underviser børnene mere i at læse og regne og renoverer vores folkeskoler.

· Og at vi – sidst men ikke mindst – har sørget for, at børn kan blive passet højst 4 kilometer hjemmefra.

· Nogen kalder det en pralekampagne.

· For mig drejer det sig også om at slå fast, at fremgang ikke kommer af sig selv, men fordi mange mennesker hver dag arbejder for sagen.

· Den anden plakat handler om bagsiden af medaljen.

· Om det, der endnu ikke er ordnet.

· Eller som fortsat kræver vores opmærksomhed:

· At vi nok er kendt i hele verden som cykelby, -

· - men at vi også oplever trængsel og luftforurening. Og jeg kan forstå, at I også er optaget af, at cyklisterne ikke bliver til fare for jer herude.

· At vi godt kan være stolte af vores mangfoldighed og forskellighed, -

· - men at vi ikke af den grund skal acceptere ulighed og fattigdom.

· At vi nok har den mindst kriminelle ungdomsårgang i mange år,

· - men at få forhærdede kriminelle til gengæld ikke skyr nogen midler i kampen om magten og æren og de kriminelle markeder.

· At vi nok er den by i verden, der har flest Michelin-stjerne per indbygger, -

· - men at det er lige så vigtigt, at vi hver dag serverer 65.000 måltider mad med gode råvarer til børn og voksne – og ikke mindst til dem, der ikke har penge eller kræfter til at smøre en sund madpakke.

· At vi nok bor i en blandet by, -

· - men at vi er nødt til at bygge billige boliger alle steder i byen, så den ikke udvikler sig som London og Paris.

· Som de storbyer, der kun er for direktører med dybe lommer.


· Som de storbyer, der er ved at falde fra hinanden, fordi folk med en lang uddannelse, mange penge og gode liv bor langt fra dem med få skoleår, færre midler og en hårdere tilværelse.

· For man kan godt være stolt af de resultater, vi sammen har nået.

· Man kan godt sætte pris på at blive kåret som verdens bedste by.

· Og man kan sagtens bruge en Sankt Hans aften på at nyde sin bydel, sin by og selve storbylivet – det kan være svært at lade være en aften som i aften.

· Blot man hele tiden er bevidst om:

· At det ikke er alle, der har del i det gode københavnerliv.

· At der er lige så mange opgaver foran os, som der er resultater bag os.

· At København ikke bare er for eliten, men for alle.

· At vi københavnere har brug for hinanden – ligeså forskellige, som vi er.


Sankt Hans tale - 2012

Man har i Danmark fejret Skt. Hans siden Odins og Thors dage. Fx. blev Thor i jernalderen dyrket over hele Germanien. Lunde, eller visse træer, fungerede som helligsteder for Thorsdyrkerne.

Omkring år 1.000 var der ved Dublin i Irland stadig en skov indviet til Thor, ligesom stednavne i både Skandinavien og England vidner om hellige skove, fx Thorslunde i Danmark.

Men når sandheden skal frem, er Sankt Hans’ oprindelse ikke spor dansk. Vi er slet ikke dem der har startet traditionen. Bare navnet Sankt Hans – det er Johannes døberen – så er vi helt tilbage til Jesu fødsel og Israel. Navnet Johannes Døberen, kommer fra Den Hellige Hans, som blev født 6 dage før 1. juli. Man delte simpelthen året mellem Jesus og Johannes.

En historie fortæller at han blev halshugget. Årsagen var at man på den tid ikke kunne vide sig sikker, når det handlede om kvinder. Også han blev – som så mange andre mænd - overlistet. Der var her tale en kvinde - Kong Herodes anden kone - Herodias. Hun ville ikke finde sig i Johannes Døberens ”pegen fingre af hende”. Da kongen bad sin datter, Salome, danse for sine gæster og så hvor flot hun gjorde det, måtte hun få et ønske opfyldt som belønning. Salome spurgte sin mor, der længe havde ønsket Johanne Døberen et hvis sted hen. Hun sagde til sin datter, at hun skulle bede om at få Johannes Døberens hoved på et fad. Kongen var ked af sit løfte, men blev nødt til at holde ord. Kong Herodes befalede derfor Johannes Døberens hoved befriet fra kroppen.

Så kan h an lære det – kan han.

Jernaldersamfundet var et landbrugs-samfund, hvor stammerne gik sammen i større regioner. Man har haft en frugtbarhedsreligion med mange guder. Man ofrede til guderne for at få god høst, for at dyrene og menneskene skulle være sunde og raske, og for at få held og holde onde ånder væk.

Danmark var hedensk i vikingetiden. Vikingerne troede på de nordiske guder - men på rejser til udlandet mødte de kristendommen, og i slutningen af 900-tallet blev hele Danmark kristnet.

I vikingetiden blev den hedenske skik med solhvervsfest afskaffet da Danmark blev kristnet – det vil sige katolsk - c. år 1.000.

Vores Sankt hans bål er ikke et henrettelsesbål, men bondens skærmende blis. Det skal holde de onde kræfter væk, som var aktive i Middelalderen.

 

Sankthans-heksen, som vi brænder på midsommerbålet, bekræfter den opfattelse, at hekse og onde magter er særligt farlige sankthans aften. Hverken hos jødedommen eller hos kristendommen troede man på hekse i de første tusind år.

 

Det var først i 1200-tallet, at hekse-overtroen begyndte at komme ind i billedet, og i de følgende århundreder tog til, med rædselsfulde følger for mange – især kvinder - i hele Europa.

 

I Danmark blev den første "heks" brændt på bålet i Stege i 1540, og den sidste officielle heksebrænding fandt sted i 1693. Så sent som i 1722 kom en "heks" dog på bålet i Salling, og i 1897 blev en såkaldt "heks" lynchet i Vendsyssel. Alene i Danmark mistede op mod tusinde "hekse" livet i flammerne. Indtil 2. verdenskrig er der eksempler på, at folk med ry som hekse blev forfulgt i Danmark.

 

I Enevælden blev kongen blev gjort til enevældig hersker - indsat af Gud, og al magt blev derfor samlet hos kongen.

Sankt Hans var indtil 1770 officiel helligdag. Det var under Enevælden.

Det blev forbudt i 1740erne at blusse til Valborg og Sankt Hans. Det blev dog ikke overholdt og tog til igen i løbet af 1800-tallet.

At brænde ild omkring midsommer er en ældre tradition i Norden. Stammer fra 1500-tallet., i renæssancen, som er en periode hvor individet kom i centrum.

I 1600-tallet vinder kristendommen langsomt vinder indpas. På det tidspunkt skete der pludselig noget ude på de forskellige gårde og herresæder. Hustruen, der igen tog sin "stakkels" mand i utugt, forstod pludselig ifølge kirkens opgør mod den hedenske overtro, at det slet ikke var hendes mands skyld, at han ikke kunne holde nalderne fra den blonde og storbarmede malkepige.

Nej… det var malkepige, der bar hele ansvaret. Djævlen havde besat hende, og hun havde forhekset manden, så han var nødt til at hoppe i høet med hende. Brændte man hende på bålet, sikrede man sig, at man fik bugt med den vildfarne sjæl, der havde besat hendes krop.
Man sikrede, at hun ikke gentog sin gerning overfor en anden mand. Utroligt sørgeligt var det dog, når man lige havde befriet denne kloge og til tider intellektuelle aldrende herremand fra en heks… Ja så røg han direkte i kløerne på nye hekse og de fandtes i rigtig mange forklædninger både som stuepiger, kokkepiger, vaskekoner og meget mere.

Den demokratiske udvikling, som startede med Grundloven i juni 1849, afskaffede kongens enevældige magt. Det blev en kamp for de forskellige befolkningsgrupper at blive inkluderet i demokratiet og dermed påvirke udviklingen i landet og deres egne levevilkår. Samtidig var det en periode, hvor ”det moderne” for alvor slog igennem i Danmark.

Den moderne industri kom langsomt til Danmark fra 1850. På baggrund af teknologiske opfindelser som fx dampmaskinen og en friere og liberalistisk økonomi blev produktionen industrialiseret og organiseret i større fabrikker.

Men liberalismen har også visse uheldige konsekvenser, hvor det er den stærkes ret, der bestemmer over samfundsudviklingen, hvis de kan få lov til det.

Kolonihavebevægelsen har altid kæmpet mod denne udvikling, og vil fortsat gøre det.

Den nye lejekontrakt med kommunen indeholder en klausul om at der skulle ske en genforhandling hvis der kom en ny regering, med henblik på at vores leje til kommunen ikke skulle følge markedslejen.

Dette fordi man i kommunen har henvist til Statsamtet, som skiver at kommuner skal udleje kommunal jord til markedsleje. Og der henvises til kommunalfuldmagten.

 

Man havde simpelthen sat en valuar til at udarbejde et notat om hvor meget man ville kunne tage i lejeindtægt, hvis man var ude på det fri marked – vel vidende at vores haver er gjort varige og Lersøparken er fredet. De kan simpelthen ikke sælges - så der er tale om en akademisk øvelse til skade for kolonihavernes medlemmer og kolonihavebevægelsen.

 

Svend Aukens niece (som var Kolonihavelovens fader), Miljøminister Ida Auken, har – på foranledning af Kolonihaveforbundet – nedsat et udvalg, som snart vil barsle med et resultat. Indtil videre ser det lovende ud – det siges at formanden for udvalget er en fornuftig person. Enten vil Kolonihaveloven blive revideres eller der vil ske præciseringer om at det igen skal være op til kommunerne at forhandle lejeaftaler, hvor markedslejen ikke indgår som en betingelse.

 

Kolonihaver er for alle – uanset indkomst - ikke kun bestemte samfundsgrupper. Det er et godt og bærende princip.

 

Vi har skrevet til Miljøministeriet at vi ikke kan sammenlignes med almindelige sommerhuse eller parcelhuse.

•      De kommunale grunde som udlejes til kolonihaveformål er anlagt på såkaldte overskudsjorde. Vores er fx anlagt på en tidligere kommunal losseplads.

•      Haveforeningerne i Lersøparken er en del af de kommunale parker, og vi skal derfor holde åben for offentligheden i sæsonen 1.4-31.10 mellem kl. 8.00-21.00 i sommerhalvåret.

•      De fleste overnatter kun i deres havehus i perioden 1.5.-31.8, da det er få huse der er isoleret.

•      Halvdelen af vore 34 haver bebos af enlige.

•      ca. 1/3-del af haverne bebos af  pensionister og efterlønnere.

•      30 af vores 34 havehuse er af ældre dato.

 

I slutningen af 2015 vil vi få Danmarks største T-kryds

•      På Helsingørmotorvejen vil der være næsten 67.600 køretøjer mellem kl. 07.00 – 19.00

•      Der vil passere i alt 40 mio. køretøjer om året, heraf 1.7 mio. lastbiler og busser.

•      Hver time døgnet rundt vil der køre c. 4.500 biler, heraf c. 200 lastbiler og busser

•      Der vil ske en fordobling af støjintensiteten og en overtrædelse af grænseværdierne ved luftforurening.

•      Amagermotorvejen har mindre trafik end Helsingørmotorvejen vil få i slutningen af 2015.

Vi har fået aktindsigt i det kommunale baggrundsmateriale. Kommunen fastholder deres meget mangelfulde beregninger, som grundlag for at deres beslutning. Vi er ikke enige. Vi vil anke deres afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet

 

Jeg er glad for at vores bålet ikke er et henrettelsesbål, men kunne godt tænke mig at det kunne være med til at holde onde kræfter væk.

 

I dagens Danmark skal man ikke finde årsagen til problemerne blandt trolde og guder, men blandt kortsigtede økonomiske interesser. Vi vil til stadighed arbejde for at etableringen af Nordhavnsvejen ikke får katastrofale miljømæssige konsekvenser, ligesom at vi vil kæmpe mod markedsspøgelset i forhold til lejeprisen på de kommunale jorde.

Vi vil arbejde for at der bliver udarbejdet en ny lokalplan og en ny såkaldt VVM-undersøgelse.

 

Det er heldigvis ikke mere sådan at noget er forudbestemt

 

Politiske beslutninger er skabt af mennesker og kan ændres af mennesker.

 

God Sankt Hans.


Sankt Hans tale - 2011

Over alt i landet samles her i aften børn og voksne, unge og gamle for at nyde bålet, se heksen gå til i flammerne og hylde landet med Drachmanns smukke midsommervise. For mig er Sankt Hans en udpræget dansk aften og jeg glæder mig over at være en del af det fællesskab og idyl der ligger i denne fejring. Sankt Hans er ikke en helligdag – eller aften – forbeholdt en bestemt religiøs gruppe - men en aften, som alle vi danskere, uanset religion kan nyde sammen. I aften nyder vi en af de lange lyse aftener og korte nætter. Og jeg tror at mange, ligesom jeg, føler at det er selve den danske sommer vi fejrer.
Det bål, som brændes til Sankt Hans er ikke helt det samme som dét bål, heksene blev brændt på.
Midsommerilden har en lidt anden historie end henrettelsesbålet, der blev anvendt, når dømte troldfolk skulle af med livet. Sankt Hans bålet er blot en af flere blustraditioner i bondesamfundet.
I folketraditionen er der en generel opfattelse af, at hekse er særligt aktive på magiske helligaftener, fx ved at samle ingredienser til deres trolddomsaktiviteter, eller ved at rejse til heksemøder, enten ved Troms Kirke, eller Bloksbjerg.
Ilden skal skræmme dem, og forhindre dem i at holde rast.
Desuden var der også tale om en social skik, hvor man kunne mødes og feste.
En populær opfattelse har været, at det er blevet brændt millioner af mennesker som hekse. Men hvem og hvor mange var heksene egentlig?

Andre myter har været, at heksebålene er et fænomen, der navnlig hører hjemme i middelalderen. Eller, at det især var kloge koner, der blev brændt, fordi de besad hemmelig kvindeviden om urter, m.m..
Hekseforskere har skønnet, at der højst er brændt omkring tusind hekse i Danmark. Fx var der mellem 1612 og 1637 ca. 10 sager om hekseri ved Viborg Landsting.
Den typiske anklagede er en gift kvinde på over 50 år. En statistik over trolddomssagerne ved landstinget i Viborg viser, at 90 % af de anklagede var kvinder, at to tredjedele af dem havde passeret de 50 år, og at hele 59 % var gift. Forestillingen om den enlige og oldgamle kone holder således ikke.
At det navnlig er ældre kvinder, der anklages, hænger sandsynligvis sammen med, at det normalt tager ret lang tid at udvikle et hekserygte. Rygtet kunne løbe i mange år, uden at der skete nævneværdigt ved det. Men hvis en anklage så blev formuleret og personen arresteret, kunne det myldre frem med flere anklager i forhold til begivenheder, der lå meget langt tilbage i tiden.
Det var i første halvdel af 1600-tallet, som var hekseforfølgelsernes storhedstid i Danmark. Christian den Fjerde udsendte i 1617 en forordning "Om Troldfolck oc deris Medvidere". Den gav lovgrundlag for at skelne mellem "rigtige troldfolk" og dem, der blot brugte "galne" og "indbildede" kunster. ”Rigtige toldfolk” havde afsvoret deres kristendom og givet sig til Fanden, hvorimod de, der brugte de "galne" og "indbildede" kunster fx var kloge folk, der signede og manede.
           
Men hvem er det så dagens hekse? Hvem er det vi skal skræmme og passe på at de ikke holder rast her i Haveforeningen Fremtiden?
Hvem er det at vi skal brænde på bålet, hvis det alligevel lykkedes disse hekse at komme ind i haveforeningen?
”Markedslejespøgelset” huserer alle steder. Det har også sneget sig ind i vores kolonihaver. Vi har netop sagt ja til en ny lejekontrakt, som betyder at vi kender stigningerne de næste 15 år. Der kommer en større stigning i perioden 2016-2020. Det oprindelige forslag til kommunen var dobbelt så stor, så Kolonihaveforbundet har forhandlet sig frem til det bedst opnåelige resultat på det givne tidspunkt. Men hvordan har kommunen fundet frem til disse priser. De har simpelthen spurgt en valuar om hvad en haveforening i Københavns kommune vil være værd i handel og vandel på et såkaldt frit marked, vel vidende at de fleste haver ikke kan sælges da de er blevet erklæret varige. Udover dette er nogle haver også fredet, som vores her i Lersøparken.

Kommunen ejer jorden og skal, efter at Statsforvaltningen har afgjort dette spørgsmål opkræve leje efter markedsleje-princippet.

Men heldigvis er der indarbejdet en genforhandlingsklausul i kontrakten, hvor der står at såfremt lovgivningen ændres og som giver kommuner mulighed for at udleje jord til kolonihaveformål - til en mindre leje end markedslejen og dermed tage sociale hensyn ved fastsættelsen af lejens størrelse – skal der genforhandles. Dette vil givetvis få stor betydning, hvis der kommer en ny regering.
Det er meget få politikere der interesseret sig for kolonihavetanken. Der er dog sket det for nyligt, at S-SF-De Radikale-Enhedslisten har sendt en forespørgsel til Indenrigsministeriet og Miljøministeriet om muligheden for at ophæve markedslejen i forbindelse med kolonihavehuse. Hvis det på den måde ikke lykkes at få fjernet markedsmekanismen ift. Kolonihaveforeninger og nyttehaveforeninger, vil der blive stillet folketingsforslag om at fjerne dette fra den såkaldte Kommunalfuldmagt, så kommunerne i forhandling med Kolonihaveforbundet kan forhandle sig til en rimelig leje, uden at tage hensyn til markedsvilkår.

Er folketingets nuværende flertal så rigtige troldfolk, der har givet sig hen til Fanden eller er der tale om galne og indbildede personer der laver kunstner.
Jeg tror ikke at disse borgerlige politikere hverken er troldfolk eller gale og indbildte personer.
Jeg tror at deres tanker er en naturlig følge at deres ideologi om at markedet kan løse alle problemer.
Det har vist sig at dette ikke er tilfældet – i hvert fald ikke hvis almindelige mennesker med små indkomster skal have råd til at købe en kolonihave og have råd til at bo i den.
Så – lad os brænde det borgerlige tankegods på bålet og sende disse tanker og deres fortalere tilbage til Bloksbjerg eller ad Hækkenfeldt til.

God Sankt Hans

Sankt Hans tale 2010

Midsommervisen er skrevet af  Holger Drachmann til eventyrkomedien "Der var en Gang", som blev opført på det Kongelige Teater.

Han var kendt for de mange kvinder, som inspirerede hans digtning, men som ofte vakte skandale.

Skagen var et af hans foretrukne op-holdssteder og særlig. Drachmann var de store og blide følelsers digter. Rørstrømsk, forelsket, længselsstormende, fuld af havbrise og hjerteslag. Det er Drachmann vi synger her Sankt Hans-aften omkring bålet - Midsommervisen. Drachmann har på trods - eller i kraft af - sit sønderknuste hjerte og forfestede liv været med til at bibringe dansk identitetsfølelse. Hans skuespil "Der var engang", som stadig spilles på det kongelige Teater, handler også om at være og føle sig dansk – dog på en anden måde. Her skildrer han Danmark som et romantisk og idyllisk land, som man slet ikke kan undgå at holde af.

Der var en Gang sammenvæver traditionelle kønsroller og familie- og nationalfølelse. Den selvstændige prinsesse tilpasser sig, og det meget populære stykke slutter med den forsonlige midsommervise "Vi elsker vort Land", som vi skal synge om lidt.

Visen starter:

Vi elsker vort land
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,

Men hvem er vi og hvad er det for et land vi elsker. Der er ingen tvivl om at Drachmann elskede sit land, i et nationalistisk skær, set i forhold til tysken, som jo havde besejret Danmark og taget Sønderjylland til sig.

Vi - det er københavnere og jyder. Villaejere og kolonister. Mænd og kvinder. Børn, unge og voksne. Rige og fattige. Alle med dansk statsborgerskab - også de der ikke bestod statsborgerskabsprøven”grundet at de ikke kunne svare rigtigt på spørgsmålet om hvilken rolle Nordisk Råd har, da alle 3 svarmuligheder var forkerte.

Og Vort land det er Danmark. Et Danmark som vi alle må værne om, og beskytte de værdier, som er bygget op igennem hundreder af år. Retten til at mødes og tale frit, dog må man selvfølgelig ikke bagtale andre, hvis man vil undgå at få sig en injuriesag på halsen. Og den skandinaviske velfærdsmodel, som er kraftigt truet i disse år. Den model, som især arbejderbevægelsen har bygget op igennem over hundrede år – og solidarisk finansieret over skatten. Vi skal fortsat kæmpe for gratis og hurtig sygehusbehandling. Gratis og gode skoler. Kæmpe for at alle arbejdsduelige mennesker er i arbejde eller i uddannelse, og hvis det ikke lykkes - da arbejde mod nedskæring af kompensation ved arbejdsløshed og sygdom.

Vi skal også kæmpe for retten til at leve forskelligt, at have forskellig kultur og forskellige traditioner, såfremt denne ikke hindrer andre i deres lykke.

 

I forhold til den sociale sammenhængskraft er det vigtigt at fortsætte med og udvikle de sociale bånd, der binder os sammen - som land og social nation.

Der er lige kommet den anden Højesteretsdom, som endnu engang stadfæster at Kolonihavebevægelsen skal holdes uden for markedskræfternes frie kræfter. Politikens indlandsredaktør, Jakob Nielsen, kaldte i en kronik på Fandens Fødselsdag denne dom ”En dunst af Øseuropa i kolonihaven”. Intet er mere forkert. Tværtimod er det vigtigt, at der er nogle oaser i landet, hvor alle har råd til at komme ind. Der skal ikke tjenes penge ved salg af kolonihaver. Det er ikke et investeringsobjekt. Det vidste man, da man flyttede ind. Han skriver at ”når der ikke er frit spil for markedskræfterne vil der være et parallelt marked med penge under bordet, byttehandler eller uigennemsigtige ventelister”. Dette er ikke rigtigt. Vi har i vores haveforening åbne ventelister. Alle ved hvor de står på ventelisten. Og der er ikke et parallelt marked med penge under bordet. Dette er simpelthen umuligt, da vi følger ventelisten og Kolonihaveforbundets vurderingsregler.

Vi skal værne om kolonihaverne som har en social, kulturel, rekreativ og miljømæssig betydning, og som bygger på det sammenhold der findes, som er med til at udvikle noget meget værdifuldt og afgørende i vort samfund – nemlig et solidarisk samfund, med udgangspunkt i det enkelte menneskes tanker, ideer og skabende evner.

Det giver ny energi - hvilket igen har en positiv effekt på arbejds- og privat livet i øvrigt.

Samfundsmæssigt set er der ingen tvivl om at der på denne måde spares store udgifter indenfor sundheds- og socialsektoren.

 

 

Ligesom juleaften menes sankthansaften at være et levn fra forhistoriske hedenske skikke, hvor årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhverv, blev fejret.

Sankthans - eller midsommer - har uden tvivl været den vigtigste af midsommerensfester i Norden - med spil, dans og drikke.

Tidligere var det en gængs opfattelse, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter, som kunne være både onde og gode.

På denne tid mente man også at alle urter og kilder var særligt hellige, og det var derfor en tradition - helt op til nyere tid - at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften. Til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede derfor dertil i kildetiden, som startede ved Skt. Hans og sluttede på Frue Dag, 2. juli.

Måske skulle vi også have en sådan kilde??

Den dag i dag er der folk, som mener at naturen besidder en særlig kraft på denne tid af året.

På bålet er der traditionelt placeret en figur, der skal ligne en heks. Heksene flyver ifølge overleveringen til Bloksbjerg i Harzen sankthansaften og -nat, men både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske håndværkere, der i 1860'erne besøgte Kalundborg. Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i dansk historie, men de er ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestritualer, selvom bønder, der afbrændte bål på denne aften, ganske givet har troet på hekse. Formålet med bålet var tidligere at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.

Lad os alligevel brænde Lindas heks af lige om lidt - som symbol på at vi kan holde den kommende Nordhavnsvej helt ude af vores fredede kolonihaver.

Der er mange vejrvarsler knyttet til dagen. For eksempel:

·                 "Regner det sankthansaften, da skal det regne 6 uger derefter."

Det er godt det ikke regner i aften, vi har vist allerede fået vores andel af det våde vejr.

·                 "Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne."

Bålene er egentlig et vågeblus. Skt. Hans varsler nemlig, at lyset vender, og at det nu går mod mørkere tider. Skt. Hans betegner dermed overgangen til noget nyt.

Ved sådanne overgange fra et til noget andet troede man i gamle dage, at der var særlig frit spil for overnaturlige kræfter, både onde og gode. Man måtte derfor holde sig vågen hele natten for at passe på.

Det er formentligt også af samme grund, at man har den ganske makabre skik med at brænde en heks af på Skt. Hans bålet. Man vil på den måde sikre sig, at de onde kræfter, der er på spil denne nat, hvor lyset vender, ikke får plads i den kommende tid, men derimod sendes til Bloksbjerg.

Men først og fremmest er Skt. Hans altså den danske midsommerfest, hvor man med et stænk af vemod fejrer, at sommeren er på sit højeste, dagen længst og natten kortest. Men samtidig ved man som sagt også, at dermed vender det – og at man igen går mod mørkere tider.

God Sankt Hans aften

Sankt Hans tale 2008

Over alt i landet samles her i aften børn og voksne, unge og gamle for at nyde bålet, se heksen gå til i flammerne og hylde landet med Drachmanns smukke midsommervise. For mig er Sankt Hans en udpræget dansk aften og jeg glæder mig over at være en del af det fællesskab og idyl der ligger i denne fejring. Sankt Hans er ikke en helligdag – eller aften – forbeholdt en bestemt gruppe, men en aften, som alle vi danskere, uanset hvad vi tror på kan nyde sammen. I aften nyder vi en af de lange lyse aftener og korte nætter. Og jeg tror at mange føler, at det er selve den danske sommer vi fejrer.

Men når sandheden skal frem, er Sankt Hans’ oprindelse ikke spor dansk. Vi er slet ikke dem der har startet traditionen. Bare navnet Sankt Hans – det er Johannes døberen – så er vi helt tilbage til Jesu fødsel og Israel. Midsommeren som naturfænomen er nordeuropæisk. De lyse dage og nætter fejres f.eks. overalt i Skandinavien, England, Irland og tilmed Østrig!

Heksen på bålet er en tysk tradition. Det er derfor vi sender heksen til Bloksbjerg en gang om året.

Det vil altså sige, at når vi har sagt Sankt Hans, bål og heks og kigget os selv tilbage over skulderen, så har vi allerede været i Mellemøsten, Tyskland og flere steder i Skandinavien. Og produktet er det ypperste i det vi kalder dansk kultur – det danske særpræg - og Danmark når det er dejligst!

Hekseafbrænding

Det med at brænde hekse på bålet Sankt Hans aften er en lidt besynderlig ting. For ved at gøre det, mindes vi jo noget som er sket i virkelighedens verden. Vi har jo – for ikke mange hundrede år siden – brændt ægte levende kvinder, som vi kaldte hekse på bålet.

Og hvad var det så med de hekse, hvad var det de gjorde, og hvorfor var de så farlige at de ligefrem skulle brændes levende på et bål? I dag vil vi jo sige at de blev anklaget og dømt på grund af folkelig overtro. De gerninger som hekse blev beskyldt for handlede for det meste om at stå i vejen for andre menneskers velvære og lykke. En heks kunne fx tage smørlykken, så en kone ikke kan få smør i kærnen.

Man havde en lang række metoder til at afsløre hvem i et sogn der var hekse, for som det også står i Drachmanns Midsommervise, så har hver by sin heks – de fleste steder havde man en der var anderledes og som folk så skævt til. I Danmark var det nemlig ikke hvem som helst, der blev anklaget for at være heks. Typisk var det én som i en længere periode på flere år havde været upopulær eller stået uden for det gode selskab.

Man havde forskellige metoder til at identificere heksene, men nogle af dem er det svært at forestille sig reelt kan have været brugt som bevisførelse – fx forestillede man sig, at hvis man gik i kirke på Sankt Hans med et firkløver i lommen, ville man kunne se hvem der var hekse, fordi de ville have gryder, potter eller pander på hovedet.

Så selvom vi står her i den stille – og faktisk lune – sommeraften, så er alle Sankt Hans traditionerne ikke lutter idyl. Heksen dér på bålet symboliserer en reaktion på det anderledes og uvante, som vi mennesker åbenbart har haft mange år tilbage i tiden. Heksen symboliserer én forestilling om, at nogle enkelte mennesker var skyld i al den ulykke der rammer os og at hvis blot vi brænder det onde, eller sender det til Bloksbjerg i Tyskland langt ude for landets grænser, så forsvinder det… Så bliver vi der er tilbage glade og lykkelige… Men Sankt Hans traditionen med heksen på bålet minder os om, at metoden ikke virker – laderne blev ikke pludselig fulde af korn, børnene og husdyrene holdt ikke op med at blive syge og dø, lynet slog stadigvæk ned engang imellem, og uheld og ulykker skete stadig, selvom man havde brændt nabolagets heks. Mennesker blev ikke lykkelige af at vælge sig en syndebuk og så skille sig af med dem… Og det samme gør sig jo gældende i dag.

Vi hylder kvindelighedens og kærlighedens livskraft. Lad os bringe den tradition videre og glemme den gamle kristne tradition, der handler om angst for det fremmede, frygt for de anderledes. Når vi i gamle dage brændte kvinderne på bålet var det fordi vi var bange for dem. Midsommerfesten fortæller noget om hvor bange man i en svunden tid var for kvindelighedens styrke. Højt deroppe på bålet har vi sat hende, heksen, som midsommerfestens centrale menneskefigur. Faktisk er Skt. Hans festen den eneste højtidsfest, hvor vi har kvindeligheden og kvinden i fokus. Desværre kun som en ensom vanskabning. På toppen af bålet troner hun - i ensomhed, og hun gør det som ondskabens symbol, mens hun venter på at blive brændt af.

For mig er Sankt Hans bålet dér og heksen på toppen et symbol på og et håb om, at vi kan blive klogere. Gennem tiden har vi pakket de anderledes af vejen. Heksene, troldkarlene, de homoseksuelle, de anderledes tænkende, videnskabsmændene, der hævdede at jorden var rund. Vi har opbevaret de handicappede på anstalter, tvangssteriliseret dem så vi kunne blive fri for dem og deres slags. Og i dag hører vi ofte at der bliver skældt ud på muslimer og flygtninge. Vi har år efter år folk boende i flygtningelejre på meget lidt plads, i håbet om at de flytter ud af vores land. Det er ikke særlig medmenneskeligt – ligesom hekseafbrændingerne bestemt ikke var medmenneskelige.

Hvis vi skal vise, at vi har lært noget af historien og af hekseafbrændingerne, så bliver vi nødt til alle, hver især, at bestræbe os på at skabe et samfund, hvor der er plads til vor tids hekse. Der skal være plads til at være skæv, anderledes og mærkelig. Der skal være plads til at bo som man selv vil - bo i et kollektiv eller bo helt alene eller i kernefamilie. Og for den sags skyld skal der være plads til forskellighed i en kolonihaveforening. Man skal have lov til at have sit hus og sin have på den måde som lige netop passer til en selv. Man skal have lov til at klæde sig og opføre sig som man selv ønsker, dog skal man selvfølgelig tage hensyn til andre. Men vi skal være forskellige - sammen. Udviklingen og styrken i fællesskabet er netop - at vi er forskellige. Fællesskabet og den enkeltes forskellighed er 2 afhængige størrelse, som kan berige hinanden, under de rigtige betingelser.

Kolonihavekulturen  - byggende på det sammenhold der findes - er med til at udvikle noget meget værdifuldt og afgørende i vort samfund – nemlig et solidarisk samfund, med udgangspunkt i det enkelte menneskes tanker, ideer og skabende evner.

 

Og det er netop denne solidariske holdning der lå til grund for Højesterets afgørelse da de forrige år afgjorde at det fortsat er Kolonihaveforbundets vurderingsregler der gælder i forbindelse med salg af kolonihaver, og ikke markedsreglernes regler om udbud og efterspørgsel.

Det er vigtigt at det fortsat skal være således at såvel pensionister som børnefamilier skal have råd til at købe et kolonihavehus – i den rækkefølge de nu er på vores venteliste. Man skal ikke kunne springe køen over - blot fordi man har mange penge.

Vi skal give plads til hinanden. Nogle mennesker tror på gud, andre tror på Allah, og nogen tror på det enkelte menneske. For mig handler Sankt Hans om at ingen nogen sinde mere skal brændes på bålet blot fordi de tror på noget bestemt, ser ud på en bestemt måde, eller taler på en bestemt måde.

Nu vil jeg ikke bede jer om at tage heksen ned igen – men egentlig ville jeg helst, at vi gjorde det. For hun hører ikke til på toppen af et bål. Hun hører til her sammen med os. Hun hører til i vores fællesskab. Så lad os i dag hylde alle tiders hekse for deres mangel på deres underdanighed, for deres selvstændighed og ustyrlighed og for deres fuldstændigt enorme livsappetit.

  Afslutning
Alle traditioner ændres og tilpasser sig tiden. Noget går tabt andet kommer til. Det afgørende er at vi der lever her – i Lersøparken og i Danmark – skaber nogle traditioner sammen – som binder os sammen - som familie, som naboer og som land. At vi udvikler fællesskaber der passer til den tid vi lever i.
Med den tanke, som jeg håber I vil tage med jer, vil jeg sige mange tak for ordet – og fortsat rigtig god aften og god sommer!


Sankt Hans aften 2007


Det er en ældgammel skik at fejre midsommer. Det har danskerne gjort siden Odin og Thors dage. Den 21. eller 22. juni er det sommer-solhverv med årets længste dag, og sankthans aften fejrer vi altid den 23. juni. Det er så sankthans dag den 24. juni. Efter sankthans bliver dagene igen kortere, indtil vi når vinter-solhverv i december.
Sankt Hans betyder egentlig "den hellige Hans" - og det er Johannes Døberen, der er tale om. Han og Jesus delte simpelthen året imellem sig.

Ved sankthans er hele naturen fyldt med en kraft, som den har opsuget fra solen på årets længste dage. Sankthans er derfor også glædens fest.

Er det noget at fejre her i Haveforeningen Fremtiden?

Jo – det er der - for vi er Fremtiden.

Vi fejrer at vi i kolonihavebevægelsen har vundet det foreløbige slag mod markedskræfternes frie spil, ved de 3 Landsretsdomme der kom sidste år. Nu venter vi på den totale sejr ved Højesteret til efteråret.

Vi fejrer endvidere, at vores henvendelse til 2 københavnske  borgmestre sidste år, har bevirket at vores synspunkter nu er taget med i kommunens  politiske grundlag omkring Nordhavnsvejen.

 

Vores haveforening har en social, kulturel, rekreativ og miljømæssig betydning for vore medlemmer. Den sikrer et økonomisk realistisk fritidstilbud nær byboligen.

Den har en social betydning, fordi vi kommer hinanden ved. Vi hjælper hinanden i hverdagen - med småt eller stort.

Den har en kulturel betydning, fordi vi har rammer og plads til det enkelte medlems kreative mangfoldighed – fx i form af bygning af huse (med hvad vi nu har af materialer) og dyrkning af vore haver. Dette sker enten ved egen kraft, men ofte i samarbejde med naboer eller andre kolonihavelejere.

Kolonihavekulturen  - byggende på det sammenhold der findes - er med til at udvikle noget meget værdifuldt og afgørende i vort samfund – nemlig et solidarisk samfund, med udgangspunkt i det enkelte menneskes tanker, ideer og skabende evner.

Den har en rekreativ betydning, fordi vi som kolonihavelejere slapper af fra hverdagens arbejdspres eller dagligdagens rutiner. Det giver ny energi - hvilket igen har en positiv effekt på arbejds- og privat livet i øvrigt.

Den har en miljømæssig betydning, fordi de sunde omgivelser – såvel fysiske som menneske

lige – har en meget afgørende rolle for det enkelte medlems udvikling. Samfundsmæssigt set er der ingen tvivl om at der på denne måde spares store udgifter indenfor sundheds- og socialsektoren.

 

Familier med små indkomster og/eller store udgifter til bolig har ikke råd til at købe sommerhus eller parcelhus. Og hvis man ikke har bil, vil man ikke have gavn af et sommerhus, som ofte ligger meget langt væk fra byen. Derfor er kolonihaven et realistisk naturligt supplement til byboligen.

 

Sankthans heksen, som vi brænder på midsommerbålet, bekræfter den opfattelse, at hekse og onde magter er særligt farlige sankthans aften. Hverken hos jødedommen eller hos kristendommen troede man på hekse i de første tusind år. Det var først i 1200-tallet, at hekseovertroen begyndte at komme ind i billedet, og i de følgende århundreder tog til med rædselsfulde følger for mange kvinder (og mænd) i hele Europa. I Danmark blev den første "heks" brændt på bålet i Stege i 1540, og den sidste officielle heksebrænding fandt sted i 1693. Så sent som i 1722 kom en "heks" dog på bålet i Salling, og i 1897 blev en såkaldt "heks" lynchet i Vendsyssel. Alene i Danmark mistede op mod tusinde "hekse" livet i flammerne. Helt indtil 2. verdenskrig er der eksempler på, at folk med ry som "hekse" blev forfulgt i Danmark.

I Danmark er det først i 1920erne vi møder sankthans heksen. Det er på egnen omkring Kalundborg, hvor mange tyske arbejdere var beskæftiget på skibsværftet under 1. verdenskrig. Måske er det via dem, sankthans heksen er kommet ind i den danske midsommerfest? Det eneste vi imidlertid ved med sikkerhed er, at det er en ny tradition, og at den oprindelig er tysk.

Er der nogen hekse i dagens Danmark, endsige her i haveforeningen? Hvilke onde ting skal vi som kolonister forsvare som mod i dag? Hvad eller hvem skal flammerne holde væk? For at kunne svare på det skal man først sige hvad man skal forsvare:

 

Hvad truer os så i dag?

Markedskræfterne

Salget af 15 kolonihaver er afgjort i Byretten. Købere vandt de 11. Af disse blev 3 anket til Lands­retten. I september blev disse sager afgjort i Landsretten. Kolonihaveforbundet vandt alle 3 sager, på vegne af de 3 købere.

2 sælgere skal derfor betale henholdsvis mellem 200.000 kr. og 300.000 kr. tilbage til købere. Den tredje sag er anket til Højesteret. Den afgøres nu til efteråret.

Der verserer 100 andre sager omkring overpriser i forbindelse med salg af kolonihavehuse, som afventer Højesterets endelige afgørelse. Her i byen er det ikke ualmindeligt, at haver er solgt for ca. ½ mio. kr. Nogle op til 1 mio. kr.

Den oprindelige tanke med kolonihaverne er at ”det skal være en grøn bynær plet, som ertilgænge­lig for alle indkomstgrupper”. Hvis Højesteret giver sælger medhold, er disse tanker en saga blot.

 

Hvorfor er kolonihaver så dyre andre steder: a) Venteliste overholdes ikke, b) De almindelige vurderingsregler overholdes ikke (i stedet på markedsvilkår) og c) Max-grænse overholdes ikke.

 

Vi vil iværksætte en kampagne for Åbne ventelister og for at overholde Kolonihaveforbundets vurderingsregler.

 

Ilden skal holde markedskræfterne væk – men det gør ikke noget hvis vi hjælper lidt til.

 

Nordhavnsvejen

Projektet starter i 2009 og er berammet til at være færdig i 2014 - 2 år forsinket. Kommunen afholder i samarbejde med Østerbro Lokalråd et offentligt møde efter skoleferien (høringsmøde) Her vil der blive orienteret, og der vil blive mulighed for at komme med bemærkninger. Der vil komme høringsmate­riale (2. høringsrunde) i første halvår af 2008.

P.t. undersøges de 3 forslag af forvaltningen (hvor mange spor er der plads til – hvilke konsekven­ser giver det – hvad koster det?). Forslag 1og 2 er delvis tunnel og delvis åben vej. For­slag 3 er en tunnel hele vejen (Svanemøllegruppens forslag).

Vi er gået sammen med andre beboere i nærheden af udfletning til den kommende Nordhavnsvej - en gruppe der vil arbejde for, at den kommende udfletning ikke går ud over såvel de faste beboere, som de der bor der i sommerhalvåret. Vi går klart ind for en tunnel hele vejen.

Det er helt absurd, at Kommunen med næb og klør tilsyneladende arbejder for at anlægge en motorvej henover boldanlægget ved Ryparken station og lige op til helårsboliger og haveforening. Vi frygter endog at nogle af disse vil blive nedrevet, enten permanent eller midlertidigt.

Vi mener at motorvejstrafik skal placeres under jorden - i form af anlæg af tunnelbane, også ved udfletningen.

Vores brev til de 2 borgmestre for mere end 1 år siden har bevirket at Borgerrepræsentationen på sit møde d. 31. maj d.å. besluttet at tilføje nedenstående 2 punktet til succeskriterierne:

 

·        Trafikanlægget søges etableret således, at det i videst muligt omfang sikrer de berørte beboeres livskvalitet og sundhed trods den store trafikmængde, og

·        Trafikanlægget søges i anlægsfasen udført således, at det giver beboerne i området færrest mulige gener i form af støj, lugt m.v.

 

Så – indtil videre – har vores aktivitet hjulpet. Men, vi vil kæmpe videre

 

Fredningssagen

Det sidste år har der været en høring i forbindelse med Fredning af Kolonihaveparken. Vi er kommet med vore indsigelser. Blandt andet om etablering af Kolonihave- eller Nyttehaver, genetablering af de grønne områder, støjafskærmning mod Nordhavensvejen og etablering af p-pladser. Vi modtog i sidste uge det endelige forslag til Fredningsplan - af blandt andet Kolonihaveparken. 24 timer før den skulle vedtages i BR. Den indeholdt blandt andet mulighed for etablering af en genbrugsplads i Lersøparken. Enten i HF Blomstens baghave eller på det overdækkede område, lige foran vores hovedindgang. Vi har i høringsfasen protesteret mod kommunens planer om genbrugsplads i Lersøparken. Vi troede faktisk at det var taget af bordet. Vi mailede et brev til samtlige politikere, samme dag som det skulle behandles. Naturligvis lige før, hvor vi protesterede mod planerne. Vi har intet svar modtaget. Vi vil nu arbejde videre mod planerne, i såvel Miljøkontrollen som Fredningsnævnet som skal behandle sagen.

 

Vores bål havde delvis en virkning sidste år - godt hjulpet til at bestyrelsen. Lad bålet i dag være et symbol på at holde de onde kræfter væk, som – bevidst eller utilsigtet – vil gøre indhug i vores haveforening. Vi er én samlet haveforening, der ikke vil finde os i at én eller flere af vore medlemmer skal have deres have eller hus ødelagt, med eller uden erstatning.

 

God Sankt Hans               


Sankt Hans aften 2006

Hvorfor fejre Sankt Hans?

 Man har i Danmark fejret Skt. Hans siden Odins og Thors dage. Selve navnet kommer fra Den Hellige Hans (Johannes Døberen), som blev født 6 dage før 1. juli, mener de første kristne. Man delte simpelthen året mellem Jesus og Johannes.

 

Skt. Hans er glædens fest. Det er en af årets længste dage. Ifølge mytologien er hele naturen er fyldt med kraft, som opsuges fra solen. Sankthans-nat indsamlede kloge koner og mænd lægeurter som de skulle bruge i årets løb, fx fingerbøl (digitalis), som er dødbringende - i små doser kan de dog hjælpe med at styre hjerteproblemer. Sankthansurten, kunne varsle menneskers skæbne (spåblomst eller lykkeblomst). Der siges at når pigen plukker 2 sankthansurter (1 til sig selv og 1 til den karl hun havde godt øje til) og fastgjorde den under en loftsbjælke så kunne man efterfølgende se om det til førte til noget videre. Voksede stængerne ud mod hinanden var det et dårligt varsel. Voksede de mod hinanden var det et godt varsel (nogle karle snoede kæresteplanterne sammen).

Koen har en særlig placering i Vendsyssel i 1700-tallet. Den blev pyntet med periumskranse. Det beskyttede mod hekse, der så ikke kunne stjæle mælken.

Kloge træer (hultræer) var særlig stærke ved St. Hans. Stammen i hultræerne var delt i 2. Hvis man krøb i hullet, blev man genfødt på ny og blev sine skavanker kvit.

Kloge kilder: Kilden var stærkest ved Sankt Hans. Helene Kilde i Tisvilde (indvortes og udvortes). Efterhånden kom der markeder ved kilderne. Fx blev Kirsten Piils kilde til ”Dyrehavsbakken”. Der drikkes i dag kildevand som aldrig før.

 

Vogt jer for Sct. Hans-ormen piger!!! Årsag: De kunne risikere at blive gravide

 

Vores Sankt hans bål er ikke et henrettelsesbål, men bondens skærmende blis. Det skal holde de onde kræfter væk, som var aktive i Middelalderen. Dengang brugte man dog halmknipper på stager.

 

At brænde ild omkring midsommer er en ældre tradition i Norden. Stammer fra 1500-tallet.

Blev forbudt i 1740erne at blusse til Valborg og Sankt Hans. Det blev dog ikke overholdt og tog til igen i løbet af 1800-tallet.

 

Sankt Hans heksen stammer fra slutningen af 1800-tallet. Tyske indvandrere bragte i 1920erne skikken til Kalundborg – først i mellemklassesmiljøer, senere mere bredt.

 

Kombination - Midsommervise og heksen på bål - er endnu nyere. Stammer fra ca. år 1900.

Midsommervisen er fra ”Den var engang” - år 1887, skrevet af Holger Drachmann.

 

Heksen er ifølge folketraditionen særlig aktive på magiske helligaftener. De er ude at samle ingredienser til deres trolddomsaktiviteter, de rejser til heksemøde ved Troms Kirke, til Bloksbjerg i Hartzen eller til Hekkenfeldt i Island.

Ilden skræmmer heksene og forhindrer dem i at lande, de steder hvor bålene brænder

 

 

Første heks blev i Danmark brændt i Stege i 1540. Sidste heks var Anna Pallas, som blev halshugget og brændt d. 4.4.1693.

Indtil 2. verdenskrig er der eksempler på, at folk med ry som hekse blev forfulgt i Danmark.

Test for at afsløre en heks :

1) Læg en saks under en stolehynde. Hvis man kunne sætte sig på stolen var man ikke hæmmet af stålet og korsformen under hynden - og derfor ikke heks.

2) Hvis man tørrede sig om munden med et lommetørklæde efter altergangen (spytte alterbrøde tud).

3) Kunne skabe sig om til dyr (harer, katte, skrubtudser).

 

Hvilke onde ting skal vi som kolonister forsvare som mod i dag? Hvad eller hvem skal flammerne holde væk? For at kunne svare på det skal man først sige hvad man skal forsvare:

 

Kolonihaverne har en social, kulturel, rekreativ og miljømæssig betydning. Derudover sikrer den et økonomisk realistisk fritidstilbud nær byboligen.

Der er tale om en social betydning, fordi vi kommer hinanden ved. Vi hjælper hinanden i hverdagen - med småt eller stort.

Der er tale om en kulturel betydning, fordi vi har rammer og plads til det enkelte medlems kreative mangfoldighed – fx i form af bygning af huse (med hvad vi nu har af materialer) og dyrkning af vore haver. Dette sker enten ved egen kraft, men ofte i samarbejde med naboer eller andre kolonihavelejere.

Kolonihavekulturen  - byggende på det sammenhold der findes - er med til at udvikle noget meget værdifuldt og afgørende i vort samfund – nemlig et solidarisk samfund, med udgangspunkt i det enkelte menneskes tanker, ideer og skabende evner.

Der er tale om en rekreativ betydning, fordi vi som kolonihavelejere slapper af fra hverdagens arbejdspres eller dagligdagens rutiner. Det giver ny energi - hvilket igen har en positiv effekt på arbejds- og privat livet i øvrigt.

Der er tale om en miljømæssig betydning, fordi de sunde omgivelser – såvel fysiske som menneske

lige – har en meget afgørende rolle for det enkelte menneskes udvikling. Samfundsmæssigt set er der ingen tvivl om at der på denne måde spares store udgifter indenfor sundheds- og socialsektoren.

Familier med små indkomster og/eller store udgifter til bolig har ikke råd til at købe sommerhus eller parcelhus. Og hvis man ikke har bil, vil man ikke have gavn af et sommerhus, som ofte ligger meget langt væk fra byen. Derfor er kolonihaven et realistisk naturligt supplement til byboligen.

 

Hvad truer os så i dag?

  • Den stigende svindel med salg af haver og indbo som der er sket de seneste år. På landsplan er der ca. 50 nye kolonihaveejere der har betalt op til flere hundrede tusinde kroner for nærmest værdiløst inventar. De fleste af sagerne har været igennem retssystemet og heldigvis har køberne fået ret i de fleste tilfælde og fået nedsat salgsprisen. Desværre sker der, at nogle af sælgerne ikke har disse penge, og derfor kan køberne ikke få deres penge igen, selv om de har vundet sagen i fx Landsretten. I vores haveforening kan dette ikke ske. Der vurderes efter helt konkrete regler udstukket af Kolonihaveforbundet, af en uvildigt vurderingsudvalg, og der er max på hvad indbo må koste. Som jeg også har skrevet i Udhængsskabet, er det ikke pengepungens størrelse der skal være afgørende om man har råd til at købe et kolonihavehus. Ilden skal holde markedskræfterne væk – men det gør ikke nogethvis vi hjælper lidt til.

 

  • Nordhavnsvejen: Der blev for nylig indgået en aftale mellem Regeringen og Københavns kommune om etablering af Nordhavnsvejen, som skal gå fra Svanemøllen til Lyngbyvej. Vi har i et brev anmodet de 2 borgmestre, Ritt Bjerregaard og Klaus Bomdam, om at tage hensyn til følgende: 1) At vores medlemmer blive berørt så lidt som muligt, 2) At, såfremt vi bliver berørt, at vi bliver inddraget tidligt i planlægningsfasen, 3) At ingen af vores haver bliver nedlagt, hverken midlertidigt eller permanent, 4) At støjproblemerne kun bliver i mindre omfang i etableringsfasen i sommerperioden og 5) At der kommer de nødvendige støjafskærmninger når vejforbindelsen er tilendebragt. Der vil komme til at køre over 100.000 biler dagligt forbi vor haveforening og de nærliggende huse. Vores haveforening er erklæret varig, ifølge Folketingsbeslutning af  07.06.2001 og efterfølgende kommunal behandling. Vi er vidende om at der i Kolonihaveloven i § 4, stk. 2, nr. 2 står at ”Varige haver” kan nedlægges såfremt det sker på baggrund af samfundsmæssige interesser, men der står i samme § at det kun er hvis disse interesser ikke kan tilgodeses andre steder i kommunen. Det er vores opfattelse at det er bygherren der har bevisbyrden. Vi har fået følgende svar fra politikerne 1) Det er for tidligt at sige noget om hvilke konsekvenser det vil få for HF Fremtiden, 2) Det er godt at kommunen allerede nu er bekendt med haveforeningens synspunkter og bekymringer, 3) Der vil i høj grad blive taget hensyn til HF Fremtidens interesser, 4) Overborgmesteren tror ikke på at Fremtidens arealer vil blive inddraget i vejanlægget, men det er for tidligt at sige noget om dette, 5) Det vil give en øget støjbelastning, såfremt der ikke støjafskærmes og 6)  Fremtiden vil blive inddraget i den kommende planlægningsproces.

 

Så vores bål havde en virkning sidste år - godt hjulpet til at bestyrelsen. Lad bålet i dag være et symbol på at holde de onde kræfter væk, som – bevidst eller utilsigtet – vil gøre indhug i vores haveforening. Vi er én samlet haveforening, der ikke vil finde os i at én eller flere af vore medlemmer skal have deres have eller hus ødelagt, med eller uden erstatning.

 

God Skt. Hans.

 

7. Midsommervisen

  Sankt Hans aften

En alternativ lysfest

Midsommervisen
 Vi elsker vort land

 De tre første vers, som normalt synges ved bålfester

Text: Holger Drachmann, 1885
Melodi P. E. Lange-Müller, 1885

Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
                                              vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
./. men den skønneste krans,
bli'r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade. ./.

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
./. da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler. ./.

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
under mark over strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
./. vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli'r tvivlende kolde. ./.

Sankte Hans….





 




| Svar

Nyeste kommentarer

04.09 | 16:35

Hej
Jeg vil gerne skrive op på venteliste, kan I hjælpe.
Mvh
Maick
Mail: maickkobane@gmail.com

25.08 | 09:18

Hej bil gerne skrives op på en venteliste hvem kontakter jeg. Hilsen Hava

11.07 | 20:48

Hej Simon
Samme svar:
Ingen salg af haver, giver ingen ændringer på ventelisten, derfor er den ikke opdateret. Dbh Susanne Aabel

11.07 | 20:47

Hej Simon
Ingen salg af haver, giver ingen ændringer på ventelisten, derfor er den ikke opdateret.
Dbh
Susanne Aabel