Fra ravnefane til Dannebrog
- Dannebrog, som vi kender det,
er ikke Danmarks ældste flag.
- Ravnefanen er nemlig det ældst
kendte danske flag.
- Ravnefanen var en rød dug med
Odins ravn broderet i sort.
- Den var vikingernes
samlingsmærke.
- Den var et krigs-symbol.
- Den blev kaldt for Danebroge –
Danernes mærke.
- Skrives nu ”Dannebrog”.
- Ravnen veg for det hvide kors,
da Danmark blev kristent.
- Siden ravnen veg for korset,
har Dannebrog udviklet sig til flere typer flag.
Flagtyper
Dannebrog er
et stutflag. Det er flaget, vi bruger til fest og i sorg. Der findes dog andre
typer flag, som bruges i hverdagen, både af private og af staten. Her får du et
overblik:
- Nationalflaget: Det kaldes også
for Stutflag, Koffardiflag eller Handelsflag.
- Rødt flag med hvidt kors uden
split.
- Flagets kors er afgørende for
flagets størrelse:
- Kvadraterne (stangfelterne)
tættest på stangen skal være 3 gange korsets bredde på alle 4 sider.
- Rektanglerne længst væk fra
stangen skal have langsider, som er 1,5 gang stangfelternes mål.
- Flag, som bruges i hårdt
vejr, tillægges 3/4 korsbredde i totallængden til ombøjning og ny søm,
når flaget flosses.
- Flaget skal være i godt
størrelsesforhold til flagstangen:
- Stort flag: En højde på 1/5
af flagstangens højde.
- Mellemstort flag: En højde på
1/8 af flagstangens højde.
- Stormflag: En højde på 1/10
af flagstangens højde.
- Splitflaget: kaldes også for
Statsflag eller Garnisonsflag. Det anvendes af Kongehuset og statens
civile og militære myndigheder.
- Rødt flag med hvidt kors og
split.
- Størrelsesforhold for et
splitflag:
- Korsets bredde er 1/7 af hele
flagets bredde.
- Kvadraternes (stangfelternes)
sider er 3/7 af flagets bredde.
- Længden af de yderste
firkanter er 5/4 af kvadraternes sider.
- Splitterne er 1,5 gang
længden af de yderste firkanter.
- Vimplen: Den bruges, når der
ikke skal flages, så flagstangen ikke står alene og tom.
- Den skal ikke hejses ned efter
solnedgang.
- Den skal være så lang, at den
kan nå halvt ned på flagstangen.
- Den viser vindretningen.
BEMÆRK: En
vimpel med et split kaldes også for en Stander. Den må kun bruges af
krigsskibe.
- Dannebrogstanderen: Den er en
bredere version af vimplen (kaldes også Stander, men har ikke split).
- Den bruges, hvis vimplen er
for lang, eller du vil have mere fylde på flagstangen.
- Har en bredde på 50 cm og en
længde, som er 1/3 af flagstangens højde.
- Hejses og nedhales efter
flagreglerne.
- Er velegnet til store
flagstænger, eller hvor træer og huse er placeret for tæt på flagstangen.
- Orlogsflaget: Det er et
splitflag og bruges kun på Søværnets skibe.
- Har en mørkere rød farve end
Dannebrog (kraprød).
- Yachtflaget: Det må bruges af
dæksbåde, som udelukkende er beregnet til lystfart.
- Siden 2005 må det bruges af
sejlsportsklubber på land.
- Et yachtflag er det danske
orlogsflag med bogstaverne Y.F. i guld i øverste firkant nærmest stangen.
- Stormflaget: Det bruges, når
der er stærk blæst.
- Proportionerne er som
stutflagets.
- Har dog et standerlig på kun
1/10 af flagstangens højde.
HUSK: Når
vinden støder med mere end 24m/sek., skal du nedhejse dit flag, fordi det er
stormstyrke.
Flagmaterialer
Flag er som
regel lavet af polyester, en blanding af nylon og uld eller af ren uld.
Fordelene
ved flag, lavet af polyester eller en blanding af nylon og uld, er:
- Flaget er meget slidstærkt.
- Det er modstandsdygtigt over
for sollys.
- Det kan vaskes ved lave temperaturer.
- Det tørrer hurtigt.
Flag lavet
af uld har følgende fordele:
- Flaget er meget slidstærkt.
- Det kan strække sig i vinden,
men finder selv tilbage til sin form pga. uldens elasticitet.
- Det modstår smuds, fordi ulden
danner kun lidt statisk elektricitet.
Hvad koster et flag?
Prisen på et
flag varierer meget. Den afhænger selvfølgelig af størrelsen og typen, du gerne
vil have.
- Det er muligt at købe et flag
for mellem 75 - 4.000 kr.
- Flag, som er lavet af uld, er
dyrest.
Flagstænger
- Flagstænger findes i alle
højder, oftest mellem 5 - 18 meter.
- Flagstænger produceres i træ
eller glasfiber.
- Nogle glasfiberflagstænger har
vippebeslag.
- Forskellen mellem de to typer
ligger i vedligeholdelsen.
- En flagstang er oftest hvid,
men findes også i naturfarve.
Vedligeholdelse af din flagstang
Det er
vigtigt, at flagstangen vedligeholdes. Du undgår at rive flaget itu eller
forårsage ulykker, fordi linen måske er blevet svag, eller at flagstangen
knækker.
- Flagstangens knop skal efterses
for revner eller brud.
- Linegangen skal efterses.
- Skruer og møtrikker skal
efterspændes en gang årligt.
- Bruger du flagstangen dagligt,
skal line og flagklips udskiftes hvert 3. år.
Er din flagstang lavet af træ:
- Skal du lakere din flagstang
mindst hvert andet år.
- Brug træbeskyttelse eller
vandbaseret acrylmaling.
- Skal du undersøge, om der er
revner, råd eller svamp i flagstangen en gang årligt.
- Vær særligt opmærksom omkring
hullerne i flagstangen.
Er din flagstang lavet af glasfiber:
· Skal du rense
overfladen en gang årligt.
· Skal du tjekke
overfladen for revner eller brud.
HUSK: Læg
din flagstang ned, når vindstyrken er 32 m/sek. eller mere, fordi det er
orkanstyrke.
Hvad koster en flagstang?
Højden og
materialet er afgørende for prisen. Den kan købes for under 500 kr. men der
findes også flagstænger, som koster omkring 10.000 kr. Flagstænger med
vippebeslag er blandt de dyreste.
Du skal også
betale for ekstraudstyr til flagstangen:
- Knop
- Lineholder
- Spændebeslag
- Flagstangsvasker
- Sokkel
Sammenhæng mellem hushøjde, længde på flagstang og
flagtyper
Det kan være
lidt forvirrende at finde en passende flagstang og et flag, der passer til.
Tabellen her giver dig et godt overblik:
Husets
højde i m | Flagstangens
længde i m | Størrelse
af stutflag i cm | Størrelse
af vimpel i cm | Størrelse af
stander i cm | Størrelse
af stormflag i cm |
3 | 5 | 112 x 150 | 250 | 200 x 50 | 56 x 75 |
4 | 6 | 133 x 175 | 300 | 200 x 50 | |
5 | 7 | 152 x 200 | 350 | 250 x 50 | 76 x 100 |
6 | 8 | 170 x 225 | 400 | 300 x 50 | |
7 | 9 | 189 x 250 | 450 | 350 x 50 | 94 x 125 |
7 | 10 | 208 x 275 | 500 | 350 x 50 | |
8 | 11 | 227 x 300 | 550 | 400 x 50 | 113 x 150 |
9 | 12 | 246 x 325 | 600 | 400 x 50 | |
10 | 13 | 265 x 350 | 650 | 450 x 50 | 133 x 175 |
11 | 14 | 284 x 375 | 700 | 500 x 50 | |
11 | 15 | 303 x 400 | 750 | 500 x 50 | 152 x 200 |
12 | 16 | 320 x 425 | 800 | 600 x 50 | |
13 | 17 | 340 x 450 | 850 | 600 x 50 | 170 x 225 |
14 | 18 | 358 x 275 | 900 | 600 x 50 | |
Bemærk: På
flagdage, hvor der er stærk blæst, er det bedst at bruge stormflag.
- Dit områdes lokalplan angiver
reglerne for, hvor du må placere flagstangen på din grund.
- Du bør placere flagstangen, så
du har plads til at lægge den ned, når du skal vedligeholde den.
Opsætning af flagstang
Inden du
sætter flagstangen op, skal du vælge den rigtige sokkel og de passende beslag.
Sokkel og beslag
Sokkelen
fungerer som flagstangens fundament. Din flagstang fastgøres til sokkelen med
beslag.
· Flagstangens
længde afgør sokkelens størrelse.
· Sokler kan
være lavet af træ, beton eller granit.
· Beslag og
bolte, som fastholder flagstangen til sokkelen, kan være med spænder eller
møtrikker.
· En sokkel
koster typisk mellem 500 - 1.500 kr.
· Priserne for
beslag og bolte varierer meget, men generelt skal du regne med mellem 200 – 850
kr.
HUSK: Er din
flagstang lavet af glasfiber, skal du bruge spændebeslag, for du bør ikke bore
huller i den.
Opsætningen
Selve
opsætningen af sokkelen og monteringen af flagstangen tager lidt tid:
· Sokkelen
støbes ned i jorden.
- Lad betonstøbningen, som holder
sokkelen, hærde i 7 – 14 dage, før flagstangen rejses.
· Fastgør
boltene til enten flagstangen eller sokkelen.
· Monter knop,
line og lineholder på flagstangen.
· Rejs
flagstangen op.
- En person, som kan være med til
det, er en rigtig stor hjælp.
· Spænd boltene
skiftevist, så spændet bliver jævnt.
· Efterspænd
alle beslagene efter 14 dage.
· Din flagstang
står klar til brug.
HUSK: Det er
en god ide at få professionel hjælp fra et lokalt byggefirma til opsætning og
montering af sokkel og flagstang.
Flagregler
Flagreglerne
er ikke lovgivne, men det er velanset at følge retningslinjerne og
traditionerne.
Flagning generelt
- I Danmark må du flage med Dannebrog.
- Du må gerne flage med det
grønlandske, det færøske, de nordiske landes flag, FN-flaget og EU-flaget
uden tilladelse.
- Vil du flage med et andet
nationalflag, skal du have tilladelse fra politiet.
- Statslige myndigheder skal
flage med splitflag på officielle flagdage.
- Du er som privat person ikke
forpligtet til at flage på officielle flagdage.
- Du må gerne flage med et
sørøverflag eller et firmaflag.
HUSK: Du må
aldrig hejse to flag på den samme flagstang.
Officielle flagdage
- januar
| Nytårsdag |
- februar
| HKH
Kronprinsesse Marys fødselsdag |
- februar
| HKH
Prinsesse Maries fødselsdag |
| Langfredag.
Der flages på halv stang hele dagen |
| Påskedag |
- april
| Besættelsesdagen.
Der flages på halv stang til kl. 12:00, herefter på hel stang |
- april
| HM
Dronningens fødselsdag |
- april
| HKH
Prinsesse Benediktes fødselsdag |
| Kristi
Himmelfartsdag |
- maj
| Befrielsesdagen |
| Pinsedag |
- maj
| HKH
Kronprins Frederiks fødselsdag |
- juni
| Grundlovsdag |
- juni
| HKH Prins
Joachims fødselsdag |
- juni
| HKH Prins
Henriks fødselsdag |
- juni
| Valdemarsdag
og genforeningsdag |
- september
| Danmarks
udsendte |
- december
| Juledag |
Bemærk: Hvis
en fødselsdag i kongehuset falder på Langfredag, skal du flage på halv stang.
Flagtider
- Dannebrog hejses tidligst kl.
8:00.
- Står solen op efter kl 8:00,
hejses flaget først ved solopgang.
- Det nedhales ved solnedgang.
- Selvom solen ikke er gået ned,
er det almindelig praksis, at flaget nedhales kl. 20:00.
- En vimpel må gerne være hejst
døgnet rundt.
Bemærk: Hold
øje med solens op- og nedgangstider, og husk at tage højde for sommertid.
Flagning med splitflag
- Tidligere var splitflaget
forbeholdt kongehuset og orlogsflåden.
- I dag kendetegner det statens
civile og militære myndigheder og institutioner.
- Det kan have mærker på sig.
- Splitflaget skal vaje på
officielle flagdage.
- Flagning med splitflag uden for
de officielle flagdage er forbeholdt Kongehuset og Forsvaret.
Flagning til søs
· Danske skibe
må føre det danske handelsflag.
· Skibe i fart
på oversøiske havne kan føre dansk splitflag med et særligt mærke, hvis tilladelse
er opnået.
· Dæksbåde, som
kun er beregnet til lystfart, må føre et Yachtflag.
· Bliver
fartøjet anvendt til fragt- eller passagerfart, må yachtflaget ikke benyttes.
Flagning ved internationale sportsstævner og
arrangementer
Ved
internationale arrangementer opfordres de deltagende nationer ofte til at
medbringe deres flag. Der er regler for, hvorledes man skal flage:
· Dannebrog bør
placeres på den fornemste plads.
- Er der 2 flagstænger, anses
pladsen til heraldisk højre for at være den fornemste.
- Er der flere flagstænger i
ulige antal, er det den midterste, som er den fornemste.
- Er der flere flagstænger i lige
antal, er de 2 midterste de fornemste og den, som er til heraldisk højre,
er den allerfornemste.
· En række af
flag skal organiseres sådan, at alle fremmede flag har nogenlunde samme vægt.
· Flagene
placeres i alfabetisk rækkefølge – stavet på fransk.
· Bruges et
overnationalt flag skal det placeres på den mest fornemste plads.
Bemærk:
”Heraldisk højre” betyder: Til venstre for den som står og ser ind på flagene.
HUSK:
Tilladelse til at flage med andre nationers flag, undtagen de nordiske landes
samt FN- og EU-flagene, skal hentes hos den lokale politimester.
De nordiske landes flags rangorden
Når
Dannebrog skal hejses sammen med andre nordiske landes flag, gælder denne
rangorden:
- Danmark
- Sverige
- Norge
- Finland
- Island
- Færøerne
- Ålandsøerne
- Grønland
Foldning af Dannebrog
Flaget skal
foldes sammen på en bestemt måde:
· Flaget foldes
sammen på langs i tre dele.
· Det hvide kors
skal være øverst.
· Flaget foldes
sammen over det hvide kors, således at forkanten mangler 15 cm op til
linningen.
· Det rulles
stramt sammen.
· Linen snoges
om flaget.
Husk: Flaget
bør ikke lægges sammen, hvis det er fugtigt eller itu.
Flagknob
Du skal
kunne binde et flagknob, så linerne og flaget er godt sikret. Flagknobet er
sikkert og kan løses, selv om det har været strammet. Et flagknob er godt til
at forbinde to stykker reb.
· Lav en bugt på
den ene reb.
· Stik enden af
det andet reb op gennem bugten.
· Før enden
rundt om det første reb og ind under sig selv.
· Enderne på de
to reb vender parvist til hver sin side.
Bemærk: Har
de to reb ikke samme tykkelse, skal du bruge det tykkeste til at lave den
første bugt.
Dannebrog i fest, sport og
sorg
Der er mange
lejligheder til at flage på dage, som ikke er officielle flagdage. Flagreglerne
gælder og bør overholdes.
Fest
Vi flager
for at signalere, at vi er glade og fester. Det kan være til:
· Fødselsdage
· Konfirmationer
· Bryllup og
bryllupsdage
· Jul
· Søndage
Sport
Det danske
fodboldlandshold fik mange successer i midten af 1980erne. Holdets popularitet
voksede. Den popularitet blev udtrykt ved hjælp af Dannebrog. I dag bliver den
måde at bruge flaget på også brugt i mange andre lande og sportsgrene.
· Fans maler
flaget på ansigtet.
· Fans svøber
sig i Dannebrog.
·
Dannebrogsfarvede klaphatte bruges.
Bemærk:
Roliganforeningens logo er baseret på Dannebrog.
Sorg
Du udtrykker
sorg, når du flager på halv stang.
· Ved dødsfald
og på Langfredag forbliver flaget på halv stang til solnedgang eller kl. 20:00.
· Ved bisættelse
hejses flaget på hel stang efter ceremonien.
· Ved
mindegudstjenester hejses flaget først på hel og dernæst på halv stang 15
minutter før højtideligheden. Efter højtideligheden hejses flaget på hel indtil
solnedgang.
Bemærk: Hvis
flaget skal på halv stang, skal det først kortvarigt hejses helt til tops, før
det hales ned til halv stang. Ved nedhaling fra halv stang skal det også først
hejses til tops, før du haler flaget ned.
Dannebrogs historie
1219
Dannebrog faldt ned under slaget ved Lydanisse (Estland) den 15. juni.
1380
Dannebrog registreres i farver som den danske konges banner.
1500-tallet
Den danske hær mister Dannebrogsfanen i Ditmarsken.
1559
Dannebrog erobres tilbage og huses i Slesvig Kirke.
1600-tallet
Dannebrog skifter fra kongebanner til at være statens mærke, fordi handels- og
krigsskibe begynder at føre flaget.
1625 Kong
Christian IV beslutter, at splitflaget kun må bruges af kongen, orlogsflåden og
på de kongelige besiddelser.
1671 Kong
Christian V stifter Dannebrogordenen. Den er forbeholdt 50 adelsmænd.
1696
Dannebrogs proportioner bliver fastlagt.
1748
Reglerne om, at handelsflåden skal føre Dannebrog som stutflag, mens statens
skibe skal føre Dannebrog som splitflag, bliver indført.
Målene, som
gælder for flag ført på skibe, fastsættes.
1808
Dannebrogsordenen kan modtages af alle mænd.
1634 Private
personer forbydes at hejse Dannebrog.
1854
Dannebrog må bruges af alle danskere.
1865
Lystskibe må føre orlogsflaget med Y.F. broderet i øverste kvadrat.
1916 Det
bliver forbudt at flage med udenlandske flag uden tilladelse.
1939
Orlogsflaget som et splitflag af dybrød farve stadfæstes. Der er tale om en
kraprød farve i modsætning til dannebrogsrød.
1957
Indregistrering af lystfartøjer afskaffes, og alle lystbåde må føre yachtflag.
Private
personer får lov til at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag uden
særlig tilladelse.
1966 Private
personer får lov til at flage med FN-flaget uden særlig tilladelse.
Politimesteren
kan give tilladelse til flagning med fremmede staters flag, f.eks. i
forbindelse med internationale sportsbegivenheder, konferencer eller
kulturbegivenheder.
1989 Det er
tilladt at flage med EU-flaget uden at Dannebrog samtidigt vajer.
2005
Sejlsportsklubber må bruge Yachtflaget på land.