P R E S S E M E D D E L E L S E

  Dom i sag om prisfastsættelse ved salg af et kolonihavehus

Højesteret har i dag afsagt dom i en sag om salg af et kolonihavehus. Spørgsmålet var, om sælger havde været berettiget til at kræve en højere pris, end den der følger af Kolonihave­forbundets vurderings- og maksimalprisbestemmelser.

Kolonihaveforbundet havde udtalt sig til støtte for købernes synspunkt om, at sælger skal til­bagebetale den forlangte overpris.

Højesteret giver køberne medhold i, at sælger var bundet af Kolonihaveforbundets vurde­rings- og maksimalprisbestemmelser og derfor skal tilbagebetale overprisen på ca. 133.000 kr.

I Højesterets begrundelse for afgørelsen, der stadfæster en afgørelse truffet af Østre Lands­ret, siges det bl.a.:

”Pkt. 13 i den aftale, hvorved Kolonihaveforbundet for Danmark genudlejede arealet til have­foreningen Høj­vænge, bestemmer, at haveforeningen med samtlige dens medlemmer skal være medlem af forbundet og den kreds, hvorunder foreningen hører, at foreningen er pligtig at holde sig enhver bestemmelse efterrettelig, som forbundet og/eller kreds lader fastsætte gennem deres kompetente forsamlinger, og at foreningens vedtægt ikke må være i strid med de bestemmelser, foreningen er pålagt. Bente Ørtoft Christiansen var dermed som medlem af så­vel Høj­vænge som Kolonihaveforbundet ved afhændelsen af ko­lonihaven forpligtet til at re­spektere de bestemmelser herom, som var fastsat af forbundet.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i Koloni­haveforbundets ved­tægter, at forbundets mål søges opnået ved bl.a. at mod­virke enhver form for kapitalvin­ding i for­bindelse med medlemmers afhæn­delse af ha­verne gennem udarbejdelse af retningslinjer på landsbasis for haveaf­hændelser. Ifølge vedtægternes § 7, stk. 8, må ingen kolonihave overdra­ges/sælges, uden at vurdering har fundet sted. Disse ved­tægtsbestemmelser må forstås på den måde, at en vurde­ring er bin­dende, således at salgsprisen ikke må overstige vurde­ringsbeløbet. Dette fremgår også af for­bundets ”Ho­vedbe­stemmelser omfattende haveafståelser i kolonihave­områ­derne” fra 2001, som herudover bl.a. præciserer, at vurde­ringen alene omfatter bebyggelse, anlæg og beplant­ning, og at salg af bebyggelsen ikke kan betinges af sam­tidigt køb af indbo og/eller redskaber.

Det må efter Ivan Larsens og Mads Kofods forklaringer og det i øvrigt foreliggende lægges til grund, at disse vur­derings- og maksimalprisbestemmelser for haveforeninger tilknyttet Kolo­nihaveforbundet har været anvendt i Kø­benhavnsområdet og Århusområdet siden 1960’erne og i den øv­rige del af landet fra 1980’erne. § 10 i haveforenin­gen Højvænges vedtægter, som er vedtaget den 9. oktober 1984, må da også antages at være en gentagelse af de be­stemmel­ser, som forbundet havde fastsat. Højesteret fin­der ikke grundlag for at antage, at forbundets vurderings- og maksimalprisbestemmelser, der således har været an­vendt gennem en lang år­række, ikke skulle være gyldigt vedtaget af forbundets kompetente organer.

Der er ikke noget grundlag for at anse maksimalprisord­ningen for stridende mod grundlovens § 73 eller mod art. 1 i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneske­rettighedskonvention.

Det følger af pkt. 13 i genudlejningsaftalen, at forbundets vurderings- og maksimalprisbe­stemmelser ville gælde for haveforeningen Højvænge, selv om de ikke havde været gentaget i foreningens vedtægter. Bente Ørtoft Christian­sens indsigelse om, at § 10 i haveforeningens vedtægter ikke er gyldigt vedtaget, kan allerede af denne grund ikke tillægges betydning.

Det må lægges til grund, at visse haveforeninger tilknyttet Kolonihaveforbundet, herunder haveforeningen Høj­vænge, gennem nogle år forud for Bente Ørtoft Christian­sens salg af ko­lonihaven i 2004 ikke havde efterlevet for­bundets vurderings- og maksimalprisbestemmelser. Der er ikke grundlag for at fastslå, at forbundet på noget tids­punkt har accepteret denne prak­sis, og den kan ikke med­føre, at forbundets bestemmelser helt eller delvis anses for bortfaldet.

Ved Bente Ørtoft Christiansens salg af kolonihaven blev bebyggelse, beplantning og for­eningsmæssig værdi vurde­ret til i alt 91.057,51 kr. Der er enighed om, at værdien af det med­følgende løsøre kan ansættes til 30.000 kr. Ved at aftale en samlet købesum på 255.000 kr. har Bente Ørtoft Christiansen således opnået en uberettiget overpris på 133.943 kr. svarende til påstandsbeløbet. Kolonihavefor­bundets vurderings- og maksimalprisbestemmelser var som nævnt bindende for Bente Ørtoft Christiansen, og ef­ter bestemmelsernes karakter og formål finder Højesteret, at de kan gøres gældende af Jette Kristensen og Freddy Lohse som købere med den konsekvens, at den betalte overpris skal tilbagebetales.”