Fredning af Lersøparken/Kolonihaveparkenn

Ny udviklingsplan er under udarbejdelse. Hvis du har input skriv da til vores mailadresse: hffremtiden@hotmail.dk

Hele Kolonihaveparken/Lersøparken er nu fredet. Dette betyder blandt andet at det er meget svært at nedlægge vores kolonihave.  Vedtagelse af Kolonihaveloven i 2001 bevirker at vi har status som "varige haver". Dette betyder at kolonihaverne kun kan nedlægges såfremt det er grundet samfundsmæssige interesser. Og så skal der - i givet fald - tilbydes erstatingshaver.


Tidligere Frednings- og Udviklingsplan:

Lersøparken og Kolonihaveparken
Københavns kommunes Frednings- og Udviklingsplan

Vision
Kolonihaveparken og Lersøparken skal være steder, som rummer naturen, haven og legen.Det er et mål, at adgangen til åbent vand kan være med til at sikre levebetingelser for vilde dyr og urter, og derigennem berige oplevelsen af parken. Det kan ske gennem en genåbning af Lygte Å, og gennem etablering af mindre vådområder. Den eksisterende beplantning med busketter og træer skal plejes og udvikles med udgangspunkt i hjemmehørende træer, buske og urter. Beplantningen bør understøtte en ”vild flora” og give mulighed for at man kan opleve alle aldre og naturtyper fra skov til eng. Naturelementerne skal først og fremmest være en brugsnatur, der skal dog også sikres mere fredelige kerneområder forbeholdt de vilde dyr. Det er et mål, at parkernes hegnede haveområder bliver til glæde for både dem der dyrker jorden og de der passerer gennem. Skolehaverne skal fortsat være med til at fremme københavnske
børns viden om naturen og havens glæder. Parkernes indretning med kolonihaver, nyttehaver og pladser skal være med til at fremme mødet mellem mennesker på tværs af aldersgrænser og kulturelle tilhørsforhold. Det er et mål, at parkernes centrale områder forbeholdes gangtrafik, at den grønne cykelrute
kan føres helt igennem parkerne, og at adgangsmulighederne fra boligområderne
sydøst for Lersøparken forbedres. Det er et mål, at parkerne skal have forskellige rekreative tilbud tilpasset flere aldersgrupper og at mulighederne for bevægelse og leg fremmes.

Status for området
Lersøparken og Kolonihaveparken ligger på bydelen Bispebjergs sydøstgrænse mod Nørrebro og Østerbro lige hvor Ringbanen skærer Tagensvej, Lersø Parkallé og Lyngbyvej. De indgår som de sydligste elementer i et grønt parkstrøg, som går fra Lersøparken i syd over Kolonihaveparken og Ryvangen Idrætsanlæg til Ryvangens Naturpark i Nord. Adgangen til parkerne er besværliggjort af veje og jernbaner, der virker som barrierer for borgernes muligheder for at anvende parkerne. En del af parkernes nærområde er desuden anvendt til institutioner og erhverv, hvilket også gør at der er langt fra boligområderne til parkerne. Når det samtidig vides at den typiske parkbruger anvender mindre end 10 minutter til at komme til en park, så er det tydeligt at parkernes tilgængelighed er dårlig.

Historisk rids
De to parker ligger på et område, hvor der tidligere lå en stor sø - Lersøen eller Rørsøen, som den også blev kaldt. Oprindeligt var Lersøen en naturlig sødannelse med afløb til Øresund. Ved opstemning blev dette afløb lukket, og et nyt afløb langs den nuværende gade Lygten - ved navn Lygte Å - blev dannet. Formålet med opstemningen var at skaffe vand til København. Som det ses af skitsen, strakte søen sig i 1750 fra det nuværende Lyngbyvej helt til Nørrebrogade - ved den nu nedlagte Lygten Station. Søen groede med tiden til og kendes i slutningen af 1800-tallet som et vildt morads, hvor nogle hundrede forliste eksistenser de såkaldte »lersøbøller« fra storbyen holdt til i huler og hytter. Kurvemagere fra byen hentede og dyrkede endnu langt ind i det 20. århundrede materialer i Lersøens kratskove. I tiden omkring år 1900 begyndte København at vokse op omkring Lersøen og samtidig blev området anvendt til dagrenovation og natrenovation samt jordfyld. Efter endt opfyldning blev Lersøparken etableret i perioden 1908-13 og haveforeningerne opstod i perioden fra 1909-20. Efter krigen 1946 blev Lersøpark Allé ført igennem parken og Kolonihaveparken blev anlagt. Pladsen til det blev skabt ved at man nedlagde en del kolonihaver. Stibroen over Lersøpark allé blev etableret i 1972.

Kort over Lersøen omkring år 1900
I 1970’erne blev Slangerupbanen nedlagt. I 1977 blev Farumbanen indviet og ført igennem Kolonihaveparken. Det medførte, at enkelte af Haveforeningerne blev skåret igennem, og der igen forsvandt nogle kolonihaver.

Det nuværende plangrundlag Kommuneplan 2005
I kommuneplanens rammedel er størstedelen af Lersøparken udlagt som O1-område. To mindre områder er udlagt som OK2- områder. Kolonihaveparken er udlagt dels som O1 og dels som OK2. O1 angiver områder, der kan anvendes til offentlige parker og lignende bla. ’ikke varige kolonihaver’. OK1 og OK2 angiver varige kolonihaveområder med entlig adgang til stier og fællesarealer. Særligt for OK1 gælder at havestørrelsen er på maksimalt 400 m², bebyggelsen på maksimalt 60 m² og at overnatning er tilladt i sommerhalvåret. I områder med OK2 er den maksimale havestørrelse 150 m² og maksimale bebyggelse 25 m² og overnatning er ikke tilladt. Kommuneplanen fastlægger også, at den grønne cykelrute Nørrebroruten skal gå gennem parkerne fra Tangensvej til Lyngbyvej ved Ryparken Station.

Nordhavnsvej
Staten og Københavns Kommune har indgået aftale om, at der skal anlægges en vej fra Lyngbyvej til Nordhavn. Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at tre forslag skal undersøges nærmere, og der arbejdes derfor i øjeblikket med tre vejforslag inden for nogle planlægningszoner (siden da er Forslag A vedtaget af Københavns kommune - ju) En af disse zoner berører Kolonihaveparken langs Lyngbyvej, men hvor stort indgrebet bliver, og om det direkte berører kolonihaverne, er endnu uvist (det tilslutningsforslag der nu er vedtaget - signalreguleret kryds får ingen indgrebsmæssig betydning, men måske for støj og forurening - se andet steds på hjemmesiden - ju).

Jernbane
Langs jernbanen er der ved servitut pålagt begrænsninger i området udformning og brug. De vigtigste bestemmelser er :
- At banestyrelsen gives ret til at fjerne grene indtil 6 m fra køreledningen.
- At der indtil 19 m fra spormidten ikke må findes træer, som vurderes at være i
risiko for at vælte.
En del af Lersøparken og Kolonihaveparken ligger på tidligere banearealer, som Københavns kommune har lejet af Banedanmark. De lejede arealer kan frit anvendes til parkformål.

Parkpolitik 2003 - Det grønne København
‘Parkpolitik 2003 – Det grønne København’ er nogle generelle målsætninger for administrationen af de københavnske parker og grønne områder, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Målsætningerne kan samles i fire hovedpunkter:
Parker for alle
At man kan opleve haven, parken og naturen inden for hvert enkelt areal, sådan at man kan komme i sin lokale park og opleve et rigt og varieret udbud af landskabsoplevelser. Det tilstræbes, at alle parker kan tilbyde legearealer og boldarealer. Samtidig skal behovet for fred til naturoplevelser og fordybelse samt mulighederne for kulturarrangementer og caf'éliv tilgodeses.
Økologi og natur
I parkerne og de grønne områder arbejdes der i dag for at give plads til mere
natur.
Ingen kemiske giftmidler
Hvor der ikke er andre brugbare muligheder, kan der dog undtagelsesvis sprøjtes.
F.eks. ved bekæmpelse af bjørneklo og kun efter særlig tilladelse i hvert enkelt
tilfælde.
Udviklingsplaner
Udvikling, bevarelse og fornyelse skal sikres bl. a. gennem udarbejdelse af
udviklingsplaner for kommunens større naturområder og parker.
Byens grønne puls
Byens grønne puls er et park- og sundhedspolitisk tiltag, der over årene 2006-09 skal gøre byen grønnere og mere attraktiv at dyrke motion i. Projektets målgruppe er en bred vifte af københavnere børn såvel som voksne. Projektet består af en afmærkning af bestemte ruter, som skal sammenbinde væsentlige dele af byens grønne og rekreative arealer. Afmærkningen kommer til at bestå af fodspor malet på stier og fortove samt skiltning, hvor dette ikke er muligt. Få steder undervejs opstilles aktivitetspavillioner med med forskelligt træningsudstyr,
som vil kunne benyttes af både børn og voksne. Ruten skal også gå gennem
Lersøparken, men her er ikke planlagt opstilling af aktivitetspavillioner. Afmærkningen af ruten for Den Grønne Puls i Lersøparken forventes at ske i 2008.

Fredningsforhold
Lersøparken blev fredet allerede i 1969 med det hovedformål, at området bevares som et rekreativt grønt område og park med offentlig adgang. De eksisterende skolehaver kan fortsætte som hidtil indtil de ophører, hvorefter de skal overgå til park. Kolonihaveparken er indeholdt i et forslag til fredning af 8 Københavnske parker, som Københavns kommune har udarbejdet sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Fredningsbestemmelserne er på en lang række punkter fælles for de 8 parker. Hovedformålet med fredningen er, at opretholde og muliggøre en forbedring af parkernes landskabelige, rekreative og biologiske værdier underhensyntagen til anvendelsen til fritidsformål og til den historiske baggrund for områdernes udformning. Desuden er det formålet at fastholde og regulere almenhedens færdsel i områderne og sikre områdernes anvendelse til fritidsformål.
De vigtigste særbestemmelserne for Kolonihaveparken er, at:
• kolonihaverne kan bevares.
• bygninger på matr. Nr. 5586 UK, der bruges af en fritidsorganisation, kan bevares inkl. den eksisterende indhegning.
• de tidligere banearealer og området med den rørlagte Lersørende kan anvendes til parkformål, byggeri til rekreative formål, daghaver, parkeringsplads for brugerne af kolonihaveområderne samt genbrugsplads.
• den rørlagte Lygte Å kan genåbnes.
• der kan etableres p-pladser i parken til brug for kolonihaverne.

Beskrivelse af parkerne
Landskabet
Som tidligere nævnt ligger Kolonihaveparken og den lavest liggende del af Lersøparken, hvor den tidligere Lersø lå. Her er terrænet helt fladt mens det på dramatisk vis hæver sig op mod Bispebjerg hospital på toppen af Bispebjergbakke.
Kolonihaver
Kolonihaverne er organiseret i de 6 haveforeninger, 4.maj, Aldersro, Blomsten, Fremtiden, Vennelyst og Øbro med ialt 398 haver. Formålet med Kolonihaverne har altid været at skaffe områder med lys og luft for byens beboere til billige penge. Og i svære tider som i 1930’erne har forsyningen med grønsager også spillet en stor rolle. Haverne er mellem 200 og 400 m² store og må bebygges med små huse. Bebyggelsesprocenten er 10 (siden forhøjet til 15 - ju). Der er et loft for prisen på kolonihave husene på 85.000, men de fleste sælges dog billigere (denne grænse er nu fjernet, men det er stadig Kolonihaveforbundets regler der gælder - ju)
Ved Kolonihaveloven af 1. juni 2001 er:
• Alle eksisterende kolonihave områder sikret.
• Kommunerne forpligtet til at udlægge erstatningsjord hvis et område må nedlægges.
• Alle haveforeninger offentligt tilgængelige i perioden 1. april- 30. september (siden forlænget til 31. oktober - ju).
Skolehaver
Der har været skolehaver på dette sted siden 1924. Der er 3 haver tilbage ud af 7. Haverne er en del af Skolehaveforeningen. Omkring 400 børn benytter haverne og de henvender sig til alle børn i Københavnske skoler. Formålet med skolehaverne er at skabe ’jordforbindelse’ for byens børn og formidle dyrkningens undere. Af naturlige årsager er haverne indhegnede, men foreningen vil meget gerne åbne sig mod omverdenen.
Boldbaner og klubhus
Den store plæne foran Bispebjergbakke anvendes til fodbold. Der er plads til to 11-mandsbaner og 2 7-mandsbaner. Banekvaliteten er præget af at de ligger i et parkområde og lever ikke op til nutidig boldbane kvalitet. Det skyldes stort slid, uhensigtsmæssig brug og at baneanlægget ikke er målrettet til boldbaneformål blandt andet fordi boldspillernes krav til banestandard er steget gennem tiden.
Bispebjerg boldklubs klubhus midt i parken er brændt ned og der er givet tilladelse til at genopføre af et nyt i Skoven ved Bispebjerg bakke. Det forventes at klubhuset kommer til at indeholde en café der kan anvendes af alle der benytter parken.
Agilityforening
Dans Agilityforening København holder til på et mindre lukket område syd for Lersøparken. Her har den siden 1994 lejet et areal af Københavns kommune. Klubben er tilknyttet DGI (Danske gymnastik- og Idrætsforeninger)
Legepladser
En mindre legeplads er beliggende i Lersøparken omgivet af store græsplæner til boldspil samt en kælkebakke. Legepladsen er enkelt udstyret med stor sandkasse, gynger, vippe, balancebom og et opholdsareal med borde/bænke. Belægningen består af grusfaldsunderlag under legeredskaber og græsarmeringsten på opholdsplads. Københavns Kommune forventer at istandsætte legepladsen i 2009.
Skulpturer
Der findes i Lersø parken to bronceskulpturer
Stier
I det eksisterende parkareal er der udlagt gangstier i asfalt eller fast grusbelægning. Bredden er indtil 2,5 m. På Lersøstien fra Tagensvej til broen under Farumbanen er der etableret cykelspor som et led i etableringen af den grønne cykelrute.
Lygte Å
Lygte Å, der i dag er nedgravet, løber gennem hele parkstrøget fra Lundehuskirken Kolonihaveparken nord for Tagengsvej. Som opfølgning på kommunens Agenda 21 plan er der skitser for åbning af en eller flere af de rørlagte åer i København. I øjeblikket arbejdes på Grøndals å og Lygte å og Ladegårds å, hvor de to første er de mest realistiske kandidater til en åbning. Der er dog ikke truffet nogen endelig politisk beslutning. Lygte Å løber fra Emdrup Sø til Ladegårds Å. I Lersøparken er det foreslået, at den løber langs kolonihaverne og drejer mod syd gennem det gamle baneterræn. Syd-øst for boldbanerne
drejer den mod nord igen og går i jorden inden den forsvinder ind under skolehaverne i sit gamle trace. Boldbanerne kan således bevare i sin nuværende udstrækning. Åen tænkes udført i ca. 40 cm bredde og en 20-30 cm dybde. Det største problem med åbning af åerne er at skaffe vand nok i sommerperioden. Det arbejdes der på at løse med flere forskellige tiltag, som ændret vandstrømning i åerne og lokalafledning af regnvand mm.
Vegetation
Parken er præget af ganske få vegetationstyper. Det er især de fuldt udvoksede busketter og fuldkronede træer og plæner, som dominerer i parkerne.
Klippede plæner udgør størstedelen af parkernes areal. Disse plæner er gode til leg, boldspil og ophold. Uklippet græs findes på et mindre areal i Lersøparken i hjørnet mod Tagensvej. I det lange græs findes især indslag af kraftige vilde urter.
I busketterne, der oftest er med overstandere af store og mindre træer, er karakteristiske ved at de består af middelhøje til høje buske. Under busklaget
findes et mere eller mindre sparsomt urtelag af indvandrede skovbunds- og haveplanter samt rester af den tidligere flora.
Dyreliv
De ovenfor nævnte busk- og træarter, der ikke alle er naturligt forekommende i Danmark, danner ikke grundlag for et naturligt sammensat dyreliv. Der er derfor ikke så mange dyrearter repræsenteret, som man ellers vil finde i mere naturprægede områder. Der er ikke foretaget egentlige optællinger af insekter, fugle og større dyr.
Brugerne
Der er to typer af brugergrupper i parkerne dem med fast tilknytning og dem der kommer ude fra. Dem med fast tilknytning er Kolonihavebrugere, børn i skolehaverne, boldspillere i Bispebjerg boldklub, medlemmer af Agilityforening København og brugere af Karenshus. Disse brugergrupper anvender først og fremmest egne områder. Dernæst er brugerne børn og unge fra de nærliggende institutioner samt beboere fra de nærliggende boligområder.
Landskabelig hovedtræk
Udviklingsplanen skal fastholde den eksisterende landskabsstruktur, sikre fornyelse og udvikling i de egentlige parkområder og samt fastlægge rammerne for de nye arealer som tilføres parkerne. De væsentligste tiltag i landskabsudviklingen er mulighederne for skabelsen af en gennemgående naturstreng i forbindelse med åbningen af Lygte Å og mulighederne for at inddrage Lersørendearealet til daghaver samt parkering og renovation for Kolonihaveområdet.

Delområde Lersøparken.
Det store landskabsrum, plænen op mod Bispebjerg bakke skal bevares. Udsigten fra bakken skal forbedres ved en beskæring af den eksisterende hæk, samtidig skal der skabes fuldt udsyn fra parken til Hovedbygningen på Bispebjerg Hospital ved, at de små træer lige ud for bygningen fjernes. I skolehaverne skal den dyrkningsmæssige karakter bevares og udbygges. De naturprægede områder, der sammen med skoven udgør vigtige biotoper for blandt andet fugle, skal bevare
deres nuværende karakter. Skoven skal bevare sit naturpræg og lukkede udtryk. Der er behov for at sikre træernes stabilitet og udviklingsmuligheder ved at tynde i bevoksningen. Den nedgravede Lygte Å kan åbnes og den skal indgå som et bærende element i ’naturstrengen’. Kilden ved agility-klubben kan flyttes ud i det offentlige rum. Vandet skal komme til syne i et lille springvand eller lignende, og kan derefter løbe i en lille rende til Lygte Åen, I delområdets sydlige del ved siden af åen, men uden direkte forbindelse med åen, kan der etableres en sø ’Ny Lersø’. Naturkilen omkring å og sø skal have et meget naturpræget udseende med forskellige græsbiotoper med langt græs, som eng - eng med høslet og løveng. Der lægges op til, at der etableres en aktiv zone langs naturkilens kanter hvor, der kan etableres små opholds-, sidde- og solpladser med klippet græs. I aktivzonen kan engblomsterne suppleres med engstaudehaver, hvor livskraftige havestauder får lov at udvikles i græsset. Syd for søen skabes en kamformet plantning, der skal bibringe området ny vækstlighed og opholdslommer. De eksisterende krat og busketter i naturkilen skal desuden udvikles hen imod en større dynamik end nu. Det kan foregå ved en bevidst tyndingshugst efterfølgende fremelskning
af naturlig opvækst samt indplantning af kratdannende planter. For at synliggøre parken skal parkens ansigt mod Tagensvej skal gøres mere åben. Det gøres ved at fjerne den eksisterende beplantning og trække terrænet helt op til vejens
niveau. Derved skabes en udsigtskile til den ny sø. De eksisterende dækningsgrave integreres  i opfyldningen, så der skabes et småbakket landskab, der vil kunne anvendes tilkælkebakker.

Delområde Kolonihaveparken sydvest
Parkarealerne langs hovedstien skal bevares og fastholdes i det nuværende udtryk. Det er vigtigt at de nuværende større træer bevares. Kolonihaverne med deres særlige kultur kan fastholdes eller udvikles af brugerne inden for de rammer som lejekontrakterne giver. Lygte Å kan åbnes og indgå som et af de bærende elementer i naturen. Den del af naturstrengen der ligger lige syd for Farumbanen kan udvikles til en våd eng der kan give gode betingelser for padder og andre vandelskende dyr. Nord for banen kan der etableres en tør eng. På denne strækning skal de store piletræer bevares. Mod øst kan det gamle Lersørendeareal inddrages i parken. Det kan indrettes med daghaver og parkering. Afgrænsningen mod Ringbanen markeres med et levende hegn forstærket med et trådhegn. De karaktergivende planter i hegnet skal være
slåen, blågrøn rose og skovabild, der alle er hjemmehørende i den danske natur.

Delområde Kolonihaveparken nordøst
Lygte åen kan også åbnes på denne strækning. Hvor åen kommer til syne i parken skal den gives et arkitektonisk designet udtryk, der kan være en modpol til det efterfølgende organiske naturprægede åforløb. Det kan være en spejldam, springvand eller et andet udtryk, der kan give ‘uspringet’ sin særlige identitet.
De store piletræer, kaldet svenske pilene, der står på arealet langs Lygte Åen skal bevares. De nuværende træer er ca. 30 år gamle. De er lavet som stiklinge af de piletræer der stod her før dvs. at de genetisk set er de gamle træer. Lysningen syd for Lundehuskirken skal bevare sit parkpræg med klippet græs og store
fritstående trægrupper. Der skal skabes mere lys ved fældning af en eller to af de store trægrupper.

Færdselsforhold
Kolonihaveparken og Lersøparken er åben for gående over alt og på alle tider af døgnet med følgende undtagelser: Skolehaverne er kun åbents for offentligheden i havernes åbningstid. Kolonihaverne er åbne for offentligheden til færdsel til fods på veje og stier fra kl. 8 til kl. 21 i perioden fra den 1. april til den 30. september. For foreningsområderne Karenshus, Dansk Agilityforeningens Københavns areal og Bispebjergboldklubs hus er der kun åbent for foreningerne medlemmer og gæster. Alle nye tiltag skal overholde henvisningerne i ’Tilgængelighed for alle’, Dansk standard, DS 3028, sept. 2001. Hvor nuværende forhold er i konflikt med disse skal der lægges en plan for deres afhjælpning. Cykelkørsel er tilladt på alle befæstede stier her under den Grønne cykelrute. Knallertkørsel og anden motoriseret kørsel er kun tilladt på de viste køreveje og parkeringsarealer.
Arbejdskørsel i forbindelse med parkens pleje og kørsel med motoriserede kørestole er tilladt. Hunde må medtages i snor undtagen i det viste indhegnede hundefritløbsområde, hvor hundene må løbe frit. Eksisterende veje bibeholdes med asfalt og nye veje anlægges med grus, men kan dog hvis det ønskes af hensyn til plejen opgraderes til asfalt. Stier bibeholdes i asfalt. Trampestier stabiliseres med græsarmering af grus, men der udføres ikke en egentlig befæstelse. Kørsel med kørestole vil som udgangspunkt ikke være mulig på trampe stier. I Lersøparken kan anlægges følgende nye stier: Ny indgang til parken fra Tagensvej station ført under Tagensvej parallelt med jernbanen - etablering er afhængig af at der kan opnås tilladelse til af føre stien over jernbanens terræn uden for udviklingsplanens område. Der er mulighed for at etablere en adgang til parken direkte fra Boligbebyggelsen ’Slangen’. Denne adgang vil kun blive udført hvis den ønskes af bebyggelsen. I kolonihaveparken kan der anlægges følgende nye stier og veje: Den Grønne cykelrute kan færdiggøres fra Farumbanen til tilslutning til stibro over Lyngbyvej. Der kan etableres en stibro over Ringbanen fra Vermundsgade som der afsættes areal til i Lersørende arealet. I forbindelse med åbning af Lygte å kan der etableres en trampesti mellem åen og haveforeningerne. Der kan etableres en sti som forbinder det eksisterende stinet med Strødamvej bag om Lundehuskirken. Der kan etableres adgangsvej til kolonihaveområderne på Lersørendearealet fra Lersø Parkallé i den sydlige del af Kolonihaveparken og fra Lyngbyvej i den Nordlige del af Kolonihaveparken. Der kan etableres adgangsvej til ny genbrugsstation fra Lersø Parkallé.

Rekreative faciliteter
Lersøparken skal fortsat have boldbaner på den store fælled. Fuldt udnyttet er der er plads til to 11-mandsbaner og to 7-mandsbaner. Dræningen er ikke tilstrækkelig så banestandarden kan forbedres i planperioden. For at aflaste banerne kan der etableres en lille kunstsgræsbane størrelse som en 5 mandsbane i det tilstødende aktivitetsområde. Aktivitetsområdet kan ud over den nævnte kunstgræsområde indeholde legeplads og picnicområde. Kunstgræsbanen kan udføres enten som en egentlig multibane med bander eller som en åben bane hvor der kan skabes et sammenhængende område med integrerede opholdsmuligheder for eksempel med overdækning og siddemuligheder. Der kan opstilles afskærmende hegn mod skolehaveområdet. Picnicområdet skal placeres i tæt sammenhæng til Ny Lersø, det kan integreres med en ny legeplads. Der skal etableres muligheder for sikker opstilling af engangsgrill og kan etableres små bede med krydderurter til brug ved grilningen. I forbindelse med etableringen af Ny Lersø kan der etableres en til to fiskepladser. De eksisterende haveområder skolehaverne og kolonihaveforeningerne kan fortsætte som hidtil. Den del af skolehaverne der ligger oven på den gamle Lersø bør undersøges for forurening.
På Lersørendearealet kan anlægges daghaver. Daghaver er kolonihaver med en havestørrelse på op til 150 m², hvor der kan etableres bygninger på indtil 25 m². Overnatning er ikke tilladt i daghaver. Det er blevet foreslået at daghaverne etableres som et integrationsprojekt. Et princip kunne være at hver anden have afsættes lokalt til beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Haverne kunne på den måde være med til at skabe ”dialog over hækken” og samtidig give det etniske miljø et andet ejerskab til parken. Syd for Lersø Parkallé kan anlægges et mindre hundefritløbsområde. Området skal være indhegnet. Det skal samtidig sikres at hegnet integreres i hæk beplantning eller lign. Således at området falder naturligt ind i parken. Indenfor området kan der opstilles inventar til brug for hunde og ejere (kost og skovl?). Ifølge fredningsforslaget skal der reserveres 2 områder til brug for etablering af genbrugspladser en ved Lyngbyvej og en ved Lersø Parkallé. Udviklingsplanen kan ikke tage bestemmelse i miljøsager som etablering af genbrugspladser er. Det skal dog kraftigt anbefales, at det bliver området ved Lersø Parkallé som tages i anvendelse. Ved indretning af arealet
skal der tages hensyn til det nærliggende haveområde f. eks ved opstilling af lydhegn, af skærmet belysning mm. I den store lysning syd for Lundehuskirken kan der etableres en aktivitetsplads for friluftsliv og naturaktiviteter. Aktivitetspladsen kan indrettes med bålplads, naturlegeplads, teltslagning for institutioner og organisationer mm.

Dækningsgrave
De eksisterende dækningsgrave kan bevares. Ved de to der ligger nærmest Tagensvej kan der fyldes op omkring således at de indgår mere naturligt i terrænet.

Toilet
Det eksisterende toilet er nyrenoveret, det skal fortsat fungere som sommertoilet???. Det vil sige, at det er lukket i perioden xx til xx.

Belysning
Den eksisterende belysning på hovedstier kan bevares. Der ud over kan der opstilles belysning ved aktivitetsområdet i Lersøparken og den ny sti fra stiadgangen, der går under Tagensvej.

Bænke
I parkerne kan opstilles bænke langs de asfalterede stier. De placeres for hver 200 meter. Der anvendes bænke af typen Århusbænk. I naturstrengen kan der etableres et kunstprojekt hvori der kan indgå lokalt byggede bænke lavet af for eksempel genbrugsmaterialer eller naturmaterialer.

Grillborde
Der kan opstilles grillborde ved de to aktivitets pladser, Grillborde skal være af typen ‘Milevide’ alternativt til grillborde anvendes ‘parkgrill’ af eget design. Grillbordene skal kunne benyttes af kørestolsbrugere.

Skiltning
Den kan opstilles orienteringsskilte ved de vigtigste indgange. Der ud over kan der placeres kommunens almindelige ordensregler. Ruten for ’Byens grønne puls’ kan afmærkes med symboler malet på stolper eller stiernes asfalt.

Bevoksningsudviklingsmål
Brugsplænen skal være en grøn græsflade, som er velegnet til leg, boldspil og ophold.Områder med boldbaner skal klippes og plejes regelmæssigt i hele vækstperioden. Der stræbes mod at nå samme standard som sportsplæne.
Idealtilstanden Idealtilstanden er et tæt græsdække. For boldarealer er idealtilstanden et tæt og jævnt slidstærkt græsdække uden urter.

Foryngelsesdynamik
Plænen er til selvforyngende. Ved skader, slid mm. vil det være nødvendigt med eftersåning eller udlægning af rullegæs.

Fælledgræs - Bevoksningsudviklingsmål
Målet her er en græsflora, der minder om tidligere tiders engflora. Det lange græs skal være en kontrast til det klippede græs. Græsset skal give muligheder for at nyde blomsterflor, give botaniske oplevelser og give bedre betingelser for dyreliv i parkerne.
Idealtilstanden
I fælledgræsset dominerer svagtvoksende græsser, samtidig med at der er et meget righoldigt antal urtearter. Kulturplanter bortset fra græsser må ikke findes i dominerende mængde i plantebestanden. Landskabsukrudt som kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt, canadisk gyldenris mfl . må ligeledes ikke findes. Artssammensætningen vil variere i forhold til de naturgivne betingelser og planternes indbyrdes konkurrence. Det giver bevoksningen forskellige udtryk. Disse forskelle søges fremmet gennem plejen, således at der er fokus på
plantesamfundet mere end på enkeltarter.
Foryngelsesdynamik
Sådanne ekstensivt drevne arealer rummer et stort potentiale for tilgroning med vedplanter og grove urter. For at kontrollere tilgroningen er det nødvendigt at udpine jorden ved at fjerne næringsstoffer. Græsser og urter fornyr sig selv, men balancen mellem planterne påvirkes af klippemetode, tidspunkt, mulighederne for frøafkast og mulige spredningskilder.

Parktræer - Bevoksningsudviklingsmål
Målet er at udvikle fuldkronede træer, der tillader en god udvikling af græs eller buskvegetation under kronerne.
Idealtilstanden
Flertallet af træerne er fuldt udviklede og vitale. En lille procentdel af træerne er i deres nedbrydningsfase, og en tilsvarende lille del er i opvækst- eller udviklingsfasen. Kroner løftes, så de holdes fri af busketter. Over græs må de gerne hænge næsten helt ned til græsset. Det ensartede dyrehave-look, hvor kronernes underside er i eksakt samme højde, bør undgås. Træer i nedbrydningsfasen er vigtig føde- og boligemner for parkens dyr. De bør derfor bevares i det omfang, det sikkerhedsmæssigt lader sig gøre. Stød skal bevares under hensyntagen til udseende og de forskellige plejefunktioner.
Foryngelsesdynamik
Foryngelsen af træerne skal foregå meget langsomt i takt med, at de når en udviklingsfase, hvor de begynder at nedbrydes og blive farlige. Tidspunktet for udskiftning er artsafhængig. Det er pil, poppel og birk, der først når den alder, hvor udskiftning kan komme på tale. Ud over udskiftning kan en fortsat udtynding for at sikre lys til busket/kratplantningen komme på tale. Ved udskiftning af træerne bør der vælges gruppevis foryngelse med plantning af flere træer end bestandstræerne, for at det bliver muligt at vælge de bedste. Den samlede hugst i parken bør dog næppe overstige 5 % om året.

Parkbusket
Driftsplanerne for parken skelner mellem krat og busket i parken, hvor krat er naturprægede plantninger med primært danske plantearter, og busketter kan bestå af indførte arter. Den driftsmæssige forskel ligger i mængden af selvsåede planter og ukrudt i beplantningerne. Denne forskel er ikke udpræget tydelig. I udviklingsplanen anvendes derfor betegnelsen parkbusket.
Bevoksningsudviklingsmål
Parkbusket skal udvikles hen imod robuste, frodige og rumdannende plantninger, der danner fodpose for overstandere. Naturindholdet i plantningerne må betegnes som middel. Denne bevoksningsudvikling skal sikre:
- mulighed for at blive væk i det grønne og komme på afstand af byen
- mulighed for at nyde buskenes og blomsternes blomstring og frugter give skjul for fugle og andre dyr
Idealtilstanden
Buskene og overstanderne overstandere danner en helhed således, at der ikke er afstand mellem træernes kroner og buskenes løv. Buskene danner en lukket bestand, som hænger frit ud over græsset og lukker helt af for bunden. De enkelte individer underordner sig helheden. Under busklaget breder sig en
kraftig forårsflora.
Foryngelsesdynamik
Buskene forynger kun vanskeligt sig selv ved selvsåning og for enkelte arter ved rodskud. Fornyelse kan ske ved nyplantning og ved nedskæring og genvækst. Nedskæringer og beskæringer bør kun foretages, hvis plantningens udviklingsmål ikke opfyldes, og hvis grenene generer stier o. lign. Ved nyplantning bør danske arter foretrækkes, men der er kun et beskedent udvalg, som har de rigtige egenskaber, hvorfor ikke hjemmehørende arter kan bruges. Ikke hjemmehørende arter, der er gode for dyr, accepteres. Der skal vælges planter tilpasset de vækstbetingelser, der findes lokalt med hensyn til lys, næring, vand o.s.v.
Under busklaget bør der indplantes en forårsblomstrende skovbundsflora. Disse vælges først og fremmest fra den vilde flora, men blomstrende kulturarter som erantis, vintergæk m.m. kan også accepteres. Egnede arter kan hentes i den såkaldte lærkesporeflora med hulrodet lærkespore, anemoner, bingelurt og lungeurt som karakterplanter.

Krat - Bevoksningsudviklingsmål
Krattet skal udvikle sig hen imod højt indhold af natur med et uplejet udseende. Successive fældninger skal sikre dynamik i kraft af en voldsom genvækst og den sluttede blad masse rives fra hinanden så stammer bliver synlige. Der skal indplantes nye blomstrende og frugt bærende træer af hjemmehørende arter.
Målet med denne bevoksningsudvikling er at sikre:
- Mulighed for naturoplevelser, gode legemuligheder, muligheder for at blive væk i
det grønne og komme på afstand af storbyen.
- Muligheder for at nyde buskenes blomster og frugter.
- Gode betingelser for fugle og planter knyttet til denne biotop, bl.a. ved at minimere mekaniske forstyrrelser af jordbunden og sikre individer i alle udviklings
faser inklusiv ældnings- og sammenbrudsfasen.
Der er i krattet en stor indre kraft, som driver bevoksningen mod en fortsat succession mod skov. Det er et mål at hindre denne naturlige udvikling.
Idealtilstanden Det dominerende lag er busklaget, som danner en åben, en-laget bevoksning med stor tilgang af lys til bunden, hvilket tillader en kraftig opvækst af urter og vedplanter. De dominerende buskarter er tjørn, hyld, hassel, skovabild og dunet gedeblad med indslag af æble- og hunderose. Gamle udlevede og væltede individer bevares som værtsplanter for insekter, svampe og fugle. Den vertikale struktur skal også være meget varieret. Højden på bevoksningen varierer fra 1 meter til de højeste træer på ca. 25 meter. Hovedvægten bør ligge fra 4-8 meter. Over busklaget kan der være et meget åbent lag af træer, bestående først
og fremmest af gamle, store træer. Horisontalt er strukturen sammensat af en mosaik, hvor enkelte individer af forskellig art, alder og størrelse til stadighed varierer.
Foryngelsesdynamik
Eksisterende buske er fortrinsvist fremmede arter disse skal langsom udskiftes med hjemmehørende arter ved indplantning. Derudover vil selvsåning af de forskellige hjemmehørende arter være mulig.

Hjemmehørende arter
Der skal i forbindelse med kravene omkring brug af hjemmehørende arter være opmærksom på at det ikke er nok at kræve at frøet stammer fra hjemmehørende arter. Frøet skal  desuden stamme fra danske frøkilder og endda genetisk diverse frøkilder.


Hvis du vil se de tilhørende kort og tegninger - gå ind under blokken "nyttige links"

| Svar

Nyeste kommentarer

04.09 | 16:35

Hej
Jeg vil gerne skrive op på venteliste, kan I hjælpe.
Mvh
Maick
Mail: maickkobane@gmail.com

25.08 | 09:18

Hej bil gerne skrives op på en venteliste hvem kontakter jeg. Hilsen Hava

11.07 | 20:48

Hej Simon
Samme svar:
Ingen salg af haver, giver ingen ændringer på ventelisten, derfor er den ikke opdateret. Dbh Susanne Aabel

11.07 | 20:47

Hej Simon
Ingen salg af haver, giver ingen ændringer på ventelisten, derfor er den ikke opdateret.
Dbh
Susanne Aabel